Lilleskolerne 
- frie skoler på pædagogisk grundlag… 

Af Peter Højgaard Pedersen, sekretariatsleder i Lilleskolernes Sammenslutning     

Den første lilleskole blev oprettet i 1949. I dag går 5.600 elever på lilleskolerne.     

Lilleskolerne arbejder på et pædagogisk grundlag inden for den reformpædagogiske tænkning om opdragelse og undervisning. Grundlaget er netop pædagogisk og altså hverken ideologisk, politisk eller religiøst.  

Den første lilleskole blev oprettet i 1949, og siden er der oprettet flere end 50 lilleskoler, hvoraf 47 i dag er medlemmer af Lilleskolernes Sammenslutning. I de seneste 5 år er der oprettet 8 nye skoler, og der har været en betydelig elevtilgang, således at der nu går ca. 5.600 elever på lilleskolerne.   

Initiativet til at oprette nye skoler udgår typisk fra en gruppe af forældre, der ønsker at etablere en skole med klare pædagogiske mål og synlige holdninger til, hvordan skolen skal indrettes og fungere. Det er samtidigt kendetegnende for lilleskolerne, at disse mål og holdninger kan diskuteres og forandres. Det er et centralt karakteristika, at skolerne er optaget af at søge nye veje i pædagogikken og skoleudviklingen gennem demokratiske processer, der inddrager forældre, elever, medarbejdere og ledelse. 

Det ligger i selve grundlaget - den reformpædagogiske bevægelse - at skolerne er i stadig udvikling og bevægelse. Derfor er der også ret stor forskel på de enkelte skoler. Det er således heller ikke alle “lilleskoler”, der kalder sig lilleskole - Århus Friskole er for eksempel den næstældste “lilleskole”. Og der findes naturligvis også skoler, der arbejder på samme grundlag som lilleskolerne, uden at skolen er organiseret i Lilleskolernes Sammenslutning. 

Skolesynet
Lilleskolerne bygger på et humanistisk menneskesyn og et kulturkritisk samfundssyn. Skolesynet tager udgangspunkt i, at opdragelse og undervisning er to sider af samme sag. Man tager udgangspunkt i barnets forudsætninger og udvikling samt de læreprocesser, skolen danner rammen om. Barnet betragtes som et ligeværdigt menneske, og dialogen og nærværet er i centrum. Der lægges vægt på såvel de praktiske og musiske områder som på de boglige og intellektuelle fagområder, således at skolen støtter barnets udvikling alsidigt. I dette skolesyn bliver det helt centrale i skolen mødet mellem børn og voksne, hvor eleverne lærer af og sammen med voksne - og udvikler sig til livsduelige mennesker. Skolen er rammen om sociale processer, hvor vekselvirkningen mellem individet og fællesskabet er krumtappen.  

Paradoksalt nok rummer dette skolesyn også kimen til en vis konservatisme og træghed - samt en stor portion skepsis, navnlig over for den liberale og markedsorienterede uddannelsestænkning. Det at holde fast i mennesket, barnet, mødet mellem voksen og barn, godt kammeratskab, fællesskab, fordybelse og så videre betyder, at man ofte må gå mod strømmen. Det er svært, men det behøver ikke at betyde, at man går i stå og holder fast i det gamle. På de allerfleste lilleskoler kan man se, at der udfoldes store anstrengelser for at udvikle skolen, og man kan naturligvis også se sporene af de diskussioner, det - på godt og ondt - kræver at søge nye veje.   

Et tæt samarbejde mellem forældre, lærere og elever prioriteres højt, såvel i forhold til den enkelte elev og den gruppe, eleven er en del af, som i forhold til hele skolens virksomhed og udvikling. Det indebærer typisk 5-6 årlige forældremøder, suppleret med løbende kontakt mellem lærere og forældre. Hertil kommer så arrangementer i forbindelse med fremlæggelse af elevarbejder, fx teaterforestillinger og udstillinger ved projektafslutninger samt naturligvis festligholdelse af skolens mærkedage. Endelig er der mange muligheder for at deltage i aktiviteter i forbindelse med skolens udvikling og ledelse, fx udvalgsarbejde, praktiske gøremål, debataftener og bestyrelsesarbejde.   

Det er karakteristisk for lilleskolerne, at der er kort vej fra ide til beslutning og handling, og der er kort vej fra top til bund - den enkelte forælder, elev og medarbejder er tæt på og kan, i det omfang man ønsker og magter det, være med til at udvikle skolen. At det forholder sig sådan skyldes ikke - som man måske kunne forledes til at tro - at skolerne er forholdsvis små. Det spiller naturligvis en rolle, men det helt afgørende er skolekulturen, der netop har denne nærhed og mulighed for indflydelse og deltagelse som et af sine grundlæggende karakteristiska. Heri ligger antageligt også et af svarene på, hvad man får ud af at være elev på en lilleskole, og hvorfor man som forældre vælger en lilleskole. En skole med et tydeligt indhold, et værdigrundlag og holdninger, en skole man sympatiserer med, måske ikke altid er enig med, men dog altid kan være i dialog med - og først og fremmest en skole, som ens barn hver dag er glad for at gå i.   

Kreativitet
Lilleskolerne er pædagogisk eksperimenterende og orienteret mod at give skolen et indhold og en form, der modsvarer de vilkår, børn og voksne lever under. Det er således karakteristisk, at mange af de nye pædagogiske tiltag, som er dukket op i folkeskolen og andre skoleformer i efterkrigstiden, først har været afprøvet i mange år i lilleskolen. Som eksempler kan nævnes den tværfaglige undervisning, den samordnede indskoling, undervisning med udgangspunkt i det enkelte barn (der dog ikke er helt det samme som begrebet om ”undervisningsdifferentiering”) og mange aspekter af de kreative-musiske fag, såsom rytmik, Gøsselgymnastikken, musik, legen som en del af undervisningen og værkstederne (p-fag). 

De kreative-musiske fag har haft en særlig stor plads på lilleskolerne. Det har de fortsat, men kreativitet er ikke forbeholdt de praktiske og musiske fag - matematik og dansk kan være lige så kreative som arbejdet i træværkstedet. Heroverfor står en modsvarende erkendelse af, at de praktiske og musiske fag også har en faglig side, der kræver en høj standard i undervisningen. 

Lejrskolen er ikke blot en årlig tilbagevendende begivenhed på alle klassetrin i lilleskolen. Mange steder har man udviklet lejrskolerne til at være en integreret del af undervisningen i årsplanerne. Især i de ældste klasser er der i de senere år udviklet en international dimension i form af lejrskoleprogrammer med 2-3 rejser, som regel af flere ugers varighed, til udlandet i løbet af 8.-9. og 10. klasse. Disse rejser er en del af undervisningen og er ofte forbundet med udveksling eller genbesøg fra de steder, man har besøgt.  

Friheden
Lilleskolerne er en blandt mange skoleformer inden for de ca. 450 frie grundskoler i Danmark, der i daglig tale ofte omtales som "privatskoler". De er nu ikke særlig private, idet der er tale om selvejende institutioner, som får dækket op mod 80% af udgifterne gennem statstilskud og i det hele taget arbejder inden for en ramme, der fastsættes gennem lovgivningen.  

De frie skoler - herunder lilleskolerne - har udstrakt selvbestemmelse og en stor frihed til selv at bestemme, hvordan skolen skal drives. Denne frihed og denne skoleform, som bygger på grundlovens bestemmelse om, at der er undervisningspligt og ikke skolepligt i Danmark, er unik i europæisk og international sammenhæng. I de allerfleste andre lande er der en meget stærkere tradition for, at grundskolen styres politisk og centralt - oftest statsligt.  

Det helt fundamentale krav til skolerne er, at de skal give en undervisning, som står mål med, hvad der gives i folkeskolen. Hvordan undervisningen tilrettelægges og organiseres, herunder hvordan den opdeles i fag og hvilke mål, der sættes, hvilke metoder og didaktiske principper, der anvendes, må skolen selv bestemme. Tilsynet med undervisningen varetages af en tilsynsførende, som forældrekredsen selv vælger - eller af kommunalbestyrelsen i skolekommunen, såfremt forældrene ikke selv vælger en tilsynsførende.  

For at få statstilskud er det et krav, at lærere, ledere og børnehaveklasseledere lønnes i henhold til den overenskomst, Finansministeren indgår med Lærernes Centralorganisation. Men det er helt op til skolen selv at bestemme, hvem man vil ansætte til at udføre lærerarbejdet, herunder hvilke kvalifikationer man ønsker af sine lærere. Der stilles således ikke krav om, at lærerne har en seminarieuddannelse. Bestyrelsen kan frit ansætte dem, den finder bedst egnede - blot skal overenskomstens lønregler følges.  

Skolen ledes af en bestyrelse, der har ansvaret for skolens drift over for undervisningsministeren, og skolens daglige leder - skolelederen - har ansvaret for den pædagogiske ledelse. Men hvordan ledelsen udøves, herunder hvordan hele driften organiseres, opgaver og ansvar fordeles, og hvordan beslutningerne træffes, er op til skolen selv at finde ud af. For at få tilskud skal skolens vedtægter dog leve op til Undervisningsministeriets standardvedtægt, men det er for eksempel op til skolen selv at afgøre, om man ønsker en generalforsamling eller ej - blot er det et krav, at mindst to af bestyrelsens medlemmer er forældre til børn på skolen. For lilleskolerne er det dog karakteristisk, at generalforsamlingen og demokratiske beslutningsprocesser spiller en meget central rolle.  

Skolen modtager forskellige former for statstilskud og skal anvende disse tilskud til skole- og undervisningsformål. Alle indtægter kan betragtes som en stor pose penge, skolen selv bestemmer, hvordan man vil bruge - blot skal der drives skole for pengene. Det er således skolens ledelse, der har ansvaret for at planlægge økonomien og prioritere mellem de mange forskellige udgiftsområder, således at der er plads til fremtidige investeringer og rimelig sikkerhed for driften. Skolen aflægger regnskab over for Undervisningsministeriet, og regnskaberne skal revideres efter regler fastsat af ministeriet.

J.A.K. bladet