Solen påvirker arkitekturen 

Solcelleteknologien vil ændre vor arkitektur. Men der findes allerede masser af eksempler på, at det kan gøres så både æstetik og energiproduktion tilgodeses 

Af Henrik Sørensen 

Solcelleteknologien er en af de få teknologier inden for den vedvarende energi, som har taget afsæt i rumfartsteknologien og derfra er ”kommet ned på jorden”. Solcellepaneler i rummet skal kunne klare særdeles barske forhold med hensyn til stråling, temperaturskift m.m., men solceller på jorden er udsat for langt mildere forhold. De fleste kvalitetsprøvninger for solcellepaneler har imidlertid taget afsæt i prøvninger med henblik på anvendelse til rumfart, hvilket fra starten har givet en høj kvalitet af selve solcellepanelerne og en forventet holdbarhed på min. 20 år.

Solcelleteknologien er p.t. den eneste teknologi, som kan producere elektricitet i tæt bymæssig bebyggelse uden miljømæssig påvirkning i form af støj eller røg. Desuden kan solcelleanlæg skaleres fra 1 m2 og til næsten ubegrænset størrelse - kun afhængig af arealet som er til rådighed.

Solceller er bl.a. derfor en af de mest lovende vedvarende energiteknologier til fremtidens energiforsyning af vore byer, hvor energiproduktionen vil ske tæt på energianvendelsen. Der er dog stadig en lang række forhold, der skal løses før denne vision bliver virkelig.  

Æstetisk integration
Bygningsintegration af solceller bliver diskuteret af næsten alle, der arbejder med området, men samtidig accepterer vi i byggesektoren næsten kritikløst paraboler, antenner, følere, ventilationsrør, reklameskilte og lignende på vore bygninger. Så snart vi taler om bygningstilpasning eller -integration af solcelle- og solvarmeanlæg, er der til gengæld næsten ikke grænser for de ønsker arkitekter og bygherrer har til farve, geometri, udseende og kombinationsmuligheder med andre bygningskomponenter. 

Dermed ikke sagt, at disse krav er urimelige, men det ville være rart, hvis den samme ildhu blev lagt for dagen med hensyn til alle de andre ting, som vi stiltiende har accepteret på vore bygninger.

Det er rigtigt, at det er vigtigt at lave æstetisk korrekte løsninger - at lave løsninger, som kan opfattes som et positivt bidrag til arkitekturen, idet solcelleanlæg, som monteres på tag eller facade kan forventes at holde lige så længe som øvrige bygningskomponenter forventes at holde. I de konkrete projekter som gennemføres opleves det ofte, at arkitekterne er meget delte i dette spørgsmål.

Den ene gruppe ønsker at tilgodese teknologien og optimere på bygningen, så man får mest muligt ud af solcelleanlægget (begrebet ”solarkitektur” afspejler ofte denne holdning).

Den anden gruppe ønsker at solcellerne fuldstændig tilpasses de arkitektoniske ønsker, der er til bygningen, og så må solcellerne ”klare sig” bedst muligt. Den bedste strategi ligger nok et sted mellem disse to yderpunkter.

Det er givet at solcelleteknologien vil give en ændring i vor arkitektur og ikke mindst i byplanlægningen, simpelthen fordi solindfald og skyggeforhold bliver vigtige parametre for at få den enkelte bygning til at fungere med hensyn til decentral energiforsyning. 

Omvendt vil det ikke være realistisk at tro, at solcellerne kan vinde indpas uden at vi også finder løsninger på, hvorledes solcellerne kan tilpasses og integreres i de eksisterende bygninger, hvis vi for alvor ønsker, at denne teknologi skal give et væsentligt bidrag til vores energiforsyning. 

Optimale tidspunkt
Bygherrerne bærer et særligt ansvar: Traditionelt i byggebranchen siges det, at uden innovative bygherrer, som er villige til at gå nye veje og være med til at tage en vis risiko, vil der ikke ske nogen udvikling og afprøvning af nye teknologier, og dermed vil der heller ikke ske nogen ny udvikling. 

Dette er korrekt, hvis al ny teknologi per definition kan opfattes som risikobetonet i forhold til eksisterende teknologi, men det er ikke altid tilfældet. Investorer har relativt let ved at vurdere og gennemføre kortsigtede lønsomme investeringer - det er straks mere vanskeligt at lave fremtidsrettede investeringer, som ikke umiddelbart indebærer en direkte økonomisk gevinst.

Man kunne argumentere for at bygge traditionelt, idet det altid er muligt at købe et solcelleanlæg senere hen, hvis det skulle vise sig at være en mere lønsom form for energiforsyning. Med denne holdning tager investor og bygherre imidlertid en risiko, som kan være lige så stor, som beslutningen om at investere i solcelleteknologien nu eller i det mindste forberede fremtidige bygninger for installationen af solcelleanlæg.

Hvis bygningerne ikke forberedes nu, vil det være forbundet med betydelige omkostninger at skulle gøre det på et senere tidspunkt - især hvis det også indebærer, at man er nødt til at skifte bygningsdele på tag eller facader, hvis levetid endnu ikke er udtømt. De fleste af de bygninger vi renoverer og opfører nu, vil faktisk have længere levetid end de reserver af olie og naturgas Danmark selv råder over i Nordsøen, med de konsekvenser det vil have for energipriser og politiske målsætninger om forstærket fremme af vedvarende energi. 

Set over bygningens levetid kan en beslutning om ikke at gøre noget, således resultere i en betydeligt dårligere totaløkonomi end en beslutning om fra starten at tilpasse det aktuelle projekt til udnyttelse af solenergi. 

Dyrere på åben mark
Hvis der i stedet vælges en strategi, hvor solcellerne søges opstillet på frie arealer, væk fra byerne vil der være en række ekstra omkostninger ved etablering af anlæggene i forhold til en situation hvor anlæggene integreres på bygningerne i byerne: Der vil være større tab ved distribution af den producerede el til forbrugerne, der skal laves særlige konstruktioner til at bære solcellepanelerne, anlægges skal sikres mod tyveri og hærværk og endelig skal arealet finansieres. Summen af disse ekstraomkostninger kan hurtigt udgøre en væsentlig andel af det samlede anlægs pris. For energiforsyning af de større byer, vil det være afgørende at finde gode løsninger til bygningsintegration, hvor solcellepanelerne også erstatter andre materialer. Dermed skabes løsninger som energimæssigt og økonomisk er mest fordelagtige, hvis teknologien skal blive af betydning for vores energiforsyning.

De kommende år bliver kendetegnet af store udfordringer for bygherrer, arkitekter, ingeniører og leverandører, som er nødt til at samarbejde og gå nye veje for at finde løsninger, som skaber gode kompromiser mellem alle de krav og samtidig giver kost-effektive løsninger, med udgangspunkt i den teknologi og de muligheder vi allerede har i dag. 

Jo hurtigere denne proces kommer i gang, desto hurtigere bliver industrien i stand til at nå et niveau og en fleksibilitet, som gør vores bygninger egnede til en fremtid uden fossile brændsler.  

Artiklen er gengivet fra bladet Vedvarende Energi (OVE) og Samvirkende Energi- og Miljøkontorer.

Henrik Sørensen er kontorleder ved Esbensen, rådgivende ingeniører, København.

J.A.K. bladet