| J.A.K.
bladet J.A.K. er også alternativ I det daglige sætter de fleste udelukkende J.A.K. i forbindelse med rentefri økonomi og oprettelsen af en samfundsbank. Ikke mange kender til de øvrige holdninger, der lå til grund for J.A.K. Egentlig var det stifternes tanker, at for at skabe et bedre samfund måtte flere
forhold ændres. Det økonomiske system, der måtte ændres, så penge blev et byttemiddel og ikke et udbyttemiddel. Dyrkningen af jorden skulle bringes i balance, så målet blev frembringelsen af sundest mulige fødevarer, der kunne danne grundlaget for menneskets ernæring. En menneskelig frigørelse, hvilket betyder, at det enkelte menneske selv forsøger at forstå livsvilkårene og derudfra kunne tage ansvaret for sit liv. Det indebærer bl.a. at leve på en måde, så det ikke kommer i ubalance, dvs. bliver sygt, samt at betragte det at blive rask som et samarbejde mellem behandler og patient. Grundlaget herfor, pointerede J.A.K.s ideologiske grundlægger, K. E. Kristiansen i sine foredrag landet over, er at forstå livslovene: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? At man valgte at begynde med det økonomiske system skyldtes ikke, som det er en udbredt misforståelse, at det var det vigtigste, men derimod at det var det enkleste at ændre, hvilket jo også holdt stik. Myndighederne valgte blot at sige nej og stoppede gennemførelsen af J.A.K.s økonomiske system ved lov. Det var altså en praktisk vurdering, der lå til grund for prioriteringen af det økonomiske! Den menneskelige frigørelse, som er en del af J.A.K.s målsætning, indbefatter en erkendelsesudvikling, hvor vi som mennesker forstår vor natur: Vi er en del af noget større. Det beskrives ganske fint i artiklerne i dette blad: Mennesket er en del af noget større, ja endda en del af noget meget stort. En sådan erkendelse fører til ydmyghed, der nok er det bedste udgangspunkt overhovedet, hvis man skal have noget ud af alternativ behandling i ordets bedste betydning. Som alternativ behandling præsenteres her, handler det nemlig mest om at erkende og lytte og derefter at handle. Da det ikke er nemt at opnå denne erkendelse, må vi ind imellem have hjælp dertil. Her kommer de alternative behandlere ind. De hjælper os ud fra deres forudsætninger, men det er os selv, der skal gøre arbejdet. Den danske befolkning har taget det alternative til sig. Det vil sige: Vi har genopdaget det, der engang var almen viden, men vi har vores bevidsthed rettet andetsteds hen. Der er dog bevægelse. Flere og flere alternative metoder accepteres efterhånden af læger enkeltvis. Det tager dog lang tid, før det sætter sig spor i de organisatoriske strukturer. At der er bevægelse i opfattelsen af det alternative ses bl.a. ved, at flere såkaldt alternative ikke længere er særligt alternative, idet de er anerkendte af myndighederne. Tænk bare på kiropraktik, akupunktur og zoneterapi. Alternativ behandling og de holdninger, der ligger bag, er absolut ikke fremmede for J.A.K, men en del af de grundlæggende tanker under J.A.K. Det er med glæde, vi præsenterer dette blad og ønsker læseren god fornøjelse i gode tankers vold! |