Bogen med det meget lidt fængende navn "Dr. Pusztais forsøg med genkartofler - døm selv" er for den interesserede forbruger lige så spændende læsning som en krimi.

Med udgangspunkt i Dr. Pusztais forsøg med genmodificerede kartofler giver bogen en meget detaljeret beskrivelse af de vanskeligheder, forskere kan møde, når resultater sætter spørgsmålstegn ved genmodifikation som proces. I dette tilfælde sættes der grundlæggende spørgsmålstegn ved de forsøg, der kan udføres for at gensplejsede produkter kan godkendes.

Dr. Pusztais forsøg var oprindelig tænkt som en positiv påvisning af hans forskningsinstituts kvalifikationer som godkendelsesinstitution for den "novel food", der i disse år stormer frem i vores fødevarekæde. Dr. Pusztai er ikke en hvem som helst, men har tidligere gennemført en del meget anerkendt forskning. Undervejs i sine forsøg stødte Pusztai imidlertid på nogle helt uforklarlige delresultater, som antydede, at de nuværende, anerkendte analysemetoder formentlig var ganske utilstrækkelige - at man burde undersøge bl.a. langtidsvirkningerne af genmodifikation samt virkningerne af selve gensplejsningsprocessen.

Først og fremmest sætter han spørgsmålstegn ved selve kriteriet for godkendelse af genfødevarer, nemlig, at der ikke må være "nogen væsentlig forskel" på det genmodificerede og det oprindelige produkt. Kriteriet blev indført af den amerikanske godkendelsesinstitution FDA i 1992, da den uden videre slog fast, at gensplejsede fødevarer er lige så uskadelige som almindelige, og at der derfor ikke var behov for at afprøve genprodukternes langtidsvirkninger, samt at gensplejsning som metode ikke anses som en risiko.

EU-Kommissionens udsætningsdirektiv for genmodificerede produkter indeholder de samme (helt utilstrækkelige) kriterier, men står over for vedtagelse i det danske folketing, hvilket aktuelt gør bogen til et meget vigtigt redskab for vore folkevalgte, inden de træffer deres beslutning.

Dr. Pusztais forsøg mere end antydede, at indtagelsen af visse genmodificerede produkter kunne have utilsigtede langtidsvirkninger, såsom ændringer i immunsystemet, mindre vækst o.s.v. Rolf Lembcke gennemgår meget nøje forskningsmetode og de forskellige resultater i det omfang, de har været tilgængelige. Bogens store styrke er dog, at man ikke behøver at have den store kemiske/biologiske indsigt, men også kan læse den som en underbygget kritik af størstedelen af forskningsverdenens, politikernes og mediernes samlede bestræbelser på at lukke af for enhver kritik af den nye teknologi. Den påviser, hvordan forskellige forskningsinstituter, som er en del af godkendelsessystemet, også samtidig er knyttet til de store virksomhedsgiganter, hvis produkt netop skal godkendes. Hvordan medierne har været brugt til at lukke munden på dr. Pusztai, da han, efter de første delresultater var fremkommet, gik ud i medierne for at advare om manglerne ved de gældende godkendelseskriterier. Hvordan det lykkedes for medierne - endda med hjælp fra lederen af Pusztais forskningsinstitut - nærmest af fremstille ham som en lallende idiot ved hjælp af direkte fejlciteringer af hans udtalelser. Hvordan det lykkedes for flere videnskabelige tidsskrifter at underkende hans resultater, alene fordi han gik i medierne, inden hans forskning var helt færdig. Og først og fremmest den store magt, der udøves af de store multinationale agro-kemiske industrier - både på medier, men også på selve beslutningsorganerne i EU og USA.

Rolf Lembske godtgør med mange henvisninger og citater fra anerkendte medier, hvorfor det blev umuligt for Pusztai at videreføre sin forskning, og hvorfor han derfor var nødsaget til at gå til offentligheden, inden munden blev lukket på ham. Det lykkedes dog til dels, og i Danmark var der blot en sporadisk omtale af den skotske forsker, som mente at have opdaget hidtil udokumenterede skader ved langtidspåvirkning af visse genmodificerede produkter, hvilket ellers burde have manet til forsigtighed og eftertænksomhed i både virksomheder og hos politikere.

Bogen maner til en nøjere overvejelse af, om virkningerne på dyr, mennesker eller natur og selve genmodifikationsprocesserne er undersøgt tilstrækkeligt, inden man om få måneder i EU atter genoptager godkendelsen af udsætning af nye produkter på vore marker til brug for fødevarer. En udsætning og et brug, der måske vil have uigenkaldelige følgevirkninger.

Rolf Lembcke: Dr. Pusztais forsøg med genkartofler - døm selv. 60 sider, 100 kr. ISBN 87 987905-0-1.
Forlag: Oplysning om Genteknologi. Fås også gennem Nordisk Netværk .

J.A.K. bladet