Demokrati er også dit ansvar 

Leder af redaktionen 

Dusinet er fuldt – J.A.K. bladet sender hermed det 12. temanummer på gaden. De tidligere 11 temaer – Bæredygtigt byggeri, J.A.K. pengeinstitutter, Markedsføring, Bæredygtig produktion, Økonomi med holdning, Alternativ behandling, Ernæring og livsstil, Bofællesskaber, J.A.K. 70 års jubilæum, Pædagogik, Vedvarende energi – er alle gode eksempler på ”Demokrati”, som er temaet for nærværende nummer. 

Det er netop demokratiets sande natur, at enhver borger har mulighed for at give udtryk for sine meninger og lade dem prøve i en fri debat med sine medborgere. Ingen kan vist beskylde J.A.K. folk for at repræsentere det tavse flertal, som bare dukker nakken og lader stå til. Det bevises af bevægelsens argumentation gennem mere end 70 år. Måske mere end rigeligt efter nogles smag. 

Slår man op i et leksikon, beskrives demokrati kort således: Demokrati er folkestyre, i modsætning til diktatur, fåmandsvælde eller enevælde. I demokratiet har borgerne afgørende politisk indflydelse; de er frie og ligeberettigede. 

Folketinget er symbolet på demokrati i Danmark. Det ville derfor være naturligt, at J.A.K. bladet til temanummeret ”Demokrati” søgte at få en kommentar fra Folketingets formand, demokratiets førstemand i vort land. Det er en glæde for redaktionsudvalget (og helt sikkert også for læ0serne), at Ivar Hansen behandlede opfordringen positivt og sendte os den artikel, som kan læses på side 4-5. 

Ivar Hansen fastslår som en af forudsætningerne for et demokrati, at den enkelte borger trods individuelle ønsker og egen tilgang til tilværelsen føler sig som del af en større sammenhæng - og føler, at der er ret til og mulighed for at gøre sin mening gældende; at bidrage til forandringen og forbedringen af samfundet. At have demokrati og at være en del af et demokrati er for mange danskere en selvfølge, som vi ikke tænker over i det daglige. Rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed og frie valg tager vi lige så selvfølgeligt som at børste tænder om morgenen. 

Folketingets formand opfordrer danskerne til at gøre sig gældende i den demokratiske debat og sige, hvad de mener – også det, de er utilfredse med. En sådan udveksling af meninger skaber forandring og forbedring. Hvis vi ikke engagerer os, risikerer vi at føle, at verden glider forbi os, og love og regler trækkes ned over hovedet på os. At have hænderne i skødet og fødderne i ro har aldrig flyttet noget i samfundet - og det har slet ikke flyttet os selv. Uden befolkningen intet Folketing.

Ikke alle steder i verden er demokratiet lagt i så faste rammer som i Danmark. På siderne 16-18 fortæller Rasmus Lindblom, der arbejder for Mellemfolkeligt Samvirke på Balkan, om vilkårene for det spirende demokrati i de tidligere diktaturer i Østeuropa. 

J.A.K. bevægelsens synspunkter har ofte været i modstrid med flertallets. Netop derfor har det været vigtigt at benytte den demokratiske ytringsfrihed til at gøre sig gældende i debatten. Kun ved at afprøve sine tanker og forslag i den offentlige debat kan man konstatere, om man er fast i troen på sit idegrundlag og udformningen heraf. Ved  tilrettelæggelsen af dette temanummer viste det sig, at ”Demokrati” var så vigtigt for redaktionsudvalget, at hele 4 af dets medlemmer gerne ville bidrage med hver deres artikel. 

Jakob Mikkelsen har gjort sig ”Nogle tanker om demokrati”. Jakob anskuer demokrati som en livsholdning, der er baseret på lige-værdighed. Han konkluderer, at demokrati bygger på handling, og at forudsætningen for et reelt demokrati er oplysning og viden. 

Finn Bentzen tager udgangspunkt i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og har lavet et causeri, som han kalder ”Demokrati for hvermand”. Han stiller spørgsmålene og prøver at give nogle svar, om hvermand har afgørende politisk indflydelse, og om alle er frie og ligeberettigede. 

Uffe Madsen gennemgår principperne for ”Det Rette Styre”, som bl.a. mange J.A.K. folk i tidens løb har betragtet som en afstemningsmetode, der kunne give borgerne den bedst mulige forudsætning for at påvirke samfundets udvikling gennem en demokratisk styreform. 

Poul Busk Sørensen retter blikket indad mod demokratiet i J.A.K. andelskasserne og videregiver sine erfaringer om, hvordan andelshaverne gennem generalforsamling, repræsentantskab og bestyrelse kan øve størst mulig indflydelse på deres eget pengeinstitut. 

Det er forbundet med et ansvar for den enkelte borger at være en del af et demokrati, skriver Folketingets formand et sted i sin artikel – og han fortsætter: Det er vigtigt til enhver tid at engagere sig i det samfund, der omgiver os, og som vi alle er en del af. Landsforeningen J.A.K. er enig heri, og vi lover også fremover at engagere os i det danske demokrati. 

J.A.K. bladet