FAKTA om lilleskolerne  

Alderstrin: Skolerne kan optage elever fra børnehaveklasse til 10. klassetrin. Nogle skoler stopper efter 7. klasse, mens en enkelt skole kun omfatter 8.-9.-10. klassetrin.  

Den første lilleskole: 1949, Den Lille Skole, Gammelmosevej i Lyngby.  

Den nyeste lilleskole: 1999, Reventlow Lille Skole på Lolland. Halsnæs Lille Skole ved Hundested planlægger at starte august 2001.  

Den største lilleskole - Byens Skole i Valby i København - har 255 elever.  

Den mindste lilleskole - Næstved Fri Skole - har 22 elever.  

"Eksamen" - skolen kan beslutte at tilbyde eleverne folkeskolens afgangsprøver efter 9. og 10. klasse. Alle lilleskoler med elever på disse klassetrin har prøveret, men nogle skoler har valgt kun at tilbyde prøverne efter 10. klasse.  

Forældrene i de frie skoler kommer fra alle samfundslag og alle samfundsgrupper. Lilleskolernes forældre er nok karakteriseret ved at fokusere på pædagogik, trivsel, opdragelse og barnets udfoldelsesmuligheder.  

Frie grundskoler - omtales ofte som privatskoler: Der findes ca. 450 frie grundskoler og ca. 1.670 kommunale grundskoler. Ca. 80.000 eller lidt over 12% af alle elever går på en fri/privat grundskole. De frie skoler repræsenterer hele den kulturelle, pædagogiske, filosofiske, politiske, religiøse og etniske mangfoldighed, man finder i Danmark. De frie skoler har en højere andel af fremmedsprogede elever end folkeskolen. De frie skoler giver specialundervisning efter de samme regler som i folkeskolen - og i lilleskolerne har specialundervisningen det samme omfang pr. elev som i folkeskolen.  

"lilleskole" - navnet hentydede oprindelig til, at skolen var lille i modsætning til de store kommunale byskoler. For stifterne af den første lilleskole viste navnet direkte tilbage til den lille stråtækte landsbyskole. "lilleskole" er således ikke i sig selv et begreb med et særligt pædagogisk indhold, men med tiden er begrebet blevet forbundet med en progressiv og eksperimenterende skoleform.  

Lilleskolernes Sammenslutning 
er en skoleforening, der gennem rådgivning, informations- og kursusvirksomhed bistår skolerne. Sammenslutningen varetager skolernes interesser som arbejdsgivere og repræsenterer skolerne over for myndigheder og i forhold til andre organisationer. Den 1. januar 2001 havde sammenslutningen 47 medlemsskoler med ca. 5.600 elever.

Lovgivningen - Lov om friskoler og private grundskoler m.v. - bygger på grundlovens § 76, ifølge hvilken der er undervisningspligt, men IKKE skolepligt i Danmark. Det er således op til forældrene selv at beslutte, hvordan børnene skal undervises - de frie skoler er en mulighed.  

Pædagogisk inspiration: Lilleskolerne henter deres inspiration mange steder fra. Blandt de mere fremtrædende pædagoger, skolefolk, filosoffer m.v. kan nævnes:John Dewey (1859-1952) Alexander Neill (1883-1973) Anton Makarenko Celestin Freinet Paulo Freire Maria Montessssori Kulturradikale kredse i efterkrigstiden og mellemkrigstiden (bl.a. "New Education Fellowship") Frankfurterskolens teoretikere - dens forgreninger og efterfølgere, bl.a. inden for sociologien.

"Reformpædagogik" er en samlebetegnelse for progressive strømninger med teorier og planer for ændring af opdragelsens målsætninger, ofte anti-autoritære, samfunds- og/eller elevorienteret. På skoleniveau - herunder ikke mindst lilleskolerne - er reformpædagogikken således karakteriseret ved, at undervisning og opdragelse betragtes som to sider af samme sag.  

Skolefritidsordning: Næsten alle lilleskoler tilbyder en fritidsordning før og efter skoletid. Staten yder tilskud til fritidsordningerne på betingelse af, at der opkræves forældrebetaling. Den gennemsnitlige forældrebetaling (skolepengene) er inklusiv fritidsordning. 

Skolepengene udgør ca. 10.500 kr. om året pr. barn. De månedlige skolepenge inklusiv betaling til fritidsordning svinger mellem ca. 800 kr. og op til ca. 1.400 kr. Der ydes søskenderabat, og mange skoler har tillige en fripladsordning. 

Økonomi: Skolerne modtager statstilskud, som dækker ca. 80% af udgifterne - resten finansieres af skolepenge, der opkræves hos forældrene. Den gennemsnitlige indtægt pr. elev var i 2000 ca. 53.000 kr. Lønningerne udgør ca. 76% af samtlige udgifter. Tæt på 100% af statstilskuddet går til lønninger.

J.A.K. bladet