Dansk som andetsprog   
Af Finn Bentzen, integrationsmedlem i Hillerød Kommune, udpeget af Hillerød Kommune     

I henhold til bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 – underskrevet af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen – er der udarbejdet retningslinier om dansk som andetsprog for tosprogede elever i børnehaveklasser og i 1.-10. klasse. 

Formålet
Formålet med undervisning i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk.
Det er af stor betydning, at eleverne motiveres til at bruge dansk, få indsigt i dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om det, man kalder sprogtilegnelse.Lige så vigtigt er det, at selve undervisningen fremmer den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund.

Anvendelse af resurserne
Betegnelsen ”dansk som andetsprog” erstatter ”særlig tilrettelagt danskundervisning”.
Årsagen kan bl.a. være, at udtrykket ”dansk som andetsprog” udtrykker, at elevens tilegnelse af det danske sprog starter efter tilegnelsen af modersmålet.
Der er ingenlunde tale om en rangorden, men en naturlig følge af den kendsgerning, at for tosprogede elever er dansk et fremmedsprog, som de lærer i skolen og af det omgivende samfund.   

Dansk som andetsprog bør være en undervisning, som tager højde for, at elever sideløbende med den faglige indlæring tilegner sig dansk
Hvordan denne undervisning skal gives, fremgår af det nævnte cirkulæres  §4.
Det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges således, at eleverne naturligt får lov at trække på deres viden om sprog.   

Undervisning i modersmål
Samtidig med den ovennævnte bekendtgørelse skal man ligeledes være opmærksom på undervisningsministeriets bekendtgørelse af november 1984 om undervisning i modersmål eller evt. nationalsprog (en ny bekendtgørelse er under udarbejdelse).
Det er vigtigt at gøre opmærksom på §12, der klart oplyser, at det påhviler kommuner at tilbyde fremmedsprogede elever, der er optaget i folkeskolen som undervisningspligtige, undervisning i deres modersmål (nationalsprog).
I denne tid, hvor lærere og undervisere i det hele taget er en mangelvare, kan man godt forstå, at der skal og bliver prioriteret med de tilstedeværende resurser. Cirkulæret giver derfor underviserne muligheder for, at undervisningen – med forældrenes tilslutning – kan henføres til lørdagsundervisning.   

Modersmål
Når jeg om taler om modersmål, vil det være rigtigst at definere betydningen heraf i forbindelse med denne artikel.
Modersmålet er det sprog, barnet lærer af sine forældre, søskende og familie.
Det sprog, der er forbundet med familien og som for de fleste resten af livet vil være en meget nødvendig identitetsmarkør.
Modersmål angiver ikke kun gruppe- og familietilhørsforhold, men er selvsagt også knyttet til selvopfattelse og selvrespekt.
Modersmålet er en betydningsfuld del af vor personlighed og identitet. Ja, man kan vel med rette sige, at modersmålet er hjertets sprog.   

Registrering af elever
I 1986 påbegyndte undervisningsministeriet at registrere antallet af tosprogede elever i kommunerne.
Fra 1986 til 1999 var andelen af tosprogede elever vokset fra 3% til 11% af det samlede elevtal. Denne stigning har krævet og kræver fortsat enorm omstrukturering af kapacitetsmulighederne og giver måske en del af den naturlige forklaring på, hvorfor ikke al dansk-undervisning er kommet ud med de bedste resultater.
Analyserer man den store tilvækst, kommer man til det resultat, at den største tilvækst skyldes flygtninge fra Libanon (statsløse palæstinensere og irakiske kurdere) samt flygtninge fra Bosnien.   

Integrationsråd
Denne artikels forfatter blev af Hillerød Byråd valgt ind i integrationsrådet – et råd, der allerede er nedsat i de fleste kommuner – og hvis vigtigste opgave er (efter min opfattelse) at være bindeled mellem ”de politiske magthavere” på den ene side og de gamle og de nye danskeres brug af skolesystemet på den anden side og ikke mindst de fremtidige muligheder.
Det er vigtigt for disse råd, at man får vendt den til tider negative virkning af ordet integration, som smitter af på det daglige skoleliv, og i stedet informerer om, at integration i meget høj grad betyder ”optagelse i et fællesskab” og ”sammensmeltning til et hele”.   

Integration til det danske skolesystem er ikke en her og nu, men en løbende proces, som vi alle må arbejde for, hvis vi vil undgå konflikter og/eller eksplosioner. 
Det er værd at være opmærksom på, at det ikke alene er mennesker med eksempelvis anden kultur, anden religion, anden hudfarve og/eller andet sprog, der skal tilpasse sig, men i lige så høj grad, at vi gamle danskere lærer at tilpasse os til de nye danskere og det heraf forandrede samfund.    

Ofte tænker jeg på…
- hvorfor mange bliver ”opkogt” eller ”rædselsslagen” ved tanken om, at deres nye nabo er udlænding og endda med farve.
Ingen har noget imod at gå i tyrkisk bad, nogle går til afrikansk dans, vi kører i tysk eller japansk bil, min cigar er rullet på Cuba, min solferie holder jeg måske i Grækenland, mit talsystem er arabisk, min rødvin er fra Chile, og min snaps er fra Aalborg, men gå i skole med nogen, der ikke har blå øjne og kommunefarvet hår og hedder enten Jens eller Sofie – nej, det er for meget, eller???
Må den ”nye” skoles opgave med de mange nationaliteter, hudfarver, sprog og kulturer komme til at berige alle børn, så netop de nye generationer udfører tolerancen i hverdagen overalt på denne jord.
Ingen af os behøver at afgive forståelse, men alle kan vi medgive forståelse for andre og for os selv ved at være næstekærlige i livets skole.
Det er den kendsgerning, der gør vort samfund virkelig rigt og værd at leve i.

J.A.K. bladet