Der blev fremført mange positive tanker i J.A.K. bladets temanummer "økonomi med holdning". Mere negativt er det at konstatere den "holdning til økonomi", som præger mange menneskers daglige handlinger.

Redaktionsudvalget håber, at du fik tid til at læse J.A.K. bladets temanummer "økonomi med holdning" i januar måned. Hvis du synes, indholdet var så inspirerende, at en af dine venner også bør læse det, kan du endnu nå at rekvirere et prøvenummer ved henvendelse til Landsforeningens sekretariat.

Jeg glæder mig stadig over den mangfoldighed af positive holdninger, det lykkedes os at præsentere. Efter at have læst temanummeret et par gange var jeg lige ved at bilde mig selv ind, at sådan ser den økonomiske tilværelse også ud i virkeligheden.

Men det kan nok være, at jeg fik en brat opvågnen. Som det vil fremgå af flere artikler i dette medlemsnummer, er det ret ofte en hel anden tankegang, der præger menneskers økonomiske handlinger.

Det største afkast...
I begyndelsen af dette år har pensionskassernes investeringer i våbenproduktion været fremme i debatten. Det har desværre altid været sådan, at det mest destruktive giver det største afkast - og både store og små spekulanter går efter afkast uden hensyn til moral.

Jeg vil stille et mod-spørgsmål. Hvad er det størst mulige afkast? Behøver svaret absolut at være afkastet målt i penge? Findes der andre former for afkast, som er nok så væsentlige for os mennesker - om ikke på det korte sigt, så dog i det lange løb.

Hvad hjælper et solidt afkast på aktier i en fabrik, der fremstiller giftstoffer, hvis prisen er forurening af vore vandløb og skader på dyr og menneskers arveanlæg? Skal vor jagt på ussel mammom virkelig få os til at lukke øjnene for sådanne konsekvenser?

Skal kravet om afkast til aktionærerne - store som små - tvinge fabrikanter af fødevarer til at gå på akkord med sundheden? Skal der puttes dårlige råvarer og alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad for at gøre fortjenesten og dermed afkastet en lille smule større?

Skal tempoet i erhvervslivet - hvad enten det er i produktionen eller i administrationen - piskes sådan op, at folk næsten dør af stress?

Jeg kan somme tider få den tanke, at jaget efter profit er med til nedbryde folks moral. Skattesnyd, sort arbejde, hæleri, svindel og bedrag hører efterhånden til dagens orden. Alt er lovligt, så længe det ikke opdages.

De rigtige handlinger...
Det er nemt at spille skolemester og påpege uheldige konsekenser ved det herskende økonomiske system - men hvad gør vi ved det?

Jeg mener at have fundet et svar i J.A.K. bogen, hvor K. E. Kristiansen er citeret for disse manende ord: "Det, som det kommer an på for den, som vil virke for fremtiden, er at gøre det, der i øjeblikket kan gøres, hver dag at foretage de handlinger, som man har erkendt som de rigtige, på de punkter, hvor det netop i øjeblikket lader sig gøre".

Det er ord, der stiller direkte spørgsmål til dig og mig! Vil vi hver dag foretage de handlinger, vi har erkendt som de rigtige? Vil vi sætte ind på de punkter, hvor det for hver enkelt af os lader sig gøre?

Vil vi roligt acceptere, at det nuværende system hver dag udbytter flittige og initiativrige mennesker, der slider og slæber for at skabe værdier, der i et andet system kunne være blevet ægte kapital for hele samfundet?

En fællesskabets kæde...
Opgiver vi i magtesløshed, eller tager hver af os vor opgave alvorligt? Vil vi tage hinanden i hånden og hver finde en sidemand osv. Ligesom i skolegården kan vi måske opleve det forunderlige øjeblik, hvor hele klassen var samlet i en lang kæde i et ubrydeligt sammenhold - for så sekunder efter at være spredt for alle vinde i en ny alles kamp mod alle for at overleve og blive den sidste, der blev indfanget.

I det praktiske liv er det lige omvendt. Det moderne menneske har ikke skolebarnets frihed, men er allerede indfanget af systemet og lagt i snærende bånd. Skal vi have held til at løse lænkerne og danne en fællesskabets kæde, begynder kampen med os selv.

Vi skal hver især på vort sted og med vore muligheder tage fat på frigørelsen. Vi skal tro på - som Johannes Møllehave udtrykker det i en moderne julesang - at selv stenen udhules med tiden af dråben. Der skal mange dråber til, men vi er på vej...

Hver gang en familie får en bedre økonomi ved at bruge et J.A.K. pengeinstitut - hver gang Landsforeningen og en lokalkreds får et nyt medlem - ja, så har vi en dråbe, der kan være med til at udhule "rente-stenen".

Der er behov for en "holdning til økonomi". Mit svar er, at J.A.K. af alle kræfter skal arbejde for og indbyde til samarbejde om "økonomi med holdning".

J.A.K. bladet