Tanker om rentesystemet     

Af Henry Nielsen, Kystvejen 153, 8400  Ebeltoft

Renten er efterhånden blevet et så indgroet begreb i vores hverdag, at kun få tænker derover og endnu færre protesterer imod den. 

Opførelse af bygning, køb af maskiner og lignende investeringer må i reglen finansieres gennem lån, som pålægges renter - en fordyrelse på produktion og beskæftigelse og dermed en for samfundet skadelig virkning.

Er der en naturlig eller logisk grund til at have høj rente på pengeudlån? Et omsætningsmiddel, der ikke har nogen pris, vil klart øge samfundets velstand gennem øget produktion og beskæftigelse. Hvad er begrundelsen for, at de personer/virksomheder der tager et initiativ - som jo også må være af værdi for samfundet - skal bidrage til arbejdsfri indkomst.

Oplysninger helt tilbage fra den tid, hvor man begyndte at føre statistik, viser helt klart, at gælden stiger årligt med det, der betales i rente - og det må vel være bevis på, at rente skaber gæld, der ikke kan betales.

Så drømmen om, at penge kan yngle, kan man godt skrotte. Renteindtægt eet sted giver en tilsvarende gæld et andet sted. 

En vanvittig gældsbyrde
Hvad er grunden til, at samfundet ikke viser større interesse for at få renten afskaffet? Det må vel være manglende forståelse eller viden om størrelsen af samfundets samlede renteomkostninger.

Landets samlede gæld - offentlig som privat - er over 3.000 milliarder kr. Og det giver vel en årlig renteudgift på omkring 300 milliarder kr. eller delt med 5 mio indbyggere: 60.000 kr. til hver. Nu er der jo nok mange, der vil sige, at en sådan opgørelse er urealistisk, da renten betales af dem, der låner - men det ræsonnement duer ikke: Vi betaler alle rente i forhold til det, vi forbruger, da alle varer er belagt med rente i et eller andet led - formodentlig i alle - fra producent til forbruger (om det så er en pakke rugbrød, er den sikkert fordyret med rente).

Alle virksomheder må nødvendigvis forhøje varens pris med det, de har i renteomkostninger.

Det er jo nok kendt af alle: Hvis man køber en bolig og optager et 30-årigt obligationslån, kommer man til at betale det dobbelte af købsprisen - og så er boligen endda allerede i produktionsleddet belagt med rente. 

Hvem har gavn af renten?
Det er dem, der har penge at indsætte til forrentning i pengeinstitutter, der får renten. Det er for langt den overvejende del skattefrie fonde, pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutternes egenkapital. Kun en mindre del udbetales til private. Udøver de nævnte institutioner så stor en samfundsgavnlig indsats, at vi af den grund bør opretholde rentesystemet? Kan det opveje den samfundsskadelige virkning, der ud fra en logisk vurdering må virke bremsende på produktion og beskæftigelse.

Økonomernes argument for rentesystemet er, at det er et nødvendigt middel til at styre samfundets økonomiske udvikling - økonomiske stramninger, når det går for godt, men det burde kunne gøres, uden at man dermed giver flere muligheden for at leve af arbejdsfri indkomster. 

Et forslag til overvejelse
Nationalbanken kunne jo overtage pengeudlån til den lave rente, som selve administrationen koster - fx al långivning med pant i fast ejendom. Hvis det af samfundsøkonomiske grunde bliver nødvendigt med en økonomisk opstramning, så vil rente-forhøjelsen jo gå i statskassen. Det vil jo også være af stor samfundsøkonomisk værdi. at der under økonomiske kriser kan slækkes i afbetalingsterminerne, uden at det er til skade for nogen.

Nationalbanken har desuden den fordel, at den ikke kan tabe penge på udlån, da den jo kun har den udgift, der er forbundet med at trykke pengene. Det kan  måske endda gøres med at flytte nogle tal, da det pengeløse samfund sikkert får større udbredelse fremover.

J.A.K. bladet