Pædagogik og E-læring     
E-læring er en undervisningsform, som er kommet for at blive. 
Den udvikling, der er sat i gang, lader sig ikke stoppe.     

Af Lise Marie Steinmüller     

Den E-læringsform, der er mest opmærksomhed omkring for tiden, både inden for uddannelsesinstitutioner og den offentlige og private sektor, er en kombination af tilstedeværelses-undervisning og læring på nettet med mulighed for kommunikation i et konferencesystem.   

Hvad er E-læring?
E-læring eller elektronisk læring dækker over to centrale begreber.
Det elektroniske står for, at elektronikken på en eller anden måde indgår i læringsfasen. Elektronikken kan bestå af formidling af fagstof gennem video, cd-rom, Internet, Intranet og kan være kombineret med kommunikation gennem elektroniske konferencesystemer, e-mail, fax eller telefon.
Kommunikationen foregår dog oftest i asynkrone konferencesystemer, hvilket vil sige, at den lærende og underviseren ikke er koblet på systemet på samme tid.   

Det andet centrale begreb er læring. Læringen står for, at der er fokuseret på den vidensforøgelse, som sker hos modtageren. Den lærende er sat i centrum, og det centrale er denne persons behov for at kunne øge sin viden.
Formidlingen af viden er i et vist omfang individualiseret, og undervisningen er blevet til vejledning og konsulentbistand.   

Uddannelsessteder vælger ofte E-læring af én af to årsager:
1. For at den studerende, der er i praktik, kan træne teori, som de oplever et behov for og for at opretholde kontakten til skolen.
2. For at skabe øget mulighed for differentiering i forbindelse med                              tilstedeværelses-undervisning.

Erhvervslivet vælger oftest E-læring af følgende årsager:
1. Skabelse af grundlag for selvstudium i forbindelse med efteruddannelse
2. Skabelse af mere tid på interne kurser ved, at en del stof konverteres til E-læring.   

Formålene med at inddrage elektronisk vidensformidling i undervisningen kan være mange. Det kan fx være ønsket om:
1. Differentiering i forhold til de stærke og svage sider, deltagerne møder med.
2. Målretning af videntilegnelse i form af materiale, der tager vide hensyn til, hvad deltagerne skal bruge den konkrete viden til på sigt.
3. Skabelse af øget rum og tid til emner, som kræver fysisk tilstedeværelse ved, at en del af  stoffet gennemgås i et E-læringsmiljø.
4. Muligheder for selvstudium, som ofte kan være en hjælp til at få arbejdet med et givent stof i eget tempo.
5. Fleksibilitet i form af, hvor og hvornår man skal lære.
6. Skabe mulighed for just in time læring.   

Kombinationsmulighederne er mange. Men uanset hvilken kombination man vælger, åbner E-læring store muligheder for, at den enkelte studerende eller medarbejder selv kan vælge tilrettelæggelsen af sin kompetenceudvikling.
At man selv er med til at tilrettelægge sin kompetenceudvikling gør, at motivationen for at lære bliver større. Hvilket yderligere understøttes af, at det elektroniske materiale skaber gode muligheder for at differentiere fagindholdet. Den lærende får altså en fornemmelse af, at indholdet er individualiseret.Ved at give flere valgmuligheder og anvende interaktivitet i det elektroniske materiale bliver den lærende den aktive og den udfarende i læringsprocessen. Dette er med til at skabe øget ansvarlighed hos den lærende.   

Det er derfor afgørende, at udviklerne af E-materialer gør brug af spændende, afvekslende og pædagogiske formidlingsformer, som kan støtte læringsprocessen.
Materialet skal med andre ord give inspiration, så den lærende støttes og dermed øger sin motivation.
Typisk opnås dette ved en stor grad af interaktivitet, hvor den lærende bliver aktiv i valg af emner og veje gennem emnerne. Anvendelsen af interaktivitet sammen med visualisering af begreber gør også, at den lærende - ud over selv at vælge vejen gennem stoffet - lettere kan tilegne sig den nye viden.   

E-læring og interaktionen mellem mennesker
Der bliver ofte sat spørgsmålstegn ved, om E-læring har en reel plads i det danske uddannelsessystem.
De danske uddannelsestraditioner bygger bl.a. på demokrati, åbenhed og dialog. For at fastholde disse grundlæggende principper er det nødvendigt at lave en grundig bearbejdelse af det virtuelle miljø, e-læringen skal foregå i. En mulig måde at sikre fastholdelsen af de danske undervisningstraditioner med den store interaktion mellem aktørerne i undervisningen er at organisere undervisningen i hold, som støtter dialogen. Dialogen kan sikres ved, at undervisningen er problembaseret, idet denne indgangsvinkel til stoffet øger de studerendes lyst til at diskutere og samarbejde om en mulig løsning.

Læring i formelle og uformelle miljøer
Læring foregår både i formelle og uformelle miljøer. Dialogen i E-læringsklasser er ofte kendetegnet ved at være formel og meget fagligt relateret i modsætning til almindelig undervisning, som kan være præget af spontanitet og diskussion, der ligger i periferien af det faglige indhold. Ved traditionel undervisning opleves ofte en større dialog i de uformelle miljøer, idet den studerende her er mere afslappet og er en del af et selvvalgt miljø. Dette gælder også for fjernundervisning, og man er derfor nødt til at være sig bevidst, at der foregår en læring, som ligger uden for det, man kan følge på skærmen, idet den studerende vil ”tage” sin nye viden med i nærmiljøet og der få ikke målbar/kontrollerbar viden, som så igen bringes med tilbage i det formelle læringsmiljø.
Til gengæld vil den faste faglige struktur og den mere målrettede dialog ofte vise, at det er nemmere at nå pensum end i traditionel undervisning.   

Problembaseret læring
Formålet med at anvende problembaseret læring er, at de studerende skal forstå frem for at huske.
Den pædagogiske ide i at anvende problembaseret undervisning er, at de studerende får 

mulighed for, under studiets forløb, at konstruere egen viden. Princippet er netop kendetegnet ved, at man tilegner sig forståelse for indbyrdes sammenhænge og får indsigt i anvendelsesmuligheder. Det vil sige, at undervisningen skal tage udgangspunkt i indbyrdes overordnede sammenhænge - ved at beskrive et problem, der er relevant for deltageren.  Det anvendte problem vil ofte være komplekst og inddrage viden fra flere områder.   

Der appelleres derfor ikke til evnen til at kunne huske, men snarere til at kunne gennemskue indbyrdes sammenhænge - altså til indsigt og forståelse. Dette fører til, at deltagerne - efter endt forløb - i øget omfang formår at konstruere forskellige  løsningsmodeller, hvorved det lærte kan anvendes i analytiske processer. Er en deltager i stand til at tænke analytisk, vil han også uvilkårligt kunne udtænke løsningsmodeller til nye problemstillinger og således have muligheden for at lære uden for undervisningsrummet. Han har dermed lært at lære og har nu en mulighed for selv at arbejde videre.
Dertil kommer, at løsningen af problemer er en god indgangsvinkel til etablering og sikring af dialog mellem de studerende.    

Hold-organisering
Formålet med at anvende holdorganisering er, at de studerende får mulighed for at lære sammen.
I undervisning bør der gøres meget ud af at få ført kommunikationen ind i undervisningsrummet, så deltagerne får en faktisk fornemmelse af at være en del af et hold. Dette er med til at styrke lysten til at lære, fordi det bliver synligt for den enkelte, at der er andre, der sidder med de samme overvejelser i forbindelse med løsningen af skitserede problemstillinger. Holdorganiseringen giver derudover underviseren mulighed for at give samlede beskeder, så alle på holdet arbejder ud fra den samme viden. Det vil igen sige, at alle deltagerne har adgang til den samme opsummerede viden. For de studerende betyder holddialogen, at de kan indgå i debatter og der lære af hinanden og hinandens erfaringer. Det bliver altså ikke kun underviseren og den enkelte, der styrer læringsprocessen.
Holdorganiseringen er altså med til at understøtte ønsket om interaktion mellem de studerende, fordi de har en afgrænset gruppe af deltagere at forholde sig til. 

Dialog-etablering
Formålet med at etablere dialog er, at de studerende får mulighed for at indgå i en egentlig interaktion i stil med traditionel undervisning.
Dialog er et af de væsentligste elementer i dansk undervisning og er udtryk for en tro på, at mennesker lærer bedst sammen med andre. Dialogen giver mulighed for, at deltagerne kan komme til orde i undervisningsmiljøet og dele ud af de erfaringer, de har med sig. Dette er med til at styrke den problembaserede indfaldsvinkel til læringen og giver mulighed for, at der kan tages udgangspunkt i den virkelighed, som den enkelte deltager er del af. Dialogen giver altså de studerende mulighed for at lære sammen og støtte hinanden i læringsfasen. Det giver tryghed at vide, at der er mulighed for at få hjælp både fra underviseren og fra andre på holdet. Deltagerne bør derfor opfordres til at bruge hinanden og indgå i egentligt gruppesamarbejde om løsningen af de problemstillinger, der danner basis for undervisningen. Dialogen i det skriftlige miljø har derudover den store fordel, at personer, der normalt har svært ved at komme til orde i den traditionelle undervisning på grund af fx generthed, tilbageholdenhed eller usikkerhed på egen forståelse, får skabt rum og mulighed for at komme til. Det er et kendt fænomen, at personer, som ikke viser den store aktivitet i tilstedeværelses-undervisningen, får skabt sig en plads i det virtuelle miljø - og derved indgår aktivt i diskussioner og problemløsninger.   

E-læring i fremtiden
E-læring er en meget fleksibel undervisningsform, men er også en undervisningsform, der kræver grundig afgrænsning af målgruppen, herunder det faglige niveau, formidlingsform og pædagogisk metode.
Det er derfor væsentligt, at materialeudvikleren og underviseren, der skal anvende E-læring, forholder sig til den pædagogik, som egner sig denne formidlingsform.   

Det er også vigtigt, at underviserne og brugerne er med til at præge indholdet og udformningen af materialet, så det sikres, at der udvikles med afsæt i de danske undervisningstraditioner, og at der ikke bliver tale om kopiering af udenlandske undervisningsformer, som ikke altid harmonerer med dansk tradition. Omvendt er det også væsentligt, at underviserne erkender, at fx multimedie-designere har stor viden om formidling af budskaber, og at disse kan formidle fagligt stof, så der opstår helt nye forståelses-dimensioner hos den lærende.   

Fremtiden vil altså både være en udfordring i form af udviklingen af nye individualiserede undervisningsformer i samarbejde med helt nye faggrupper - og i form af håndtering af nye læringsformer. For eet er nok sikkert, at uanset hvad man mener om E-læring, så er det kommet for at blive. Den udvikling, der er sat i gang, lader sig ikke stoppe. Så hvis man vil have mulighed for at præge fremtidens undervisning og materiale, er det nu, man skal i gang.

 

Lise Marie Steinmüller, cand. jur. fra december 1990. Har undervist i mange forskellige juridiske områder samt EU forhold på følgende uddannelser: HHX, HG, Den Sociale Højskole, Merkonom. Har derudover været tilknyttet Århus Retshjælp i ca.10 år.  I forbindelse med sin undervisning været i kontakt med mange forskellige målgrupper, (alder, kvalifikation og kompetence).  Var i 4 år faglig pædagogisk konsulent for en af Århus Købmandsskoles HH afdelinger.  Afsluttede i juni 1999  PD studiet med hovedopgave i pædagogik og organisation. Blev ved samme lejlighed ansat ved @ventures, som er et fjernundervisningsnetværk for 28 handelsskoler. Netværket har til formål at udbyde kompetencegivende uddannelser som fleksibel læring. Der arbejdes i den forbindelse bl.a. med pædagogik, teknik, formidling og udvikling af elektronisk undervisningsmateriale.  Er ansat som leder af det Pædagogiske Center for fleksibel læring, hvilket er en underafdeling af @ventures.

J.A.K. bladet