Under overskriften "Drop Unibank" har Aktuelt bragt følgende artikel af Jakob Mikkelsen, Formand for Landsforeningen J.A.K.

Den 14. juli kunne man i Aktuelt læse, at den nye direktør for Unibank, Peter Schütze ønsker at forøge gebyrerne for hovedparten af kunderne, der ifølge Peter Schütze nok skal blive der alligevel. Han mener, at den jævne danske bankkunde er for dum til at kunne gennemskue bankernes gebyrer og rentesatser. Peter Schütze begrunder den proklamerede gebyrstigning med et stigende krav om indtjening til bankens investorer.

Pengeinstitutter opfylder flere forskellige funktioner, og man kan i grove træk sige, at i pengeinstitutterne mødes og i nogen grad krydser forskellige pengestrømme hinanden. Dels er der de store investorers penge, der møder med et krav om maksimalt afkast, og dels er der den almindelige bankkundes families økonomi. I nogen udstrækning kommer disse to pengestrømmes interesser til stride mod hinanden og den ene kommer endda til at bidrage til den andens målsætning. Det sker, når f. eks. Unibank hæver gebyrerne for de almindelige bankkunder for at skaffe et større afkast til bankens investorer. At han kan tro, at de almindelige familier ikke vil skifte pengeinstitut alligevel er ikke blot udtryk for en utrolig arrogance, men tillige et udtryk for det faktum, at danskerne er meget loyale mod deres pengeinstitut.

Skulle du som lønmodtager få den formastelig tanke, at nu vil du ikke være med mere; du vil have din løn udbetalt i kontanter, så vil du finde ud af, at det faktisk ikke kan lade sig gøre. Du er bundet til at have en konto i et pengeinstitut (hvilket dog ikke er ensbetydende med, at du er bundet til at have en konto i en bank). Anskuet ud fra den vinkel er dit behov for et pengeinstitut kun et behov for en servicefunktion, en servicefunktion, som du jo ikke er alene om at have behov for. I andelsbevægelsens Danmark vil det være meget nærliggende, om du på andelsbasis gik sammen med andre i samme situation og dannede dit eget servicepengeinstitut, så du kunne slippe for at betale til Peter Schützes investorer med det voksende krav om indtjening, så han altså bliver nødt til at sætte gebyrerne op.

Der findes i dag allerede en række J.A.K.-pengeinstitutter, der arbejder med bæredygtig økonomi, og hvor ingen skal have udbytte. Hovedparten af kunderne er tillige andelshavere/garanter, og det er dem, der sidder i bestyrelsen, hvor der heller ikke ydes vederlag. Ingen skal altså tjene på denne servicefunktion. Ønsker du således ikke at bidrage til dækningen af Peter Schützes intjeningsbehov, så brug din frihed og skift til et pengeinstitut, der arbejder for dig, og hvor du selv har indflydelse på den måde pengeinstituttet arbejder. Mange har gjort skiftet og er glade for det!

Det er på tide, at de, der ikke ønsker at deltage i bankernes profitjagt, trækker sig ud og vælger et pengeinstitut, der hviler på et etisk forsvarligt værdigrundlag. At J.A.K. andelskasserne så tilbyder en overgang til rentefri økonomi er vel ikke en bagdel, men snarere en fordel. Det er jo netop renterne, der til stadighed flytter penge fra dem, der har penge, til dem, der må låne.
Det er ikke ligegyldigt, hvad dit pengeinstituts målsætning er: at tjene dig eller at tjene på dig!

J.A.K. bladet