Komplementær behandling

Af Carsten Vagn-Hansen

Carsten Vagn-Hansen, der er læge, er kendt fra HELSE, hvor han er brevkasselæge og med i redaktionen. Samt fra radio og fjernsyn, hvor han fra 1985-1987 var TV-doktor, og nu med i "Spørg om sundhed" på Danmarkskanalen hver tirsdag.

Alternativ behandling er oppe i tiden. Den er alternativ til den form for medicin, som normalt udøves i det officielle danske sundhedsvæsen, der er domineret af sofistikerede, meget dyre undersøgelsesformer, syntetiske kemiske forbindelser, oftest med meget kraftig virkning, strålebehandling og til tider meget voldsomme kirurgiske indgreb. Nogle kalder denne form for medicin for konventionel - den læger almindeligvis bruger.

Men ved siden af den lægelige behandling, som indtil det sidste århundrede kun et fåtal af befolkningen havde reel adgang til, har der altid eksisteret andre måder at behandle på. I de fleste familier var der en fond af viden om forskellige naturlige midler, der kunne bruges ved sygdom og som forebyggelse af sygdom. Denne viden blev videregivet fra mor til datter, og nogle var særlig dygtige og blev kaldt kloge koner. Dengang var lægen et alternativ, når der ikke var andet at gøre, men i dag er den naturlige behandling blevet alternativ. Alternativ behandling kan også være en del af begrebet naturmedicin, hvor man bruger naturens kræfter og naturlige måder til at hjælpe folk til at hjælpe sig selv på.

Der er heldigvis ved at komme en tilnærmelse mellem den lægelige behandling og alternativ medicin, og nu vinder begrebet integreret medicin frem. Det dækker over et forsøg på at få både konventionel og alternativ medicin til at blive samlet under én hat med et direkte og åbent samarbejde mellem de to former for medicin. Altså i en god og faglig dialog med gensidig tillid. Alternative behandlere og nogle læger, først og fremmest i England og USA, kalder ofte deres arbejde for komplementær medicin, da det er nødvendigt at supplere den konventionelle medicin for at opnå det, som alle alternative og efterhånden en god portion læger kalder holistisk medicin eller helhedsbehandling. Kært barn har mange navne.

Hippokrates var alternativ

Det er ganske interessant, at det, som i dag kaldes alternativt og helhedsmedicin, var grundlaget for "lægekunsten", som først og fremmest Hippokrates grundlagde i Europa, men som man også kan finde i fx den indiske ayurveda og i arabisk medicin. Hippokrates gik ind for forebyggelse gennem mådehold og en sund levevis og mente, at hvis folk blev syge, så var det på grund af en eller anden ubalance i systemet med fysisk eller psykisk baggrund. Han mente, at lægekunstens opgave først og fremmest var at hjælpe naturen, da det er naturen selv, der er det vigtigste middel til helbredelse. Lægen er blot en medhjælper.

Det er mennesket og ikke sygdommen, der skal behandles, og lægen må derfor skaffe sig indsigt i patientens hele liv, kendskab til den syges vaner, arbejde, livsforhold, måde at tænke og leve på. Lægen skal undersøge hele mennesket, ikke blot dets organer eller legemsdele. Sammen med symptomerne var det grundlaget for en diagnose og for den behandling, der skulle gives. Medicin var for Hippokrates kun støtte for anden behandling og ikke hovedmidlet.

Og kirurgi skulle kun anvendes i yderste nød og kun, hvis alt andet ikke hjalp, da det var at øve vold mod naturen.

Hippokrates betragtede altså sygdom som en ubalance i det enkelte menneske, og det var lægens opgave at hjælpe med at genskabe den rette balance og at anskue mennesket som en helhed. Hippokrates betragtede symptomerne som et sammenhængende tegnsystem, som det for behandleren gjaldt om at tolke rigtigt, ud fra sit kendskab til den pågældende patient og dennes livsform og livsanskuelser. Symptomerne kan have forskellig betydning fra den ene patient til den anden.

Valg af behandler

Der er ikke langt fra Hippokrates til grundlaget for fx akupunktur og zoneterapi, hvor det grundlæggende er en indgående samtale, en grundig undersøgelse af hele personen og en god og grundig vejledning med henblik på sund levevis for krop, sind og sjæl, evt. suppleret med urter, og evt. med akupunktur eller zoneterapi, hvis det andet ikke virker tilstrækkeligt.

Desværre er der både læger og alternative behandlere, der springer det meste af det første over og går direkte i kødet på folk med akutryk og akupunktur m.m. Det er det, som kineserne kalder en "lille arbejder".

Efter min mening kendetegnes en seriøs alternativ behandler ved, at vedkommende forsøger at styrke den syges selvhelbredende kræfter og modstandskraft, så den syge forstår baggrunden for og smider sin egen sygdom ud og går styrket videre i sit liv med en bedre viden om, hvad han eller hun selv kan gøre for at undgå at blive syg. Den syge skal lære at sætte sin sygdom på plads, så den ikke fylder for meget. Det vigtigste spørgsmål, et menneske med sygdom eller symptomer kan stille både sin læge og sin alternative behandler, er: Hvorfor tror du, jeg er blevet syg? Og hvad kan jeg selv gøre for at blive rask igen eller for at leve godt med min sygdom?. Vi hører alt for sjældent disse spørgsmål.

Konventionel medicin

I modsætning til denne måde at tackle problemerne på står den konventionelle, officielt accepterede medicin, der angriber symptomerne og sygdommen, men ofte glemmer det syge menneske. Vores uddannelse som læge koncentrerer sig stadig om mennesket som en kompliceret maskine, og sygdom som en fejl i maskineriet, der skal kureres med en gang smøring og olieskift, evt. med et par nye reservedele. Vi lærer meget lidt om syge mennesker, og endnu mindre om sundhed.

Det er forståeligt nok, når fx Institut for Human Ernæring ligger på et sted, hvor de lægestuderende aldrig kommer, nemlig på Landbohøjskolen. Dyrene skal nok få den helt ernæringsrigtige mad, mens menneskene må nøjes med, hvad de har lært i skolen eller hjemmefra. Heldigvis er der nu oprettet et professorat på området. Læger lærer også alt for lidt om at lytte, om kommunikation, psykologi og pædagogik. Så det er ikke noget under, at der er en stigende utilfredshed, selvom langt de fleste mennesker stadig har stor tillid til deres læge.

For en del år siden blev der i Hannover accepteret en udmærket doktorafhandling af en ung tysk praktiserende læge. Den viste på nydeligste måde, at 80% af de mennesker, der søgte heilpraktikerne, der er alternative behandlere, følte, at de ikke blev taget alvorligt af deres læge! Så lægerne må gribe i deres egen barm, når de ser, at så mange mennesker går til alternative behandlere.

Komplementær medicin

Men ind imellem vil alle have brug for hjælp til at finde ud af, hvad de fejler, og hvorfor de er blevet syge eller har det dårligt. I første omgang kan de fleste roligt vente 14 dage, før de søger hjælp, da 95% af alle bliver raske af sig selv i løbet af de to uger. Er der generende symptomer, kan man benytte et af de mange gode gamle husråd som fx kamillethé. Men er der vedvarende symptomer og dårlig tilpashed, er det en god idé at gå til læge og at medbringe en oversigt over sine symptomer og sine egne overvejelser om, hvad der er årsagen til dem. En undersøgelse har vist, at folk ved dobbelt så tit som lægen, hvad de fejler.

Ved mange af de gener og sygdomme, som vi får, har den konventionelle medicin ikke noget, den kan tilbyde, og det ender let med et lægemiddel og en besked om, at det må man lære at leve med. Men man kan leve bedre eller dårligere med en sygdom, og det ved folk. De går derfor i stigende grad til alternative behandlere for at supplere den lægelige behandling med alternative muligheder.

Der er i mange tilfælde brug for begge dele. Den lægelige behandling for at angribe sygdommen og dens symptomer, og den alternative for at styrke krop og sind, så den syge kan medvirke til at få sygdommen sat på plads eller væk. Der er heldigvis en tiltagende åbenhed blandt læger over for alternativ eller komplementær behandling.

Det er yderst positivt, at der nu bliver stillet krav til alternative behandlere om en god grunduddannelse, så de ved, hvornår de er nødt til at samarbejde med det etablerede sundhedsvæsen. Der bliver også stillet krav om dokumentation og forskning, der kan sandsynliggøre effekten af deres arbejde. Uden disse to ting vil der aldrig komme et ligeværdigt samarbejde, og det vil være synd, da de to parter har meget at give hinanden, til gavn for de mennesker, begge grupper forsøger at hjælpe.

I den forbindelse er det et stort fremskridt, at Folketinget har vedtaget at oprette et Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling i Århus. Formålet er at øge kendskabet til effekten af forskellige former for alternativ behandling og medicin, fremme kvalificeret forskning på området samt fremme en dialog mellem det sundhedsfaglige personale og alternative behandlere. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Der er brug for den lægelige behandling for at angribe sygdommen og dens symptomer - og den alternative for at styrke krop og sind, så den syge kan medvirke til at få sygdommen sat på plads eller væk.

J.A.K. bladet