En ny struktur

Af Henry Nielsen, Kystvejen 152, 8400 Ebeltoft

Er den påtænkte strukturændring i J.A.K.s opbygning et forsøg på at gentage det gamle trick med at løfte sig selv op ved håret? Eller kan en anden foreningsopbygning få flere til at interessere sig for J.A.K.s mål – et samfund, der er fri for renteudbytning.

Det er jo ret alarmerende, at foreningens medlemstal har været stærkt faldende i de seneste år, selv om andelskasserne, der jo er resultatet af Landsforeningen J.A.K.s virke, har haft en øget kundetilgang. Det må give en begrundet frygt for, at andelskasserne glemmer det grundlag, de blev oprettet på.

Strukturændringen, i den form der er redegjort i J.A.K. bladet nr. 3 april 2000, går meget på akkord med den demokratiske standard, der tidligere har været holdt i hævd som et særligt J.A.K. kendetegn. Her tænker jeg særligt på, at valg efter kvalitetsmetoden og det fritblivende valg bliver kvittet.

At begrundelsen skal være, at den ikke har fungeret ved de sidste valg, er at vende tingene på hovedet! – Når der ikke er foreslået flere kandidater til bestyrelsesposter, end der skal vælges, så er de jo i realiteten valgt uanset antallet af afgivne stemmer.

At forvente flere afgivne stemmer ved bestyrelsesvalg som følge af oprettelse af det foreslåede repræsentantskab forekommer ret usandsynligt.

At oprette et repræsentantskab, der skal vælge Landsforeningens bestyrelse, burde kun komme på tale som en nødløsning, hvis der ikke længere kan skaffes lokaler, der er store nok til afholdelse af årsmøde og generalforsamling.

Lige stemmeret til alle medlemmer og dermed mest indflydelse til dem, der er mest interesseret – det må vel være opskriften på en demokratisk forening.

Et ønske om, at årsmøder kun afholdes hvert andet år, kan nemt opfattes som bestyrelsens ønske om mindre medlemsindflydelse.

Planen om, at Landsforeningens bestyrelse skal udpege en person til hver regionalbestyrelse, giver indtryk af centralisme frem for demokrati.

Som det vel fremgår af ovenstående, kan jeg ikke støtte den nye skitserede strukturændring. Et samarbejdsudvalg mellem andelskasseforeningens og Landsforeningens bestyrelse burde kunne løse op for det samarbejde, der sikkert med rette er efterlyst.

Formanden for Landsforeningen J.A.K., Jakob Mikkelsen, svarer Henry Nielsen.

Tak til Henry

Det er altid rart, når nogen vil forholde sig til det, man arbejder med, og det er ikke anderledes i J.A.K. Derfor er det ikke blot en smart bemærkning, men en ærligt ment tak til Henry, der ofte giver sig tid til at reagere på den pågående debat i bevægelsen. Jeg vil gerne give dit indlæg et par kommentarer med på vejen.

Om den nye struktur er et forsøg på at trække sig selv op ved håret? Ja, det kan man vel godt sige, men man kan også se mere konstruktivt på det og anlægge det synspunkt, at det under alle omstændigheder er en god ide at kigge strukturen efter for hvert halvfjerdsindstyvende år. Meget har ændret sig, og vi lever i en ganske anden tid i dag. Det er i hvert fald bestyrelsens ønske, at flere skal komme til at interessere sig for den ideologiske side af J.A.K.

Som du ganske rigtigt skriver har der indtil 1999 været støt tilbagegang i medlemstallet på trods af fremgang for vore pengeinstitutter. Alene det bør være nok til, at vi ser på muligheder for at ændre nogle ting til det bedre. Hvad det bedre så måtte være. Det er jo faktisk det, vi lige nu diskuterer.

At J.A.K. pengeinstitutterne skulle glemme deres ideologiske grundlag, er du ikke ene om at være bekymret for. Det er netop grunden til, at vi er endt med et strukturforslag, der involverer pengeinstitutterne i et repræsentantskabsarbejde. Der ligger nemlig for Landsforeningens bestyrelse en klar forventning om, at de mennesker, der lader sig vælge til Landsforeningens repræsentantskab, også er indstillede på at gøre et ordentligt stykke arbejde, hvilket i sig selv vil gøre det ideologiske grundlag mere tydeligt for dem, der måske har været ved at glemme det. På samme tid giver det pengeinstitutternes repræsentantskabsmedlemmer mulighed for at drage det praktiske ind i den ideologiske diskussion!

Demokratiet

Du mener, at vi i den nye struktur går meget på akkord med demokratiet, når vi forlader det direkte valg og anvendelsen af kvalitetsmetoden. Jeg er ganske enig med dig, at det er noget, vi skal være meget opmærksomme på. Men når det er sagt, så er det altså kun ved valget til Landsforeningens bestyrelse, at kvalitetsmetoden har været anvendt, og det frie valg kan jeg ikke mindes i funktion ved stemmeflytninger! Netop derfor er jeg også glad ved at kunne fortælle dig, at vi på nuværende tidspunkt i strukturudvalget, der har holdt et møde, siden indlægget i blad nr. 3 blev skrevet, har den holdning, at kvalitetsmetoden stadig skal anvendes ved bestyrelsesvalget.

At det nu kun er medlemmer af repræsentantskabets medlemmer, der kan stemme ved bestyrelsesvalget, ser jeg ikke som en svækkelse, netop med den ringe stemmedeltagelse ved de senere valg. Derimod får valg til regionsbestyrelserne større betydning, og her er der større mulighed for at få medlemmerne til at deltage, da det her er kendte mennesker, man kan vælge mellem. At gå på akkord med valgmetoden, som du siger, får mig til at stille dig et modspørgsmål: Kan du nævne mig bare ét sted, hvor man i dag anvender kvalitetsmetoden i J.A.K. sammenhæng, når vi ser bort fra valg til bestyrelsen?

At der skulle blive en større valgdeltagelse til bestyrelsesvalget, når vi opretter et repræsentantskab, er selvfølgelig ikke en mulighed, men der bliver som sagt mere at arbejde med på det lokale og regionale plan.

Forslaget om at afholde årsmøde hvert andet år blev nævnt som en mulighed, og jeg er glad for, at du reagerer på det. Lige nu er vi så langt i strukturudvalget, at vi ønsker et årsmøde hvert år. Om det er den rigtige løsning vil jo vise sig, når vi kender fremmødet til årsmødet i de næste år.

Du har før fremsat det synspunkt, at Landsforeningen ved at udpege et medlem til hver regions bestyrelse forsøger at styre. Det er efter min mening en meget defensiv holdning til tingene. Vi forsøger, ved at gøre det, at styrke forbindelsen fra det regionale arbejde til Landsforeningens bestyrelse. Den indflydelse, et sådant udpeget medlem vil få, bestemmes da ganske af de andre medlemmer i regionen, forstået på den måde, at er de aktive og kreative mennesker, så behøver denne person ikke "føre sig så meget frem", men sker der ikke noget, vil en sådan person selvfølgelig blive meget synlig og få stor indflydelse. Det er altså op til den enkelte region at lægge sig i selen for et godt og fornuftigt stykke arbejde. Så er det for mig ikke vigtigt, hvem der føder ideerne.

Din sidste sætning forstår jeg ganske enkelt ikke. På baggrund af alt det, du i resten af dit indlæg har skrevet. Idet den er lige modsat alt det andet! Det er jo netop faren ved det repræsentative demokrati, at man nedsætter et udvalg, der skal tage sig af samarbejdet. Enten fungerer samarbejdet, eller også kan et samarbejdsudvalg ikke klare det! Et samarbejdsudvalg kan lægge linjer for et samarbejde og sætte problemstillinger op, men det er ikke samarbejdet, der klares her.

Endnu en gang tak for dit indlæg, særligt fordi du ikke er enig. Du tvinger os nemlig til at tænke os ekstra om!

J.A.K. bladet