Politisk synspunkt om folkeskolen     
”Så brug dog den skole hele dagen” - det er et af de klare budskaber, Mimi Jakobsen kommer med i denne artikel.     

Af Finn Bentzen     

Vi trænger til en helt ny lov om folkeskolen - det hjælper ikke, at den, vi har, kun er 7 år gammel. Folkeskolelove har det med at “leve” i omkring 20 år, og så voldsomt, som vores dagligdag har ændret sig blot de seneste år, kan vi ikke blive ved med at leve med en skole, der er indrettet, så man skulle tro, ingen endnu havde opdaget, at vi ikke længere lever i et agrarsamfund.   

Dette klare budskab udtrykker CD-formanden, folketingspolitikeren og tidligere minister m.m. Mimi Jakobsen, når det gælder folkeskolen af i dag.   

Splittet børneliv
Hverken far eller mor er inden for kaldevidde i de fleste børns hverdag før langt efter normal skoletids ophør. Derfor er et børneliv i dagtimerne splittet op i pasning og undervisning - i timer og frikvarterer og klokker, der ringer - og pasning igen - og lærere og pædagoger, og nu skal du det, og nu skal du noget andet, og nu skal du hjem. Er der noget at sige til, hvis børn bliver forvirrede og rastløse?, spørger Mimi.
De får jo aldrig den tid til fordybelse og det minimum af helhed, der skal til, for at viden og indtryk kan fæstne sig og gøre nysgerrig - og give ungerne en chance for at udvikle sig til harmoniske, sociale væsener.   

Så brug dog den skole
Man kender tydeligt politikeren med engagementet og samtidig den klare indsigt, når Mimi stiller spørgsmålet: “Skal vi dog ikke prøve at provokere og ruske op i alle de gamle forestillinger om at “sidde på skolebænken” fra otte til tolv eller ét eller to?   

Resultatet bør blive, at vi godt tør sige: “Jamen, så brug dog den skole hele dagen”.   

Hvis den ellers ikke blot er en forfalden rønne med “das” på rad og række i gården, kunne den jo være et eldorado for undervisning, leg og læring, indtil far og mor er hjemme igen, fortsætter den engagerede politiker. Der er brug for tid og for en anden måde at bruge den på, så både undervisere og børn kan slippe for at stæse rundt og aldrig rigtigt blive færdige med noget - og samtidig så fleksibelt, at man ikke er tvungent til at gøre én bestemt ting i 45 minutter, fordi det nu står på skemaet.   

Sikke noget pjat
Børn er heldigvis født nysgerrige og aktive. Det skal vi selvfølgelig bruge til noget. Derfor skal de heller ikke møde op i en børnehaveklasse og efter få dage sige: “Sikke noget pjat, det er jo bare ligesom i børnehaven, det gider jeg ikke”.   

Lad der ske noget i børnehaveklassen, som er “noget rigtigt”.   

Lad lærer og pædagog finde ud af, hvor langt den enkelte er nået i sin udvikling. Er det begrebsdannelsen, der ikke er, hvad den skulle være - så gør noget ved det. Viser der sig en lille Einstein-spire, jamen, så lad være med at give den “Round Up”. Gød den i stedet rigeligt -  og lad den dog få lov til at gro! Vi er jo heldigvis så forskellige, og det ved lærerne temmelig meget om.   

Børnehaveklasse = indskolingsklasse
Hvis vi vil det, nytter det ikke, at nogen vælger at vente med at sende barnet i skole til første klasse. Så risikerer man jo at være bagefter fra start. Derfor foreslår jeg at gøre børnehaveklassen til en rigtig indskolingsklasse - og selvfølgelig obligatorisk.   

Det var der desværre ingen lydhørhed for, da jeg på CD’s vegne fremlagde mine tanker på tryk i skoleoplægget.   

Både andre politiske partier og pressen vendte tommefingeren nedad.   

Efterfølgende er der begyndt at blæse blidere politiske vinde, så måske er perspektivet ikke så ringe endda, konkluderer Mimi.   

Mimi slutter med at slå fast, at hun og CD har andre interessante tanker i det skoleoplæg, hun tror på.   

“Måske når vi dertil, at der blive kø om at “tage æren” for de gode ideer, men det gør ikke noget, bare de bliver gennemført - for børnenes skyld”. 

J.A.K. bladet