Leder af redaktionen 

Pædagogik er opdragelse 

J.A.K. bladet kommer langt omkring i sit valg af emner, og denne gang er den samlende overskrift ”Pædagogik”. Ifølge nudansk ordbog betyder det opdragelse. I skolesammenhæng er det et meget bredt begreb! 

Hvad har pædagogik med J.A.K. og menneskelig og økonomisk frigørelse at gøre? Det har det med det at gøre, at det er hele forudsætningen for J.A.K. og for vort mål: At det enkelte menneske i sit inderste ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert - og ikke mindst har vilje og mod til at følge sine holdninger op med beslutninger i stedet for at læse i formiddagsaviserne, hvad det er mest belejligt at mene. 

Når man læser de forskellige indlæg fra børnehave, friskole og folkeskole i nærværende nummer af J.A.K. bladet, bliver man i hvert fald klar over, at der er mennesker i alle skoletyper, som brænder for at opdrage og uddanne eleverne til selvstændige voksne. Skolefolk, der ikke blot vil servicere og imødekomme forbrugerholdningen, om det så er de erhvervsledere, som ser skolen som en fabrik, der skal producere arbejdskraft - eller det er de forældre, der kræver, at undervisningen skal tilrettelægges, så den passer netop til deres barn.

Skal børnene have forudsætninger for at kunne vokse op og blive initiativrige, kærlige, omsorgsfulde og ansvarlige mennesker, kræver det helhedstænkning i skolen. En skoleleder skitserer en skrækvision, hvor skolen næsten overtager ansvaret for børnene, og hvor forældrene kun tager ansvaret for børnene en lille del af døgnets timer. Her bliver det skolen og dens voksne, der skaber helheden for børnene. Er det der, vi vil hen? 

En anden vej er mere indbydende, nemlig at forældrene tager mere del i skolens liv, hvilket lilleskolerne og Rudolf Steinerskolerne bygger meget på. Som det påpeges, er der vide muligheder for den enkelte skole og dens brugere (forældrene) til at bygge en skole, der virkelig giver børnene helhed i deres liv. Men er forældrene klar til at tage udfordringen op? Indimellem ser det ud til, at forældrene har så travlt med at servicere børnene, at de ikke har tid til at dele deres liv, forstået på den måde, at forældrene bruger så megen tid på at køre børnene til alle mulige fritidsaktiviteter, at de ikke har tid til blot at være sammen med deres børn. Og hvad har børnene mest ud af? Steiner-pædagogikken siger det: Børn lærer ved at efterligne! Altså børnene har brug for nogle voksne at være sammen med, og som de kan efterligne. Det lægger et stort ansvar på os som voksne og særligt som forældre: Vi skal vise os som gode modeller for udbytterig efterligning! 

I en af artiklerne tegnes også et portræt af en ganske anderledes undervisning - nemlig den, der foregår på distancen ved computeren. Det er blevet meget nemmere at deltage i fjern-undervisning, idet man nu kan kommunikere med både lærer og medstuderende inden for meget korte intervaller via sin computer.  

Meget er blevet nemmere, og meget er blevet muligt med bl.a. Internettet, men mennesket skal holde fast i den ene ende og ikke bare følge med, fordi ”udviklingen kræver det”. Det er ikke frigørelse -  det er ufrihed. Opdragelse, der skal batte noget, kræver samvær og indføling, hvilket dog ikke hindrer, at e-læring er unik til udvalgte opgaver, hvor det så til gengæld kan være et yderst effektivt medie. 

Pædagogik er ikke, hvad børnene lærer i skolefagene - men det, de lærer, mens de lærer, og hvordan de lærer at lære. Pædagogik er opdragelse. Den menneskelige frigørelse er, at også voksne tilegner sig evnen at stole på sig selv og ikke være nødt til at konsultere kirke, parti eller avis, før de tør mene noget! Det er opdragelse til demokrati, og den foregår heldigvis som en naturlig del overalt i de danske skoler.   

J.A.K. bladet