| J.A.K. bladet
J.A.K.s logo
Jeg har i et "blad" der kaldes: JORD, ARBEJDE og KAPITAL, sidste nummer af Forhandlingsblad for Styrelsen for Jordværdi, nr. 4, dateret 23.9.1920, fundet nedenstående, der er et uddrag. Jeg har valgt det, fordi vi ikke ofte nok kan blive mindet om de sammenhænge og energier, J.A.K. også i dag arbejder på grundlag af. J.A.K.s logo har udviklet sig gennem tiden, hvilket man kan se ved at studere forsiden på J.A.K. bladet i 70 år. Nedenstående er teksten, der på side 2 af nævnte blad ledsager håndtegnede skitser, som danner grundlaget for vort nuværende logo. Bladet omtaler den første tid i etableringen af et virkeligt J.A.K. samfund, Friheden ved Fasterholdt ved Brande, hvor man bruger andele af Jordværdi som betalingsmiddel. Disse bruges til hel eller delvis aflønning af samfundets medlemmer og leverandører, og det er tilføjet i nederste margen, at "I Brande afsættes beviserne til flere handlende". På samme side er i øvrigt en opremsning af aktiver til dækning af andelenes værdi. På side 2 står at læse følgende (efter at der er talt om J.A.K. samfundets styring): . . . . . . Evnen til styre vil naturligvis kun besiddes i samme grad, som pågældende virkelig er fri, d.v.s. uafhængig af materialismen. Det er nemlig rigtigt, at kapital bør forvaltes af åndskraft, og da der næppe er et menneske, som ikke har kapital i videste forstand at forvalte, kan man, når som helst det evnes, samles for at virke med sit pund. I samfundet betegner teknik – opfattet i videste forstand – en forbindelse mellem åndskraft og arbejde (arbejde anvendt på stof udvikler åndskraft). Figur 1 på næste side viser bevægelsen mod materialismen. Åndsliv er slægtens rod (hjem). Keglen er udtryk for det gamle samfund, hvori "styrende åndskraft" materialiseres som teknik, der i begyndelsen skaber underværker, senere mere og mere bliver et studium af ydre ting og lovene for disses forbindelse, hvilken teknik blev leder af en arbejdsperiode, gennem hvilken de skabte materielle værdier efterstræbes af et samfundsstyre, der kan betegnes som den sig bundfældende materialisme, hvis styrefunktion udtrykkes som enerti (mangel på ånd). Styrets spids er nu trængt ned i en jord, som skælver. I denne kegle stræber det enkelte individs ånd mod sit hjem, men "trækkes ned af samfundet". Mennesket føler sig mere og mere trykket mod materialismen. Ved et væv af tråde forbindes teknik gennem arbejdet til samfundsstyret, således trykkes da hver ARBEJDER uden ophør i dette samfund i den modsatte retning af åndslivets stræben efter frigørelse, og de tekniske fremskridt, der sker, må fremkalde stedse tungere katastrofer, idet de tages i brug af et samfundsstyre, der er uden ånd, og som derfor giver hvert folk og hver afdeling i folket gyldne løfter uden at kunne indfri dem, men derimod er i stand til at tilegne sig og ødelægge alle materielle goder. Men ARBEJDET skaber åndskraft, der mere og mere bevidst stræber mod sin oprindelse, og idet samfundsstyret sluges af den jord, hvori det er begravet, fremstår keglen i figur 2, der viser menneskeslægtens vandring mod hjemmet. ARBEJDET hviler da på den jord, der har slugt den materielle stræben. TEKNIK forbinder arbejdet med STYRET, hvis spids rører åndslivets plan. Livet i det enkelte individ stræber her i samme retning som samfundet. Styrets virksomhed består i at frigøre og skaber fred mellem mennesker. - - - - - Beviser på materielle værdier er illusionernes illusion. "Samfundets" værdibeviser – nødvendige for at tjene det materielle samarbejde – skal forsynes med kontroltegn, dels for at minde om, hvorfra de kommer (jorden), dels for at sikre mod falskmøntnere. Som forslag stilles tegnet: – Det harmoniske samfunds symbolske kegle med skyggen af det nuværende samfunds materielle tendens som baggrund. . . . . . . . Friheden 22/9, 20 (sign.) Engelbr. Kristiansen Efterskrift: Det er med stor respekt, jeg læser om disse idealister, der i virkeligheden forsøgte at grundlægge J.A.K. samfundet på 200 tønder land jysk hede. Dernæst er det gribende at iagttage den præcision, hvormed Landinspektør K. E. Kristiansen beskriver symbolerne og den modsætningsfyldte udvikling, vi dagligt mærker i os selv og vore omgivelser. Og til sidst: Lad det så én gang for alle være slået fast, at vort logo ikke er en stjerne, - ja, endog ikke to trekanter, men to kegler. Senere er der kommet cirkler på for at symbolisere helheden. Logoet har som sagt til stadighed udviklet sig, og jeg må sige, at det er blevet mere fuldkomment. Det skal dog ikke hindre, at vi en dag kan finde tiden moden til et mere moderne logo, men K. E. K. trækker i sin tekst principperne op for et sådant nyt logo. |
