Af Rasmus Karkov og Nina Vinther Andersen

"Vi vil ikke investere i krig og ødelæggelse", siger direktøren for en dansk pensionskasse. Men det gør hun. Og hun er ikke den eneste. De danske pensionskasser investerer i 21 af verdens 100 største våbenproducenter.

Blandt sønderskudte byer og døde kroppe i Kosova har danskerne tjent millioner til pensionen.

Bag en stor del af de NATO-fly, der bombede Balkan sønder og sammen, står blandt andet amerikanske Boeing, som blot er en af de våbenproducenter, mange danskere har købt aktier i via deres pensionskasse.

Aktuelt har gennemgået markedets største pensionsselskaber, der til sammen forvalter omkring 1000 milliarder kroner, som danskerne har sat til side til alderdommen. Det gælder både arbejdsmarkedspensioner og private kapitalpensioner.

Gennemgang viser, at de fleste danskere finansierer en del af alderdommen via krig og ødelæggelse. Pensionsselskaberne investerer således i virksomheder, der ifølge de seneste tal fra det anerkendte svenske fredsforskningsinstitut SIPRI er at finde blandt de 100 førende våbenproducenter i verden.

Vi vidste intet
Anne Flindt, direktør i FunktionærPension, som administrerer investeringer for 60.000 medlemmer, siger, at selskabet helt klart holder sig langt væk fra våbenindustrien:

"Vi vil ikke investere i krig og ødelæggelse."

Alligevel investerer FunktionærPension en del af medlemmernes penge i fire af verdens største våbenproducenter; blandt andet i Boeing, der har interesser i militære fly, og i tyske Mannesmann, som fremstiller kampvogne.

Den oplysning kommer bag på Anne Flindt.

"Vi har et firma til at investere for os og har gjort det klart for dem, at vi ikke vil investere i våbenproduktion. Jeg anede ikke, at Boeing og Mannesmann havde interesser i våbenindustrien," siger hun.

Anne Flindt har imidlertid ikke tænkt sig at bede investeringsfirmaet om at sælge aktierne, da hendes grænse går ved, om våbenproduktion er kerneforretningen eller ej.

Flere gør det
FunktionærPension er ikke den eneste pensionskasse, som har investeret i Boeing. Også Industriens Pension og PFA har aktier i den amerikanske flyfabrikant.

Breder man viften af våbenproducenter ud til hele svenske SIPRI’s liste, så kan flere pensionskasser sige ja til at have sat penge i verdens 100 førende våbenproducenter. Det gælder for eksempel også LD, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP, to af de største på markedet.

Bestyrelsesformand for LD og bestyrelsesmedlem i ATP, LO-formand Hans Jensen, er i et etisk dilemma.

"Det nemmeste ville være at afstå, men så helligt et synspunkt mener jeg ikke kan komme på tale. Vi har også et dansk forsvar, som samfundet mener, vi skal have. Og vi må se på, hvilken politik de virksomheder, vi investerer i, har - om de sælger til aggressorer eller sælger for at fremme fred," siger han.

På nogenlunde samme linje ligger fondsdirektør i PFA, Hasse Jørgensen.

Ligesom LD og ATP har PFA vedtaget etiske retningslinjer omkring investeringspolitikken. Et af hovedpunkterne i PFA’s etik er, at selskabet ikke vil investere i virksomheder, der modvirker en fredelig og demokratisk udvikling.

"Vi føler ikke, at vi kan dømme hele våbenbranchen under et. Vi ser på, hvem den enkelte virksomhed sælger våben til," siger Hasse Jørgensen.

Forsker på Institut for Fredsforskning i København Bjørn Møller siger, at "hvis pensionskasserne har etiske overvejelser om, hvem der må bruge våbnene, eller hvad de må bruges til, så er våbenindustrien en branche, man skal holde sig fra. Man kan ikke engang sige, at NATO-landenes våben kun bliver brugt som forsvar - det kunne man jo med al tydelighed se på aktionen i Kosova", siger Bjørn Møller.

Blot en niche
Argumentet om, at pensionskasserne blot investerer i fredsskabende våbenproducenter, står ikke alene. De ledere, som skal forvalte danskernes økonomiske alderdom, slår også investeringerne hen med, at det "blot er en nicheproduktion". Og at virksomhederne blot producerer computerchips, der indgår som en lille del af et våben.

"Våbenindustri kan være svær at afgrænse. Vi har investeret i IT-virksomheder, der fremstiller komponenter, som kan bruges til våben, men også kan bruges til så meget andet," siger fondsdirektør Hasse Jørgensen fra PFA.

PFA og FunktionærPension har begge investeret i amerikanske Boeing. En tredjedel af Boeings indtægter kommer fra salg af våben. Igennem årene har selskabet stået bag 130.000 kampfly til det amerikanske forsvar og til USA’s allierede.

PFA har også aktier i den britiske virksomhed Smidths Industries; 23 procent af virksomhedens totale salg er våbenelektronik til fly.

Overskuddet koster
Til syvende og sidst er pensionskasser sat i verden for at tjene penge. Men selv om der er mange penge at hente i våbenbranchen, kan det ende med ikke kun at blive dyrt for pensionsopsparerne, men for alle danskere. Det mener i hvert fald Lars Pehrson, direktør i den idealistiske Merkur Bank.

"Våbenindustrien lever af død. De krige, der udkæmpes med våben finansieret af danske pensionskasser, koster en masse penge for samfundet. På et eller andet tidspunkt skal Jugoslavien genopbygges, og det bliver ikke våbenindustrien, der betaler - det bliver blandt andre de danske skatteydere. Så spørgsmålet er, hvor meget pensionskassernes medlemmer egentlig tjener i sidste ende."

Artiklen er klippet i Aktuelt den 8. februar 2000.

J.A.K. bladet