En præst skrev for nogle år siden i et læserbrev, at han bestemt ikke ønskede at få biodynamiske varer i kurven, når han købte ind. De biodynamiske fødevarer ville, skrev han, give ham en påvirkning af den åndsvidenskab, antroposofien, som de er produceret på grundlag af. Den impuls ønskede han ikke at få ind i sin organisme. Derfor foretrak han økologisk eller konventionelt dyrkede produkter, der er dyrket uden åndelige dimensioner

Det er ikke ofte, man møder den opfattelse, at vi bliver påvirket af det livssyn, et næringsmiddel er produceret ud fra. Måske fordi vi almindeligvis ikke betragter livssyn og produkt som to sider af samme sag, men som to helt adskilte størrelser. Måske fordi vi her Danmark generelt bare ikke har forholdt os til spørgsmålet. Vi har – stort set - et åndeligt livssyn, der vel nærmest kan betegnes som materialistisk-kristent, og som i øvrigt ikke er noget, der præger vores holdning til mad eller andre produkter. Men en aktuel sag tyder på, at det især skyldes, at vi ikke bliver konfronteret med spørgsmålet.

Det aktuelle eksempel på, at et andet livssyn kan provokere, er de protester, der er fremsat mod halal-slagtet kød. Ved slagtningen skal en islamisk gejstlig velsigne kødet, for at muslimer må spise det. Det har fået mange danskere til at føle, at deres fødevarer bliver påvirket af en tro, et livssyn, de ikke ønsker. I København har man på baggrund af protester fra danske forældre og politikere besluttet, at der i flere børnehaver med muslimske børn ikke skal købes halal-slagtede produkter. Begrundelse: Danmark er et kristent land, og her beder vi ikke muslimske bønner over vores mad. (Man kan tilføje: Vi beder slet ikke over maden mere.)

En udvidet betydning af "Du bliver, hvad du spiser"?

Kan det tænkes, at vi bliver påvirket af det livssyn, der ligger til grund for næringsmidlet? At den måde, landmanden eller andre anskuer forbindelsen mellem de stoffer, levende organismer og åndelige kræfter, som produktet er et resultat af, kan have en virkning på krop og sjæl hos os forbrugere? I givet fald på hvilken måde? Så vi bliver påvirket til samme livssyn? Så vi kommer til at forstå det pågældende livssyn bedre? Det rejser flere spørgsmål end svar.

Hvis det vi spiser påvirker os med impulser fra det livssyn, hvormed det er fremstillet, så får madens betydning for os en udvidet betydning. Den gamle frase "du bliver, hvad du spiser" får en dybere betydning: Madens kvalitet, dens egenskaber som næring, bliver så ikke kun en kilde til næring for kroppen, men også til sjæl og ånd, og dermed til vores evne til selvforståelse og social og kulturel forståelse.

To syn på verden

Mange af os lever med to opfattelser af verden, med to meget forskellige syn på, hvordan tingene hænger sammen. Den ene opfattelse er den materialistiske, den naturvidenskabelige, der siger os, at kun det vi kan måle og veje er virkeligt. Den anden er en helhedsorienteret opfattelse af verden. Ud fra den er det fysiske kun en del af helheden – der er en ikke-fysisk dimension eller kraft, som er lige så virkelig og vigtig som den fysiske; vi kan bare ikke umiddelbart sanse den.

Det kan være en daglig udfordring at forene disse to livssyn i hverdagen: et "helt" livssyn, der får tingene til at hænge sammen og giver tilværelsen en dybere mening, men som man ikke kan få bekræftet af sine sanser, og et "halvt" livssyn, som man synes er amputeret, men som kan forklare stort set alt, hvad man kan registrere med sine almindelige sanser - og som jo er den autoriserede livsanskuelse, vi næsten alle er blevet oplært i skolen til at tro er rigtig og alt nok.

Kunde og bonde, kend hinanden

Langt de fleste fødevarer, vi producerer i Danmark, er pr. definition fremstillet ud fra et materialistisk, naturvidenskabeligt livssyn. Det gælder både de konventionelt og de økologisk dyrkede. Der ligger ikke nogle betragtninger om åndelige dimensioner i deres dyrkningsgrundlag. Kun de biodynamiske produkter er, som præsten rigtigt skrev, fremstillet ud fra et åndsvidenskabeligt livssyn.

Den enkelte økologiske og konventionelle landmand kan naturligvis have et åndeligt livssyn, som han eller hun lever med, uden at det er en formuleret og måske heller ikke en praktiseret del af dyrkningsmetoderne. Hvis man gerne vil have en personlig relation til ens fødevarer og de mennesker, der fremstiller dem, er den direkte handel som gårdsalg, torvesalg, abonnementsordning og lignende ideel. Ved en tættere bonde-kunde-forbindelse har man som kunde mulighed for at høre om det livssyn, bonden arbejder ud fra, og at udveksle tanker og synspunkter. Det er måske en væsentlig medårsag til, at disse måder at handle på bliver mere populære – især når det drejer sig om økologiske og biodynamiske produkter.

Præsten og Rudolf Steiner er enige

Og hvad er det så, man får ud over de fysiske stoffer, når man køber biodynamiske produkter? Man får fødevarer fra jordbrug, hvor man bygger dyrkningen på en åndelig livsforståelse, på antroposofien. Det er ikke en teoretisk filosofi – det er en meget konkret forståelse af tingenes sammenhæng, baseret på åndelig og fysisk forskning. Det præger det praktiske arbejde med jord, planter og dyr og kommer bl.a. til udtryk i anvendelsen af de biodynamiske præparater, der styrker samspillet mellem formende livskræfter og de fysiske stoffer.

I det biodynamiske jordbrug har man et bevidst forhold til fødevarernes indre kvalitet og deres betydning for forbrugernes sundhed og forståelsesevne. En udtalelse fra Rudolf Steiner om, at evnen til at forstå sammenhængene mellem det åndelige og det fysiske afhænger af ernæringens kvalitet, bekræfter udsagnet fra den førnævnte præst. Så der er enighed mellem præsten og Steiner om, at man skal spise biodynamisk dyrkede produkter, hvis man ønsker at blive næret med impulser til en forståelse af samspillet mellem det åndelige og det fysiske ud fra en antroposofisk erkendelse.

Blandt dette blads læsere er der nok en stor del, for hvem et materialistisk livssyn er for snævert, og som er på linie med grundlaget for J.A.K., der bygger på et helhedssyn på forbindelse mellem åndsliv, sundhed, biodynamisk jordbrug og en økonomi, der ikke er baseret på renter og spekulation. Et spørgsmål til individuel besvarelse er, om den mad vi køber er i overensstemmelse med vores livsopfattelse, og om den giver næring til det, vi ønsker at udvikle i os selv.

J.A.K. bladet