Med Frændesøhus som udgangspunkt
Portræt af en Rudolf Steiner skovbørnehave 

Af Finn Bentzen   

I et efterhånden gammelt skovløberhus op til Grønholt Vangen, nærmere beskrevet - efter KRAK - på Hillerødvej 45, 3480 Fredensborg, møder man mange glade børn og smilende voksne mennesker. De er ”inde- og udebeboere” i 

Rudolf Steiner Skovbørnehaven ”Frændesøhus” 
Man bliver mødt af alle de tilstedeværende med smil, spil og sang og inviteret indenfor af børnehavelederen, Martin Mejlsing. Han er uddannet fritidspædagog og har efterfølgende suppleret sin uddannelse på Steiners deltidsseminarium. 

Målsætning
Martin indleder med at fortælle, at børnehavens målsætning er på grundlag af Rudolf Steiners pædagogiske impulser: at udføre børnehavearbejde, der tager sigte på børnenes legemlige, sjælelige og åndelige udvikling med skoven omkring ”Frændesøhus” som udgangspunkt. 

Midler til opnåelse af målet
Disse store og livsbekræftende mål forsøges gennemført 
ved at bruge skoven omkring ”Frændesøhus” i dagligdagen.
ved at udføre efterlignelsesværdigt arbejde.
ved at give hverdagen og ugen en rytme, som er genkendelig for børnene.
ved at skabe årstidsfester, der giver børnene en kvalitativ fornemmelse af årets og naturens forløb.
ved at tilbyde børnene kvalitative sanseindtryk.
Skovbørnehaven og Martin beskriver ved eksempler som nedenfor hvilke metoder, der anvendes. 

Når vi går i skoven, er der ingen fysiske grænser for børnene i forhold til i børnehaven.
Derfor er det de voksne, der afgrænser bevægeligheden, når vi går derude.
Der er forskellige steder at gå hen, når vi er på skovtur.
Ude i skoven opretter vi dagens ”lejr” - forskelligt efter terræn, beplantning og vejrlig. 

Af aktiviteter kan nævnes
forberedelse af dagens frokost, hulebygning, arbejde i træ og ikke mindst arbejde med konstruktioner, som udfordrer børnene motorisk. 

Rudolf Steiner ser netop barnet i 0-7 års alderen som et rent sanseorgan, der tager alt til sig uden filter. 

Skovbørnehaven prioriterer derfor den værdi højt, som sanseindtrykkene giver børnene i skoven. 

Her er vel nok en målbar forskel til såkaldte almindelige børnehaver, hvor man mere eller mindre prøver at ”intellektualisere” børnene. 

Artiklens forfatter hæfter sig endvidere ved, at hovedvægten på tilstedeværelsen synes at være det kreative, det vil bl.a. sige billedsprog, sang og musik, og at legetøj i høj grad er naturens produkter for på den måde at blive en del af naturen. 

Der lægges heller ikke skjul på, at ud over at ”drive” børnehave er det også denne skovbørnehaves opgave at fortælle om Steiner-teorierne. 

Ifølge Rudolf Steiner er børnene født med en naturlig efterlignelsestrang. Derfor er det vigtigt, at børnene inddrages i dagligdagens mange gøremål som opvask, rengøring, ordne have, samle æg og så videre… 

Martin giver nedenfor eksempel på en dagsrytme i overskrifter: 

Børnehaven åbner, og morgenmaden forberedes - Der spises morgenmad enten ude eller inde - Herefter sanglege på gårdspladsen - Derefter går vi tur i skoven - Hjemme igen, turvognen pakkes ud, der vaskes op, og eftermiddagsturen forberedes - Der spises frugt, knækbrød m.v. (hertil drikkes vand) - Herefter fri leg eller pædagogisk aktivitet - Børnehaven lukker. 

Denne dagsrytme  bekræfter de beskrevne midler og suppleres i øvrigt af ugerytmer. Martin fortæller, at de foregår således:

Foruden dags- og ugerytmer beskæftiger børnehaven sig også med årsrytmer, der navnlig drejer sig om: Årstidsbestemte sanglege og eventyr - Årstidsfester. 

Børnehaven lægger stor vægt på sang og musik - og her navnlig de årstidsbestemte sange og sanglege. 

Også når der fortælles eventyr, begyndes og sluttes altid med sang og musik. 

Barnet som et sansende organ
Børnehaven gør meget ud af, at det enkelte barn får mulighed for at udvikle sine sanser gennem indtryk og kontakt med ting af god kvalitet. Derfor blev der ovenfor i artiklen nævnt naturmaterialer. Disse materialer kan være træ, uld, naturfarver, bivoks, forskellige sten og krystaller, frø, kogler, muslingeskaller o.s.v. 

Madlavning
Det er livsbekræftende her at konstatere, at den daglige madlavning foregår ved anvendelse af  økologiske og biodynamiske råvarer. Da børnene - som tidligere skrevet - er med til at tilberede maden, får de således en sund indlevelse i, hvad gode og nærende råvarer er. 

Barnet som et efterlignende væsen
En smukt menneskesyn er det, når børnehaven understreger det vigtige i, at de voksne og børnehaven optræder som gode forbilleder for børnene, fx ved at udføre praktiske opgaver, som børnene kan efterligne i deres lege.  

Vigtigt og afgørende er det også, at man taler pænt og imødekommende til og med hinanden.  

Årstidsfesterne
Børnehaven prioriterer også 12 årstidsfester højt. Derfor skal de også beskrives ganske kort her, men først begrundelsen for den forholdsvis høje prioritering. 

Årstidsfester illustrerer over for børnene årets rytmer. Børnene får en større forståelse for at være en integreret del af et større hele - et makrokosmos.  

Januar: Hellig Tre Konger spil. 

Februar: Fugletræsfest, der indebærer, at børn og voksne kommer med hjemmetilberedt fuglefoder – Fastelavn. 

Marts + April: Påskefesten, der indeholder påskekyllinger og påsketræ samt påskeeventyr.   

Maj: Majfest = majstangen. 

Juni: Pinsefest. 

Juli: Sommerfest. 

August: Børnehaven høster med le og segl. 

September: Høstfest, hvor der tærskes, kværnes og bages. 

Oktober: Sankt Mikael fest er en ridderfest. 

November: Lanternefest, som afholdes omkring Mortensaften. 

December: Adventsfest med adventsspiral, hvor hvert enkelt børnehavebarn tænder et bivokslys, og hvor der hele måneden igennem bliver spillet krybbespil. 

Igen ser man denne rytme, som går igen og igen. Egentlig er rytme, når vi taler mennesker, et bedre ord end planlægning. Her er mere tale om harmoni. 

Indslusning af nye børn
Her synes der også at være en anderledes måde at starte ”samarbejdet” på. Der lægges særlig vægt på, at de ”nye” forældre gør som de øvrige voksne og børn. Det betyder, at alle forældre og børn fx deltager i sanglege, synger og bevæger sig, hjælper til med praktiske gøremål og i det hele taget viser interesse for børnehavens trivsel. Hovedsigtet hermed er, at barnet registrerer forældrenes aktive deltagelse og derfor finder situationen og spillet rigtigt og naturligt. 

Information
”Frændesøhus” prioriterer information meget højt. Det er vigtigt, at folk ”udenfor” eller ”udefra” ikke får forkerte signaler.  

Information til børnene foregår i det omfang, det er muligt, i et billedrigt sprog, for at undgå abstrakte, umålbare situationer. 

Det er vigtigt for børnene og for de voksne i børnehaven, at barnet er i harmoni og således i stand til at indgå i et frugtbart samarbejde med den voksne. 

”Farvel og tak for i dag” til de voksne kunne mange børn godt lære værdien af fra netop denne skovbørnehave. 

Information til de voksne sker ikke alene ved udlevering af regler for børnehaven og/eller ved at gennemlæse et eksemplar af børnehavens vedtægter, men også løbende via mundtlig orientering, skriftlige opslag samt informationer fra bestyrelsen. 

Herudover afholdes foredrag i børnehaven med enten egne pædagoger eller med ”Rudolf Steiner folk” udefra. 

Bestyrelsen
Der lægges vægt på, at bestyrelsen løbende får nye input og inspiration vedr. Rudolf Steiner pædagogikken. Dette søges opfyldt gennem besøg med bestyrelsen på andre Rudolf Steiner institutioner samt ved fælles studie af litteratur m.v., fortæller børnehavens leder Martin Mejlsing. 

Personalets forventninger
Forventninger fra personalets side til forældre og bestyrelse er selvsagt et konstruktivt samarbejde,  hvorfor det er så vigtigt, at man kender hinandens forventninger til samarbejdet. Der skal være en hel klar holdning til det pædagogiske arbejde. Forældrene skal således interessere sig for børnehavens ve og vel og til den pædagogik, der anvendes. 

Konklusion
Man er en stor oplevelse rigere, når man takker af for mødet i skovbørnehaven ”Frændesøhus”, hvor barnets rytme og forhold til naturen er sat i højsædet. Der er ingen tvivl om, at også fra denne børnehave kommer der i fremtiden aktive, kreative og sunde unge mennesker, der vil berige vort samfund med den største respekt for det enkelte menneske og den natur, vi lever i. 

Jeg ønsker børnehaven stor lykke og fremgang i tiden, der kommer.

J.A.K. bladet