| J.A.K.
bladet Ny struktur i J.A.K. Af Jakob Mikkelsen, Formand for Landsforeningen J.A.K. Der har i flere år været et udbredt ønske om at få en ny struktur i J.A.K. Det har der været ikke bare for få en ny struktur, men for at få en struktur, der bedre kan passe på den faktiske situation i J.A.K. Jeg tænker her på, lokalkredsene blev i sin tid oprettet med det formål at stå for udstedelsen af andelspenge samt at oplyse om J.A.K.s ideer i øvrigt. Som det vil være de fleste bekendt, er det ikke lovligt at udstede andelspenge mere og har faktisk ikke været det siden 1934. Det har betydet, at lokalkredsene er faldet fra et antal på over 600 til ca. en håndfuld mere eller mindre aktive kredse. I dag er situationen den, at der landet over findes knap 20 J.A.K.- pengeinstitutter og som sagt nogle ganske få lokalkredse, og både pengeinstitutter og lokalkredse famler mere eller mindre med hensyn til, hvordan man arbejder med/formidler J.A.K.s grundtanker, og hvordan de kan omsættes til konkret handling lige nu og måske endnu mere i forhold til, hvordan vi skaber en passende vækst i både pengeinstitutter og antallet af medlemmer i lokalkredse og i Landsforeningen J.A.K. Dernæst er der er udbredt ønske i både J.A.K. pengeinstitutterne og Landsforeningen om at få et noget tættere og mere forpligtende samarbejde med hensyn til den ideologiske praksis samt markedsføringen af J.A.K. generelt. Årsmødet 1999 Derfor satte Landsforeningens bestyrelse strukturen i J.A.K. på dagsordenen på årsmødet 1999, og vi fik mange gode (om end også mange modsatrettede) ønsker med hjem og arbejde videre med. Snakken i grupperne kom i meget høj grad til at dreje sig om indholdet i J.A.K. arbejdet, hvilket også var både ønskeligt og forventeligt. Der kom dog mange gode udsagn om og ønsker til fremtiden. Heri tog Landsforeningens bestyrelse så afsæt og udarbejdede et debatoplæg, der blev præsenteret for lige i underkanten af 200 mennesker på 8 møder landet over i løbet af februar og begyndelsen af marts. På møderne udviklede der sig en god debat og der kom mange brugbare og konstruktive udsagn, som vi indarbejdede i det debatoplæg, som blev fremlagt på Landsforeningens generalforsamling. Men først til debatrunden i februar og marts: Debatrunden Det var vores mål i bestyrelsen at komme til at præsentere udspillet for så mange med relation til J.A.K. som muligt, så vi var glade for, at J.A.K. pengeinstitutterne tilbød at sende en oversigt over planlagte møder ud sammen med årsopgørelsen i januar. Det betød, at stort set alle med konto i J.A.K. fik at vide, hvornår der var møde i deres område. Vi var nemlig af praktiske årsager nødt til at begrænse antallet af møder til et overkommeligt antal. Vi valgte en geografisk mødestruktur, hvor vi inddelte landet i 7 regioner, hvor der blev holdt et møde i hver. Møderne var livlige med en stor interesse for at påvirke den nye struktur. Den aktuelle situation er meget forskellig landet over, hvilket også præger de holdninger, der er til at lave om på strukturen, og det bliver en stor opgave at konstruere et forslag, der kan vinde alles tilslutning, men det er opgaven at udarbejde et sådant forslag. Debatten på møderne rundt i landet og den efterfølgende debat på årets generalforsamling svarede meget godt til hinanden. Der er et stort ønske om at få en ny struktur, men der er mange forskellige ønsker til, hvordan den skal se ud. Derfor er det en stor opgave, der ligger foran det på generalforsamlingen netop nedsatte strukturudvalg. Så langt er vi kommet Formålet med den nye struktur er at samle alle J.A.K.ere i en struktur for at styrke oplysningsarbejdet og fællesskabet omkring de grundliggende værdier i J.A.K. For at kunne det er det nødvendigt at fastlægge nogle geografiske enheder, der både er store nok til, at der er medlemmer nok og hvor afstandene på den anden side ikke bliver en hindring for arbejdet! Derfor har vi som udgangspunkt arbejdet med nedenstående områder:
Det er hensigten at organisere arbejdet i disse regioner med samarbejdende lokalgrupper og en regionsbestyrelse. Det er bl.a. hensigtsmæssigt, da der er opbakning til at gå over til central kontingentopkrævning og så videresende en del af kontingentet til regionerne. Det er hensigten, at Landsforeningens bestyrelse udpeger én person til hver regionsbestyrelse for at sikre en tæt kontakt til det regionale arbejde. Der har også været et ønske om ikke at skulle bindes af de mange formaliteter på lokalplan, hvorfor der åbnes mulighed for at arbejde i aktivitetsgrupper uden en regional ledelse. De nuværende lokalkredse indgår som lokalgrupper i regionsarbejdet. Der lægges på denne måde op til et bredt samarbejde i regionerne mellem lokalgrupper og de i regionen aktive J.A.K. pengeinstitutter. Samarbejdet mellem Landsforeningen J.A.K. og J.A.K. pengeinstitutterne er meget centralt i den nye struktur. I dag har J.A.K. pengeinstitutterne et godt samarbejde med 4 direktørmøder årligt. Her deltager også bestyrelsesmedlemmer fra pengeinstitutterne. Landsforeningen og lokalkredsene udgør Landsforeningens struktur. De to strukturer er stort set uafhængige, selv om der selvfølgelig i et vist mål er et personsammenfald. I det her skitserede strukturforslag lægges der op til et meget nærmere samarbejde i det ideologiske arbejde. Det sker ved dels at regionalisere arbejdet geografisk og dels ved at oprette et repræsentantskab, hvor Landsforeningen inviterer hvert J.A.K. pengeinstitut til at indgå med et medlem fra bestyrelsen. De øvrige i repræsentantskabet vælges i regionerne i forhold til antal medlemmer af Landsforeningen. Det betyder med det nuværende medlemstal, at J.A.K. pengeinstitutterne vil få mellem 30% og 40% af medlemmerne i repræsentantskabet. Der har været en del snak om, at det er for lidt, men også andre mener, at det er rigeligt. Udgangspunktet er, at det er Landsforeningens repræsentantskab, og at Landsforeningens arbejde primært skal være formidling af ideologien samt udarbejde oplysningsmaterialer, udgive J.A.K. bladet og sidst, men absolut ikke mindst, udgøre en stærk sparringspartner for J.A.K. pengeinstitutterne i forhold, der vedrører ideologien i arbejdet! Der er altså ikke tale om en sammenlægning af de to foreninger, men om i Landsforeningen at skabe et rum for et mere forpligtende samarbejde i J.A.K. generelt betragtet! En struktur, hvor vi arbejder med et repræsentantskab er svært foreneligt med direkte valg til den enkelte post i bestyrelsen og fritblivende valg. Hvis man skal tage et repræsentantskab alvorligt, må man også give det rum og ansvar. Det gør man ved at lade det vælge bestyrelsen og give det rum til at arbejde. Det kan man bl.a. gøre ved at nøjes med at holde årsmøde hvert andet år i stedet for hvert år. Så er der også håb om, at flere vil deltage i Årsmødet. Der er for mig ingen tvivl om, at kvalitetsmetoden med fritblivende valg er langt den mest demokratiske form, men det fungerer ikke lige nu: der var kun 45, der afgav stemme ved sekretærvalget, der således fortsatte den faldende tendens, der de seneste år har været ved valgene! Alt i alt er dette et strukturforslag, der foreslår løsninger på mange af de problemer, vi i dag slås med. Det løser selvfølgelig ikke alt, og ikke alle vil synes lige godt om det hele, men det er mit håb, at alle vil gå positivt ind i opbygningen af den ny struktur. Lad os se mulighederne frem for begrænsningerne! Drøftelsen på Landsforeningens generalforsamling mundede ud i, at generalforsamlingen fulgte bestyrelsens forslag om at nedsætte et strukturudvalg, der skal komme med et udspil, der skal behandles på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret. |