Homøopati

Af Peer Bach Boesen

Lægen og kemikeren Samuel Hahnemann grundlagde i slutningen af attenhundredetallet en ny medicinsk metode, som han kaldte homøopati. Rudolf Steiner udvidede metoden hundrede år senere med en større erkendelse

Hahnemann (1755-1843) levede på en tid, hvor videnskaben stod ved en skillelinie.

Nogle så stadig verden som en ordnet og logisk helhed skabt af Gud. Mennesket var kronen på Guds skaberværk og stod i centrum af skaberværket. Mennesket var et mikrokosmos.

I modsætning til denne opfattelse stod de naturvidenskabelige teorier, som på dette tidspunkt vandt større og større udbredelse.

Hahnemann så stadig mennesket og naturen som et guddommeligt, uhyre intelligent skaberværk. Hans metode bygger på 3 principper:

1) Lægemiddelforsøg

Sunde og raske mennesker udsættes for materielle doser af et bestemt stof. De fysiske og psykiske virkninger af stoffet registreres.

Udsættes et menneske eksempelvis for friske løg, begynder øjne og næse at løbe i vand, hvilket viser, at løget har forbindelse til menneskets slimhinder.

Gennem forsøg med en lang række stoffer fra mineral-, plante- og dyreriget afdækkede Hahnemann i virkeligheden forbindelsen mellem mennesket (mikrokosmos) og naturen (makrokosmos).

Hahnemann registrerede ikke bare de fysiske symptomer, men også de psykiske, og han anså de psykiske symptomer som de vigtigste.

Det er vigtigt at slå fast, at Hahnemann ved hjælp af forsøg (impiri) afdækkede forbindelsen mellem makrokosmos og mikrokosmos.

2) Lighedsprincippet

Homøopati betyder oversat fra græsk: »Lignende helbreder lignende

lidelse«.

Det betyder, at såfremt et stof i massiv dosis udløser en fysisk eller psykisk sygelig tilstand, er det samme stof i en fortyndet dosis i stand til at helbrede de samme fysiske og psykiske sygelige tilstande.

Det er et princip, som vi kender fra vaccinationsprincipper, der blev opdaget på nogenlunde samme tid af den engelske læge Jenner.

3) Potenseringsprincippet

Når Hahnemann stod over for en patient, som eksempelvis havde rindende øjne og næse (allergisk snue eller høfeber), uden at have været udsat for løg, lavede han et stærkt fortyndet udtræk fra løg. Det viste sig nu, at dette lægemiddel ofte var i stand til at kurere patientens allergiske snue.

Fortyndingsmetoden kaldte han potensering - altså at gøre stærkere »mere potent« - på trods af, at potenseringen går ud på rytmiske, trinvise stærke fortyndinger af et stof.

Stoffet går fra en materiel tilstand over i en dynamisk ikke-fysisk tilstand. De kræfter, som har skabt materien, bliver på den måde frigjort og kan anvendes i helbredelsens tjeneste.

Fortyndingen er ofte så kraftig, at intet materielt stof længere er til stede i medicinen.

Men stoffets impuls lever i medicinen, og dette stimulerer, organiserer og støtter de tilsvarende helbredende kræfter i mennesket.

Gennem disse 3 principper blev Hahnemann altså i stand til at afsløre forbindelsen mellem mennesker og stoffer fra alle 3 naturriger, og dermed hvor i mennesket disse stoffer havde mulighed for at virke som lægemidler.

Han opfandt en metode (potenseringen), med hvilken det blev muligt at virke direkte ind i de kræfter, som organiserer det levende menneske.

Efter han havde offentliggjort sine opdagelser, spredte de sig som en løbeild til store dele af verden og opnåede strålende resultater i helbredelsens tjeneste.

Antroposofisk medicin

Et udvidet menneske- og naturbillede har givet grundlag for en langt mere præcis forståelse af sygdomme, og for hvordan det er muligt at sammensætte nye mediciner.

Omkring 1918 henvendte en gruppe alvorligt arbejdende læger sig til Rudolf Steiner. De var kommet til bevidsthed om, at den gældende medicinske anskuelse var meget vaklende og ofte manglede grundlaget for en dybere forståelse for sygdomsprocesserne og deres helbredelse. De ville gerne vide, om åndsvidenskaben og antroposofien kunne hjælpe på dette område.

Dette førte til, at Rudolf Steiner i 1920 holdt 20 foredrag for læger og lægestuderende. Foredragene viste, at Rudolf Steiner havde et dybtgående kendskab til mennesket. Ikke bare de sjælelige og åndelige dele, men i lige så høj grad havde han et dybtgående kendskab til anatomiske og fysiologiske detaljer. Mange af de tilstedeværende læger tog nu impulsen op.

Der blev grundlagt større og mindre klinikker, en medicinproduktion blev startet. Det skete i første omgang i

Schweiz og Tyskland, men senere nåede impulsen ud til større dele af verden.

I dag arbejder et tusindtal af læger med den antroposofiske medicin. I Tyskland er der f.eks. opbygget flere hospitaler og større nerveklinikker. Antroposofiske læger er tilknyttet de lægepædagogiske hjem (hjem for udviklingshæmmede), Steiner skolerne o.s.v..

Det største antroposofiske hospital hedder Herdecke og ligger i Ruhrområdet. Det har ca. 500 sengepladser og 13 fagafdelinger. Der er ca. 2000 ansatte, og hospitalet har tilknyttet en sygeplejeuddannelse.

Grundlaget for den antroposofiske lægekunst

Rudolf Steiner var af den opfattelse, at en virkelig medicin kun kan bestå, hvis den også trænger ind i en erkendelse af mennesket som krop, sjæl og ånd. Han forsøgte at appellere til en udvidet forståelse af mennesket, og at denne udvidede forståelse for mennesket i krop, sjæl og ånd skulle få en praktisk betydning, for den måde man behandlede mennesker på.

I dag er det blevet endnu mere udpræget, at man behandler det fysiske menneske med alverdens teknik og glemmer, at sygdommene har deres udspring i det sjælelige og åndelige område.

Det var af afgørende betydning for Rudolf Steiner, at alt det medicinske arbejde foregik i et så klart og bevidst lys som overhovedet muligt. Vores tidsalder kalder han bevidsthedens tidsalder. Her må al behandling også nå frem til en forstandsmæssig indsigt, og ikke alene bero på fornemmelser (f.eks. tidligere tiders ubevidste klarsyn). Behandlerne skal gennem en bevidst stræben (skolingsvej) nå frem til et nyt klarsyn, som både bygger på en indsigt og klarsyn i den åndelige verden, og i lige så høj grad bygger på, at man bliver i stand til forstandsmæssigt og i mindste detalje at redegøre for, hvordan den åndelige verden virker ind i den fysiske verden.

Rudolf Steiner’s dybtgående kendskab til både mennesket og naturprocesserne førte til, at han kunne angive en række nye epokegørende lægemidler fra naturrigerne, som (allerede medens han levede), var i stand til at hjælpe mange mennesker.

Lægemiddelfirmaet Weleda blev grundlagt, og personalet her arbejdede intenst på at fremstille de nye mediciner efter Rudolf Steiner’s angivelser. Her var først og fremmest tale om homøopatiske lægemidler, men fremstillet efter nye recepter, som forstærkede midlernes virkninger, og bl.a. via specielle farmaceutiske processer "førtes" virkningen hen til bestemte områder i mennesket.

Forskellen på Rudolf Steiner’s metoder og den allerede på det tidspunkt kendte homøopati er kort fortalt, at homøopatien er en erfaringsvidenskab (impiri), medens Rudolf Steiner’s angivelser om lægemidlerne og deres fremstilling byggede på en langt større forstandsmæssig forståelse af sammenhængene mellem mennesket og naturprocesserne. Det førte til bedre og mere dybt virkende lægemidler.

I dag er Rudolf Steiner’s farmaceutiske metoder i vid udstrækning blevet anerkendt og er i øjeblikket genstand for stor interesse, bl.a. i Tyskland.

Man er så småt i kredse uden for antroposofien blevet klar over, at Rudolf Steiner havde et dybtgående kendskab til stoffernes indre væsen og deres sammenhæng med mennesket.

Menneskebilledet

Selve grundlaget for de nye lægemidler bestod i beskrivelsen af menneskets organisation i 4 væsensled: Ånd, sjæl, livskræfter og fysisk krop

– og hvordan disse væsensled virker i det 3-delte menneske:

1) Menneskets hovedpol, som et sammentrækkende nerve-sansesysstem, der har sit udspring i hovedet, men udstrækker sig i hele kroppen.

2) Menneskets lemme/stofskiftepol som et udvidende varmegivende system, der har sit udspring i stofskiftet, men udstrækker sig gennem lemmerne ud i hele kroppen.

3) Menneskets brystområde som et rytmisk udlignende system, der gennem blodet og åndedrættet virker ud i hele kroppen.

Har mennesket overvægt i nerve-sansesystemet, er grundlaget lagt for kuldegivende kroniske sygdomme. Har stofskiftesystemet overvægt, er der grundlag for akutte febersygdomme.

Det rytmiske system i midten har en afbalancerende virkning imellem disse poler.

Fremstillingssteder

Rudolf Steiner mente, at fremstillingen af medicin måtte kædes sammen med behandlingssteder og en kreds af mennesker, som udførte et erkendelsesarbejde. Uden dette aktive erkendelsesarbejde var selve medicinen ikke meget værd, mente han.

»Weleda« har fremstillet antroposofisk medicin helt tilbage fra 1920´erne, og har store afdelinger i Tyskland og Schweiz, men også filialer i store dele af den vestlige verden, bl.a. i Sverige.

Det næststørste antroposofiske lægemiddelfirma er »Wala«, som ligger i Tyskland. Det er bl.a. kendt for at have udviklet lægemidler fremstillet uden brug af sprit.

Endelig er der »Allergica«, som ud fra sit kendskab til syge mennesker i Danmark har udviklet sit speciale i medicin til behandling af allergier, betændelser og immunforsvaret.

Allergica´s lægemidler bliver produceret ud fra antroposofiske retningslinier samt efter gældende dansk lovgivning.

Alle lægemidler er håndpotenserede, og udgangssubstanserne kommer fra mineral-, plante- eller dyreriget.

Allergica mener, at medicinproduktion er en almen menneskelig opgave, der tjener det formål at producere den bedst mulige medicin til syge mennesker, og at de økonomiske interesser må vige for dette formål. Allergica er et almennyttigt selskab, hvor alt eventuelt overskud i firmaet går til videre forskning samt andre antroposofiske formål/initiativer.

Endelig er der på stedet Urtica Klinikken, hvor homøopater med antroposofisk baggrund arbejder for at hjælpe syge mennesker med at komme gennem deres sygdom og få en ny indsigt i livet.

Allergica har et tæt samarbejde med Urtica-Klinikken.

Allergica og Urtica-Klinikken har eksisteret siden 1984.

J.A.K. bladet