ATTAC  - en græsrodsbevægelse 

Af Uffe Madsen   

Over 1.000 mennesker mødtes lørdag den 24. februar 2001 i København til stormøde om protestbevægelsen ATTAC. Mødet var arrangeret af dagbladet Information, og hovedtaler var formanden for det franske ATTAC - Bernard Cassen - der også er chefredaktør på den franske ugeavis “Le Monde Diplomatique”. 

På under tre år har over 100.000 tilsluttet sig bevægelsen, der nu opererer i tyve lande. Bevægelsen er vokset frem som det tydeligste symbol på den politiske kamp om  globaliseringen, der er blevet fast bestanddel af de internationale møder - som i Seattle, Prag, Nice og Davos. ATTAC’s budskab er at protestere mod den virksomhedsstyrede globalisering, der er baseret på en ultra-liberalistisk dominans af verden, og som skaber fattigdom og miljøkatastrofer. 

ATTAC blev stiftet i Frankrig i 1998. Navnet står for “l’Association pour la taxation des transactions financiéres pour l’aide aux citoyens” eller direkte oversat: “Foreningen til beskatning af finansielle transaktioner til hjælp for medborgerne”. Bevægelsens formål er at skabe en folkelig modvægt mod den skæve globalisering og til de ødelæggende valutaspekulationer. Den henter bl.a. sin drivkraft i den amerikanske nobelprismodtager fra 1981, professor i økonomi James Tobins ideer om, at en minimal skat på 0,1 pct. af de globale kortsigtede valutatransaktioner kan frigøre omkring 300 milliarder kroner om året. James Tobin anbefaler, at beløbet fx bruges til at afhjælpe ulandenes fattigdom. 

Grundlaget for den meget omtalte globalisering er nyliberalisme. Enhver barriere for frihandel og kommerciel konkurrence er af det onde. Ifølge de gældende økonomiske teorier er det totalt set til gavn for den økonomiske vækst og dermed for alle klodens beboere på lang sigt, at varer og kapital flyder uhindret over grænserne. Disse teorier har dog størst tilslutning i de rigeste lande og har ikke megen opbakning blandt den fjerdedel af verdens befolkning, der lever på og under sultegrænsen. 

ATTAC’s principielle grundlag, således som det blev vedtaget ved et internationalt møde den 12. december 1998, indeholder bl.a. følgende hovedpunkter: 

• Reduktion af international spekulation ved indførelse af den såkaldte Tobin-skat på valutatransaktioner, hvor der ikke ligger varehandler bag.
• Sanktioner mod skatteparadiser.
• Fuld åbenhed om investeringer i ulande.
• Sletning af ulandenes offentlige gæld.
• Generobring af de rum, som demokratiet har tabt til finanskapitalen.
• Modstand mod nationalstaternes afgivelse af suverænitet til investorer og handelsinteresser.
• EU-centralbanken skal under demokratisk kontrol. 

Bevægelsen appellerer især til unge mennesker, der er trætte af den traditionelle teknokratiske form for politik, og som ønsker markante ændringer i den globale udvikling. Ændringer, som afskaffer de store sociale uligheder og ødelæggelsen af miljøet. Det har også vist sig, at langt hovedparten af deltagerne er unge mennesker, der ikke tidligere har været aktive i politisk sammenhæng. 

Grundsynspunkterne i ATTAC ligger tæt op ad de holdninger, som J.A.K. bevægelsen har arbejdet for i nu over 70 år - at fjerne pengenes magt. Penge er et omsætningsmiddel, der skal muliggøre handel med varer og tjenesteydelser - de må ikke være en vare i sig selv, som der handles med. Avancen på penge består af renteafkast, valutaspekulationer og kursgevinster på værdipapirer. Alle disse former for afkast samler værdierne i stadig større koncentrationer - de (nationer og multinationale virksomheder), der har værdier, bliver stadig mere velhavende på bekostning af de mindre velhavende nationer m.v. I denne sammenhæng har ATTAC valgt at fokusere på valutaspekulationer. Der spekuleres også for svimlende summer, uden at der ligger reelle varehandler bag. Vi har set, hvordan disse transaktioner kan tvinge et helt lands økonomi i knæ. 

Det er glædeligt, at der er så stor en tilslutning til ATTAC og de holdninger, som bevægelsen står for. Det er spændende, om bevægelsen kan få indflydelse på den politiske dagsorden. Det er også interessant, om man kan forhindre de voldelige tendenser, der på det seneste er kommet til udtryk ved de internationale topmøder, idet en voldelig fremfærd vil ødelægge meget for bevægelsen.

J.A.K. bladet