| J.A.K. bladet
Leder af redaktionen
Pædagogik er opdragelse
J.A.K. bladet kommer langt omkring i sit valg
af emner, og denne gang er den samlende overskrift ”Pædagogik”. Ifølge
nudansk ordbog betyder det opdragelse. I skolesammenhæng er det et meget
bredt begreb!
Hvad har pædagogik med J.A.K. og menneskelig og økonomisk frigørelse at gøre?
Det har det med det at gøre, at det er hele forudsætningen for J.A.K. og
for vort mål: At det enkelte menneske i sit inderste ved, hvad der er
rigtigt, og hvad der er forkert - og ikke mindst har vilje og mod til at følge
sine holdninger op med beslutninger i stedet for at læse i
formiddagsaviserne, hvad det er mest belejligt at mene.
Når man læser de forskellige indlæg fra børnehave, friskole og
folkeskole i nærværende nummer af J.A.K. bladet, bliver man i hvert fald
klar over, at der er mennesker i alle skoletyper, som brænder for at
opdrage og uddanne eleverne til selvstændige voksne. Skolefolk, der ikke
blot vil servicere og imødekomme forbrugerholdningen, om det så er de
erhvervsledere, som ser skolen som en fabrik, der skal producere
arbejdskraft - eller det er de forældre, der kræver, at undervisningen
skal tilrettelægges, så den passer netop til deres barn.
Skal børnene have forudsætninger for at kunne vokse op og blive
initiativrige, kærlige, omsorgsfulde og ansvarlige mennesker, kræver det
helhedstænkning i skolen. En skoleleder skitserer en skrækvision, hvor
skolen næsten overtager ansvaret for børnene, og hvor forældrene kun
tager ansvaret for børnene en lille del af døgnets timer. Her bliver det
skolen og dens voksne, der skaber helheden for børnene. Er det der, vi vil
hen?
En anden vej er mere indbydende, nemlig at
forældrene tager mere del i skolens liv, hvilket lilleskolerne og Rudolf
Steinerskolerne bygger meget på. Som det påpeges, er der vide muligheder
for den enkelte skole og dens brugere (forældrene) til at bygge en skole,
der virkelig giver børnene helhed i deres liv. Men er forældrene klar til
at tage udfordringen op? Indimellem ser det ud til, at forældrene har så
travlt med at servicere børnene, at de ikke har tid til at dele deres liv,
forstået på den måde, at forældrene bruger så megen tid på at køre børnene
til alle mulige fritidsaktiviteter, at de ikke har tid til blot at være
sammen med deres børn. Og hvad har børnene mest ud af? Steiner-pædagogikken
siger det: Børn lærer ved at efterligne! Altså børnene har brug for
nogle voksne at være sammen med, og som de kan efterligne. Det lægger et
stort ansvar på os som voksne og særligt som forældre: Vi skal vise os
som gode modeller for udbytterig efterligning!
I en af artiklerne tegnes også et portræt af en ganske anderledes
undervisning - nemlig den, der foregår på distancen ved computeren. Det er
blevet meget nemmere at deltage i fjern-undervisning, idet man nu kan
kommunikere med både lærer og medstuderende inden for meget korte
intervaller via sin computer.
Meget er blevet nemmere, og meget er blevet muligt med bl.a. Internettet,
men mennesket skal holde fast i den ene ende og ikke bare følge med, fordi
”udviklingen kræver det”. Det er ikke frigørelse -
det er ufrihed. Opdragelse, der skal batte noget, kræver samvær og
indføling, hvilket dog ikke hindrer, at e-læring er unik til udvalgte
opgaver, hvor det så til gengæld kan være et yderst effektivt medie.
Pædagogik er ikke, hvad børnene lærer i skolefagene - men det, de lærer,
mens de lærer, og hvordan de lærer at lære. Pædagogik er opdragelse. Den
menneskelige frigørelse er, at også voksne tilegner sig evnen at stole på
sig selv og ikke være nødt til at konsultere kirke, parti eller avis, før
de tør mene noget! Det er opdragelse til demokrati, og den foregår
heldigvis som en naturlig del overalt i de danske skoler.
J.A.K. bladet |