| J.A.K. bladet
Mange lilleskoler bruger Fælleskassen
som pengeinstitut Fælleskassen i København
har gennem årene oparbejdet kundeforhold med 12 lilleskoler Mellem Fælleskassen og indtil nu 12 lilleskoler er der skabt et samarbejde, der bygger på fælles ideologiske holdninger omkring menneskelig og økonomisk frigørelse - som det udøves i praksis i Fælleskassen og de øvrige J.A.K. pengeinstitutter, hvor der arbejdes hen imod målet: Et rentefrit samfund. Samarbejdet opleves ligeledes som gensidigt set fra skolernes side, idet de jo også arbejder for menneskelig frigørelse - blot gennem opdragelse og bevidstgørelse af unge mennesker. Skolernes pengestrøm over driftskontiene giver gode rentefrie lånemuligheder, der således kan reducere omkostningerne ved finansiering af vedligeholdelse og renovering af skolernes ejendomme eller som supplement til afdækning af likviditetsforskydning ved driften - specielt for de aktiviteter, der ikke dækkes af statstilskud. Fælleskassen har gennem samarbejdet opnået et omfattende kendskab til skoleregnskaber, som set i forhold til almindelige virksomhedsregnskaber kræver speciel indsigt og forståelse, hvilket skolerne oplever som en fordel, idet man således bliver bedømt på et reelt grundlag og ikke blot som erhvervsvirksomhed. At fællesskabet på det ideologiske plan kan bære, fremgår også af, at lilleskolernes organisationer - såvel arbejdsgivere som lønmodtagere - har valgt Fælleskassen som pengeinstitut. |