J.A.K. bladet

J.A.K. jubilæumsfest i Roskilde

Et halvt hundrede J.A.K. medlemmer havde fundet vej til Roskilde Lille Skole, hvor J.A.K. lokalkredse og andelskasser øst for Storebælt søndag den 11. februar 2001 kl. 13,00 - 17,00 markerede Landsforeningens 70 års jubilæum.

Morten Andersen bød velkommen og skitserede eftermiddagens program, der omfattede taler af Poul Busk Sørensen, Asger Sørensen og Finn Bentzen over emnet ”J.A.K. i fortid, nutid og fremtid”. Desuden en tale af Rigmor Rasmussen samt et causeri af skuespilleren Ole Lemmeke. Der var afsat god tid til en kaffepause, hvor der var lejlighed til at udveksle J.A.K. minder mellem deltagerne, der aldersmæssigt spændte fra 15 til 90 år.
To sange fra J.A.K. sangbogen indledte og sluttede dagen. Under kaffen afslørede Leif Donstrup, at han havde forfattet en sang specielt til denne dag.
J.A.K. bladets udsendte reporter har skrevet et uddrag fra de enkelte taler – et resume, som slet ikke yder de meget velforberedte indlæg fuld retfærdighed, men måske kan give læserne et indtryk af den stemning, deltagerne oplevede hin eftermiddag i Roskilde.

Poul Busk Sørensen: J.A.K. i fortiden
Poul mindedes sin deltagelse ved J.A.K.s 50 års og 60 års jubilæum og var helt sikker på, at J.A.K. også kommer til at opleve både at blive 80, 90 og 100 år.
Når han så tilbage på, hvad J.A.K. har oplevet de første 70 år – hvordan en ide blev fostret – hvordan der hele tiden har været idealister til at give budskabet videre – hvordan praktiske funktioner er etableret – hvordan der altid blev skabt nye praktiske tiltag, hvis de gamle faldt – hvordan der er skabt en god balance mellem det økonomiske og det menneskelige budskab i J.A.K. – ja, så fortæller fortiden ham, at J.A.K. har mange år foran sig.
Poul fortalte, at den tale, han kunne have holdt på denne jubilæumsdag, faktisk står at læse som to artikler i J.A.K. bladets jubilæumsnummer på siderne 4-6 og 8-9. Den første artikel ”Fra andelspenge til andelskasser” er en gennemgang af de praktiske funktioner, J.A.K. har opbygget gennem 70 år – den anden med titlen ”62 år med Jord – Arbejde - Kapital” er et personligt forsøg på at fortælle, hvordan J.A.K. kan opleves som meget mere end rentefri økonomi, nemlig en livslov bygget over formlen ”Jord + Arbejde = Kapital”.
Efter en hurtig opremsning af de praktiske funktioner, som var nævnt i den omtalte artikel, valgte Poul at koncentrere sig om tiden efter 1. januar 1973, hvor J.A.K. Banken fusionerede med Bikuben. Her viste det sig, at i trængselsperioder er det Landsforeningen J.A.K. og dens medlemmer, som er det sikre bevis på, at der altid vil være et J.A.K. arbejde. Hovedopgaven var at holde sammen på en lille trofast flok, som kunne udarbejde forslag til nye arbejdsformer. Resultatet blev som bekendt vore nuværende J.A.K. andelskasser.

Når vi i dag betragter Fælleskassen med over 4.000 brugere og J.A.K. andelskassen Slagelse med over 2.000 brugere, så har mange bidraget til disse resultater – men resultaterne var jo aldrig nået, hvis vi ikke var kommet i gang!

Sluttelig gav Poul et resume af begrebet ”Jord + Arbejde = Kapital”, som det bl.a. er udtrykt i J.A.K. bladets jubilæumsnummer. Faktisk kan J.A.K.s fortid, nutid og fremtid symboliseres i ”Jord - Arbejde - Kapital”, hvor Fortiden er Jord = Materialerne, hvor Nutiden er Arbejdet, og hvor Fremtiden er den Kapital, vi skaber.

Asger Sørensen: J.A.K. i nutiden
Direktør Asger Sørensen overbragte en hilsen og lykønskning med jubilæet fra Fælleskassens medarbejdere.

Asger gjorde status over de aktuelle resultater for J.A.K. pengeinstitutterne – de 17 andelskasser og Folkesparekassen. Den samlede balance er på 600 mio kr. fordelt på 13.000 brugere. Der er stor spredning i J.A.K. andelskassernes størrelse, men alle kassers interesser varetages af fællesskabet i Foreningen af J.A.K. andelskasser.

Det er vigtigt, at J.A.K. pengeinstitutterne fastholder det grundlag, de er startet på, nemlig J.A.K. ideologien, og at denne kanaliseres videre til nye brugere af kasserne.

Asger beskrev dagligdagen i Fælleskassen, hvor et godt samspil mellem mange led - andelshaverne, repræsentantskabet, bestyrelse, direktion og medarbejdere – er afgørende for, at de ønskede resultater opnås. Fælleskassen har i øjeblikket stor tilgang af nye brugere – der er rent faktisk en venteliste på over 100 emner.

Som afslutning citerede Asger fra en beskrivelse af J.A.K. andelskasserne: ”Det er J.A.K.s opfattelse, at så længe samfundet er undergivet det nuværende økonomiske systems krav til effektivitet og afkast og muligheder for økonomisk spekulation, vil det være vanskeligt at finde varige løsninger på væsentlige problemer som fx børnefamiliers forhold, pleje af de ældre, fødevarernes kvalitet, forurening af naturen, overforbrug af naturens ressourcer m.v.”.

Finn Bentzen: J.A.K. i fremtiden
Finn startede med en af sine såkaldte ”realitetsdråber”.

Dine penge er ikke dine penge,
de er børn af livets længsel
efter sig selv.
Måske kommer de gennem dig,
men ikke fra dig,
og skønt de måske er med dig,
så tilhører de altså ikke dig alligevel.

Disse ord fortæller, at menneskelige værdier måles og vejes ikke med kroner og øre, men med tolerance og næstekærlighed.

J.A.K.s umiddelbare fremtid omfatter Landsforeningens nye struktur, hvor formålet er at styrke samarbejdet mellem alle led i J.A.K., herunder J.A.K. pengeinstitutterne og deres muligheder for at overleve som selvstændige J.A.K. baserede virksomheder. Desuden skal der lægges vægt på et fællesskab omkring de grundlæggende værdier som økonomisk frigørelse og en anderledes pengepolitik uden profit og spekulation.

J.A.K. kan og skal heller ikke i fremtiden regne med at kunne frelse og redde hele verden, men kan bevægelsen fortsætte med at så små kim, enkelte frø og et lille sædekorn, så kunne netop inspirationen få andre til at lade ringene i vandene bliver flere og flere.

Når vi i J.A.K. gang på gang anvender ordet bæredygtighed, tænkes især på bærekraft, holdbarhed, soliditet, stabilitet, levedygtighed, styrke og logisk bæreevne.

Finn Bentzen sluttede naturligvis sin tale med nogle ord, der talte til hjertet:

Kærlighed til livet,
det får hjertet til at slå.
Kun når vi er villige til at gi´
så kan vi også få.
Livet det er da herligt,
det er noget ganske særligt.
Længe leve lysten til at være til. 

Rigmor Rasmussen: J.A.K. – som jeg husker det
Rigmor mindedes sin barndom i 1930erne, hvor hendes far blev grebet af J.A.K. Der blev holdt mange møder i dagligstuerne rundt omkring, og man tog til møder i Odense og Fredericia. Rigmor huskede, at hun elskede at lytte til de voksnes diskussioner.

15% finansieringen og Afregningscentralen blev omtalt, ligesom folketingsvalget i 1938, hvor K. E. Kristiansen stillede op og blev vraget, fik en kommentar med på vejen. Tankerne gik også til tiden med Fordelingssystemet og J.A.K. Banken og den følgende fusion med Bikuben.

Men J.A.K. folk er stædige som æsler, sagde Rigmor med glød i stemmen. De gik sammen og skabte J.A.K. andelskasserne. Vi er stadig på banen. Vi har eksporteret J.A.K. ideen til Sverige og Norge. J.A.K. ønskes mange gode år fremover.

Rigmor Rasmussen sluttede med et citat af Piet Hein: ”Du har del i en fremtid. For den skal du plante et træ”.

Ole Lemmeke: Noget om masker
Arrangørerne kunne som dagens sidste indslag præsentere Ole Lemmeke, både kendt som skuespiller og som andelshaver i Fælleskassen. Ingen blev skuffet over denne disposition.

Ole Lemmeke holdt et tankevækkende causeri over emnet ”masker” – de masker, skuespillerne har på, og de masker, vi hver især gemmer os bag eller fører os frem med. Han tog udgangspunkt i nogle ord af den skotske psykiater Ronald D. Laing, grundlæggeren af den såkaldte antipsykiatri:

De spiller et spil.
De spiller, de ikke spiller et spil.
Hvis jeg viser dem,
jeg kan se, de gør det,
bryder jeg reglerne,
og de vil straffe mig.

Jeg må spille deres spil,
ved ikke at vise, jeg kan se spillet.

Gennem personlige oplevelser som barn (bl.a. mellem ældre mennesker på et alderdomshjem, som hans forældre bestyrede) og som voksen (ved iagttagelser i dagligdagen og jobbet som skuespiller med adgang til verdenslitteraturen) gav Ole tilhørerne lejlighed til tænke over, om ”der spilles mere teater uden for scenen end på scenen”.

Forsamlingen kvitterede med et varmt bifald, og Ole Lemmeke fik denne eftermiddag endnu flere fans, end hans store skuespilkunst allerede har givet ham.

J.A.K. bladet