J.A.K. bladet

Af kostvejleder Helle Kofoed

Tallerkenfordelingen

Vi skal spise mindre fedt – flere grønsager og kornprodukter. I stedet for at veje og måle gives her en enkel fordeling af den mad, vi hver dag kommer på vores tallerken

20%
Fedt
Mættede: kød, mælkeprodukter
Umættede: Olivenolie
Flerumættede: Tidsel- raps- hørfrøolie m.m. Bl. a. vigtige for opbygning af cellemembraner og hormoner.

Protein
Kød, æg, ost og forskellige tørrede bønner og ærter. – helt nødvendigt for alt liv. Er syredannende.

40%
Fuldkornsprodukter
– giver kulhydrater, mineraler, B-vitaminer og fibre.
– regulerer blodsukker.
Er syredannende

40%
Frugt og grønsager
– giver vitaminer og mineraler.
Er basedannende og giver derved utroligt mange mennesker en bedre biokemi.

Maden er vigtig for vores helbredstilstand både fysisk og psykisk. Det ved de fleste af os godt, men alligevel bliver det sværere og sværere for os i dagligdagen at indtage næring, der giver os styrke og sundhed.

Det bliver ikke nemmere med alle de mangeartede informationer, som vi daglig bliver bombarderet med gennem kampagner, reklamer og videnskabelige undersøgelser. Det som er sundt den ene dag er pludselig dårligt at spise et år senere - og hvad så? Det var måske netop det, vi havde grebet i farten og bragt med os i dagligdagen og som også lettede lidt på den dårlige samvittighed over altid at vælge en hurtig løsning, som ingen næring giver.

Ikke mange har i dag tid og mulighed for at lave al mad fra grunden. Jeg vil i det følgende prøve at give nogle enkle råd om, hvordan man helt overordnet kan lave gode og bæredygtige forandringer:

1) En ordentlig dyrkning af vore fødevarer.

2) Ingen tilsætningsstoffer.

3) En god fordeling mellem fedt-, kulhydrat- og proteinstoffer.

4) De rette fedtstoffer.

1) Økologisk

Som en vigtig faktor prioriterer jeg kvaliteten højt d.v.s. at vælge økologiske eller om muligt biodynamiske fødevarer, hvor man er sikker på, at dyrkningen er foregået uden kunstgødning, stråforkortere, skimmelbehandlingsmidler o.s.v.

Mange vil hertil sige, at det har de også lyst til, men ikke råd til, og det er også en kendsgerning, at det vil blive utrolig dyrt, hvis alle fødeemner ubeskåret skal erstattes med økologiske. For at denne omlægning kan blive bæredygtig, vil det være nødvendigt at ernære sig af årstidens ressourcer og ikke købe for mange importerede varer, specielt når det drejer sig om frugt og grøntsager.

2) Ingen kunstige stoffer

Foruden kvaliteten er det vigtigt at undgå kunstige farvestoffer, aromastoffer, smagsforstærkere samt kunstige sødestoffer, da disse stoffer er kropsfremmede substanser, som kroppen bruger mange ressourcer på at omsætte og udskille igen.

3) Tallerkenfordelingen

Et begreb, som jeg selv har haft glæde af i min egen kostomlægning, er tallerkenfordelingen, som er skitseret ovenfor.
Det er det synsmæssige billede af, hvad tallerkenen skal indeholde til ethvert måltid. (Billedet er ikke med i denne internetudgave)

Tallerkenen er delt i tre grupper. Den første gruppe er frugt og grønt, som skal fylde ca. 40% til alle hovedmåltider. (Sundhedsmyndighederne anbefaler, at vi mindst skal spise 600 g fra denne gruppe hver dag. Jeg anbefaler, at grøntsagsdelen skal fylde 400 g og så frugt for resten) .

Forslag til dagsmenu ud fra tallerkenfordelingen

Morgenmad

Havregrød – iblødsat om aftenen.

Frugt skåret i småstykker oven på grøden: æble, banan, iblødsatte svesker

1 spsk tidselolie + 10 hakkede mandler (protein)

Mælk/soyamælk/rismælk (protein)

Frokost

Urtesuppe (af løg, porrer,
kartofler og grønne krydderier)

Fuldkornsbrød med smør

Pålæg: Ost, avokado og æg

Aftensmad

Dampet fisk
Kogte brune ris
Råkost af reven selleri, æble samt valnødder
Lidt grøn salat med jomfruolivenolie tilsat reven peberrod

Mellemmåltidseksempler

1 gulerod + en riskiks
1 agurk + et knækbrød
1 æble + en fuldkornskiks
1 pære + et rugbrød

Drik rigelig med vædske hver dag

Vand
Urtethe
Grøn the
Frugtsaft uden sukker
Grønsagssaft
Kornkaffe

Gruppen ved siden af er kulhydraterne, som vi bl.a. får gennem kornprodukter, skal også fylde ca. 40%. Her er kvaliteten jo også vigtig, da der er stor forskel på om, vi spiser raffinerede produkter d.v.s. hvidt brød, hvor kim og klid bliver skilt fra, eller om vi spiser fuldkornsprodukter. Kim og klid indeholder bl.a. B-vitaminer og forskellige mineraler, som vi hurtig kan komme i underskud af, samt forskellige fibre hvilke har en god effekt på vores fordøjelsessystem. Ligeledes kan man bytte de hvide ris ud med brune ris, købe fuldkornsspaghetti – og husk også at vi har fire forskellige danske kornsorter, vi måske glemmer at spise lidt af dagligt. Prøv næste gang du bager brød at komme lidt bygflager eller kogt hel hirse i dejen, det holder brødet frisk og fugtigt længe.

Den sidste gruppe i tallerkenfordelingen er fedt og protein, som fylder ca. 20% og som står sammen, da fødeemnerne herfra ofte indeholder begge dele. Denne gruppe skal ikke fylde så meget, da vores daglige behov ikke er så store, men igen er kvaliteten overordentlig vigtig for vores sundhed. Okse - og svinekød er meget sværere at fordøje og indeholder mere mætted fedt end de lysere kødtyper som fisk og fjerkræ. Fisk indeholder samtidig nogle livsvigtige fedtsyrer – omega 3 fedtsyrer, som mange af os i dagligdagen ikke spiser nok af.

4) Fedtstoffer

Af fedtstoffer er det vigtigt, at vi får lidt fra alle de tre kvaliteter som fedtstofferne deles op i (mættet, umættet og flerumættet). Gruppen med de flerumættede fedsstoffer, som vi får fra forskellige planteolier, er absolut den mest forsømte og også den, hvor kvaliteten er særdeles vigtig. Vores krop har ikke godt af raffinerede olier d.v.s. olier, der er udvundet med kemiske stoffer og udsat for høje varmegrader eks. becel og hærdede margariner. Vi har brug for koldpressede og nænsomt behandlede økologiske planteolier, som vi aldrig må varme op, men bruge til salat dressing eller blot overhælde maden lige inden serveringen.

Til stegning er olivenolie og smør velegnet. Brug aldrig de flerumættede til stegning. De ilter og harskner ved opvarmningen og gør derved skade på kroppens celler.

J.A.K. bladet