Sådan skriver Agro Nyt i sit nyhedsbrev januar 2000:

Til tider opstår der blandt mennesker populœre illusioner, der nœsten er umulige at drive i jorden. Oftest har det at gøre med drømmen om hurtig rigdom. Og vé den som taler fornuft, mens galskaben raser. Det fik Robert Walpole at mœrke i 1720, da han forgœves forsøgte at tale Det britiske Parlament fra at lade slavehandelsselskabet The South Sea Company refinansiere Englands statsgœld. Med drømme om ufattelige rigdomme i sølv og guld fra Sydamerika, som The South Sea Company også havde monopol på, tilbød selskabets ejere generøst at refinansiere statens voksende gœld. Hvis bare man fik lov til at udvide selskabets aktiekapital.

The South Sea Company havde siden sin etablering i 1711 kun haft ét eneste skib i Sydamerika. Det kom tilbage i 1717 med en last af temmelig begrœnset vœrdi. Alligevel troede man, at selskabet lå inde med nøglen til rigdom. Og alle ville have en bid af kagen. Derfor advarede Robert Walpole om, at en aktieudvidelse kun ville "fremme den farlige aktiehandel og dreje nationens ånd bort fra handel og industri". Det var profetisk tale. Men Underhusets grønne lœderbeklœdte bœnke stod gabende tomme. Ingen gad at høre på lyseslukkeren Walpole.

Fra januar til august 1720 steg aktierne i The South Sea Company med nœsten syvhundrede procent. Succesen skabte et fabelagtigt opsving i alle former for handel med vœrdipapirer. Investeringsselskaber skød op som paddehatte. "Bobleselskaber" kaldte man dem. Man kunne købe aktier i hvad som helst. Lige fra den fremtidige produktion af snustobak til hvalfangst ved Grønland. Mest fantasifuld var dog manden fra Cornhill, som udbød aktier i et selskab "med det formål at gennemføre en profitabel forretning, som ingen må vide hvad er". Han solgte over ét tusinde aktier på under fem timer. Så stak han af til kontinentet.

I september 1720 bristede "Sydhavsboblen", som man siden har kaldt den. Tusinder af almindelige mennesker mistede deres opsparede formuer. Nogle få solgte i tide og havde dermed fundet sig en profitabel levevej. Dengang foregik det hele i "Exchange Alley". Nu hedder det "City of London". Verdens største center for handel med ingenting. Her købes og sœlges der hver dag valuta for ét tusinde milliarder dollars. Kun godt én procent har at gøre med udveksling af varer og tjenester på tvœrs af landegrœnser. Resten er ren spekulation.

Men det er ikke kun London, som kan det der med bobler. I New York har børsen på Wall Street skabt sin egen skinnende sydhavsboble. Millioner af almindelige amerikanere har pumpet milliarder af dollars i selskaber, der er aktive på det nye elektroniske internet. At de alle giver underskud er tilsyneladende ligegyldigt - så lœnge aktiekurserne stiger. Men husk, bobler og illusioner har det med at briste.

Agro Nyt udgives hver måned af Schiller Instituttet.

J.A.K. bladet