| J.A.K.
bladet Lidt historie og en mulighed Af Ragni Kristesen, Kulleruphøjskolen Da J.A.K.s skaber K. E. Kristiansen læste til landinspektør i København, boede
han det billigst mulige sted, nemlig på et Hindhedepensionat. Morsomt nok har det sikkert været Maro Tandgård, der overbragte denne hilsen. Han ledede og trykte i mange år Mazdaznan bladet - og var også med i J.A.K. bevægelsen. K. E. Kristiansen begyndte at studere og oversætte denne ældgamle visdomslære. Så
meget, at han en skønne dag kom hjem til sin kone Anna Andrea og sagde: "Nu vil vi
ikke mere spise kød, - det duer ikke." Jo, det var ikke så ligetil at være J.A.K. kone, der var så meget, som ikke var gavnligt, og andre mærkelige ting, som blev anbefalet på det varmeste. Vi kom på kursus og fandt ud af, at det var hele livet, det gjaldt, hverken mere eller mindre. Mennesket har alle muligheder i sig selv, de skal bare udvikles. Lyt til din egen indre stemme! Vær opmærksom! Du behøver ikke at spørge andre til råds, da du selv jo er den, der bedst burde vide! Og det er her, Mazdaznan hjælper dig med alle sine anvisninger. Doktor Hanish, der var leder af bevægelsen, talte i Tyskland, og familien Kristiansen drog af sted for at høre ham. Det blev et afgørende møde. Midt under foredraget siger dr. Hanish, der jo ikke kendte K. E. Kristiansen: "du mand fra nord, dine tanker er rigtige, ta hjem og før dem ud i livet." Sådan blev J.A.K. hjulpet på vej på fineste vis. Hvis du nu skulle ha lyst til at forstå lidt mere af denne visdom, som er en del af J.A.K.s baggrund, så har du nu en mulighed. Dr. Hanish døde i 1936, men to af hans fineste efterfølgere kommer til Kullerup 10. 16. juli 2000. Tema: Fra kropsfølelse over kropsbevidsthed til selverkendelse. Det er lederen for Europa, Tammo Sypkens, Holland, hvis forældre også var ledere før ham. Han vil tale på engelsk (som oversættes), men han magter også tysk og fransk. Han vil fejre sin 65 års fødselsdag sammen med os 15. juli. En anden kapacitet er dr. phil Rolf Peterson, Sverige, der også er biolog og fysiolog, lektor på Gymnasium i Lund. Han arbejdede i 20 sommerferier hos den kendte afspændings- og åndedrætsekspert dr. med Werner Ludvig, Freiburg, der også var inspireret af dr. Hanish. Weerner Ludvig havde i mange år kurser på Siljanskolen i Dalarna. Hos disse to dejlige fyre kan du lære afspændings- og åndedrætsøvelser, rygøvelser og øvelser for vore kirtler og indre organer, samt sundheds- og visdomslære ifølge Mazdaznan. Øvelserne øger livskraften og energistrømmene hos mennesket og vækker vore hjerneceller og organer til at fungere bedre og blive mere levende og leder både til en fysisk og sjælelig udvikling af mennesket. NB! I perioden 10. - 31. juli vil den gamle Middelfart dreng, vor gode ven Poul Hansen, Horsens udstille sine malerier fra de sidste 70 år. De vil være at finde på 2. sal i den østre ende af skolehuset. Jeg kan da heller ikke undlade at fortælle, at Kulleruphøjskolens nye ejere pr. 1.1.2001, Hanne Kudsk Jensen og Ingolf Plesner m.fl., holder et kreativt kursus her 24. - 30. juli, hvor tema er: "Samarbejde med universets skabende kræfter. Medskabere af en kærlig og fredfyldt verden." Ragni Kristensen, Kullerup
|