Funder Fælleskasse Andelskasse 1974-1999

Funder Fælleskasse Andelskasses første protokol begynder således:

Mandag, den 9. december 1974 afholdtes stiftende generalforsamling for Funder Fælleskasse hos Kingo Carlsen, Bævervej 3, 8600 Silkeborg.

Af Knud Schødt

Formanden for J.A.K. Silkeborg Lokalkreds, Jens Kr. Laursen, indledte generalforsamlingen ved at byde de ca. 30 gæster velkommen. Samtidig takkede han Inger Marie Ebbesen, Kingo Carlsen, Peder Madsen og Knud Handberg for det store arbejde, de havde gjort for at få startet Fælleskassen.

Hans Aage Hansen blev valgt som ordstyrer, og han gav først ordet til Kingo Carlsen.

Kingo Carlsen mente, at det var på sin plads, da Silkeborg Lokalkreds skulle stå for starten af det 3. J.A.K.: Andelsrentesystemet, at begynde med et tilbageblik over, hvad der var sket her i kredsen:

I 1955 samledes en studiekreds i Katrinedal til møde med Landinspektøren, K.E. Kristiansen.

Man var meget interesseret i hans arbejde. Han havde opfordret de interesserede til at oprette en lokalafdeling under Landsforeningen J.A.K., og den 6. marts 1955 blev lokalkredsen startet.

Siden var udviklingen i grove træk forløbet således:

Nogle år efter blev lokalkredsen overført til Silkeborg, hvor der hidtil ingen lokalkreds havde været. J.A.K.-Bankens afdeling begyndte i en barak i industrikvarteret i 1963.

Der oprettedes et andelsselskab, der talte 70 medlemmer. Man gik i gang med opførelsen af J.A.K.-bygningen på Torvet 9. Den opgave blev løst. Desværre måtte banken pr. 1. januar 1973 fusioneres med Bikuben, der dengang var en sparekasse, og som J.A.K.-Bankens tidligere kunder havde håbet ville have videreført den rentefrie afdeling.

Lokalkredsen fortsatte dog med sit arbejde for ideerne, og trods modgangen, som J.A.K. har haft, var Silkeborgkredsen i 1974 en af de største og stærkeste lokalkredse i landet.

Vedtægterne blev læst op og godtaget af forsamlingen.

Til bestyrelse blev valgt bestyrelsen for J.A.K. Silkeborg Lokalkreds: Frede Hansen, der blev formand, Hans Aage Hansen, der valgtes som kasserer, senere kaldt forretningsfører, Jens Kr. Laursen, Vermund Carlsen og Peder Madsen, samt Lis Poulsen, der valgtes som sekretær / protokolfører.

Derefter var der gennemgang af indskuds- og låneformer ved Knud Handberg.

Personerne bag den nye fælleskasse havde bestræbt sig på nøje at gennemtænke, hvorledes systemet skulle fungere.

Knud Handberg fra Ebdrup ved Kolind var regnskabskonsulent af profession, og derfor var det ham, der for de vordende fælleskassekunder gav eksempler på pengenes gang i Fælleskassen. Han vidste naturligvis alt om, hvad de skattemæssige konsekvenser ville være af kundernes indskud i Fælleskassen, og i særdeleshed vidste han alt om konsekvenserne af diverse lån, som kunderne måtte optage.

Handberg var kendt for at være saglig i sine redegørelser, og han var i stand til at forklare økonomiske forhold, så at de kunne forstås også af almindelige mennesker.

Peder Madsen fremhævede vigtigheden af, at det nye pengeinstitut skulle drives på holdbare principper, være til gavn for kunderne og blive et forbillede for andre, der kunne ønske at oprette J.A.K. fælleskasser andre steder i landet.

Peder Madsen var således på linie med en af "Landinspektørens" principielle målestokke i tilværelsen i forbindelse med sagsafgørelser, der ville komme til at vedrøre andre menneskers ve og vel:

"Husk på, når vi laver en ny ordning, at denne skal sikre, at de bagved fungerende kræfter aldrig må tage noget fra det ærlige og søgende menneske, uden at der gives det noget bedre i stedet."

Åbningsdagen blev fastsat til torsdag den 19. december 1974.

Den ugentlige åbningstid skulle være torsdage kl. 19 - 20 i et kælderlokale i Kingo Carlsens hus på Bævervej. For ekspeditionen stod Inger Marie Ebbesen fra Thorsø, samt Lis Poulsen og Hans Aage Hansen fra Silkeborg.

Den stiftende generalforsamling sluttede med tegning af medlemmer. Det oplyses ikke, hvor mange der meldte sig.

Fælleskasserne var andelskasser.

En andelskasse defineredes efter loven som en forening med et økonomisk sigte.

Medlemmerne var solidariske i relation til enhver forpligtelse, der måtte påhvile foreningen.

Kassen havde naturligvis egen administration; men regnskaber med videre var et internt anliggende, som ikke var underkastet tilsyn fra myndighedernes side.

Andelskassen måtte dengang kun have medlemmer/kunder fra det kirkesogn, hvor kassen havde hjemme, samt fra de kirkesogne, som havde fællesgrænse med hjemsteds-kirkesognet. Man kan sige, at man derved søgte at sikre, at kunderne havde et gensidigt kendskab til hinanden.

På de følgende års generalforsamlinger kunne formanden, Frede Hansen, hvert år melde om økonomisk fremgang på stabilt grundlag.

Medlemmernes opsparing i Fælleskassen var et udmærket bevis på, hvad almindelige mennesker kan præstere i den henseende, når de står sammen!

Bestyrelsen var begyndt at drøfte, om kassen skulle flytte fra Bævervej 3.

Foreløbig rykkede kassen i 1976 fra kælderlokalet til to - ganske vist beskedne, men rummeligere - lokaler i garagebygningen til samme ejendom.

Dette medførte den lettelse, at man ikke behøvede at rydde alt bort efter kontortid.

Dog var der stadig for lidt plads i åbningstiden torsdage fra kl. 19 til 20, fordi så mange kunder kom på én gang. Fra begyndelsen af oktober 1977 havde Fælleskassen åbent yderligere én time om ugen, nemlig tirsdage fra kl. 9.30 til kl. 10.30.

På generalforsamlingen i 1977 gjorde Kingo Carlsen, Fælleskassens "grå eminence", opmærksom på, at der nu var 17 J.A.K.-pengeinstitutter i hele landet, og at man søgte at finde frem til en form for samarbejde.

Lis Poulsen, der havde arbejdet i Silkeborg-afdelingen af J.A.K.-banken, og som var fulgt med til Bikuben i forbindelse med fusionen, sagde i løbet af 1976 sin stilling i Bikuben op. Efterhånden havde hun påtaget sig flere arbejdstimer i Fælleskassen, hvor bestyrelsen yderligere havde ansat Gerda Karlsen.

Efter anmodning fra bestyrelsen havde Lis Poulsen fra 1. december 1977 påtaget sig ansvaret for Fælleskassens administrative drift. Hun trådte derfor ud af bestyrelsen.

Man følte i bestyrelsen, at Funder Fælleskasse var på vej til at blive et rigtigt pengeinstitut. Arbejdet var efterhånden blevet professionelt.

Køb af grund på Herningvej

På generalforsamlingen i 1979 oplyste formanden, at bestyrelsen forberedte Fælleskassens køb af en grund til opførelse af egen bygning. Et bestyrelsesudvalg til forhandlinger om købet var blevet udpeget på et bestyrelsesmøde en time før generalforsamlingen.

Den 3. maj 1979 købte Fælleskassen en grund på Herningvej: matr. nr. 212 af Silkeborg Markjorder.

Man enedes om en købspris på 402.000 kr. Grunden var ganske vist på 10.000 kvm., og Fælleskassen havde kun brug for ca. 2000 kvm. Overtagelsen skulle finde sted snarest og senest den 3. november 1979.

Efter købet af de 10.000 kvm. fik bestyrelsen fjernet de faldefærdige bygninger på grunden, fik den kloakeret og udstykket og solgte parceller fra, så at Funder Fælleskasse havde ca. 2.000 kvm. til rådighed til en kontorbygning. Bestyrelsen nedsatte et byggeudvalg. Tegninger til et hus på ca. 200 kvm. blev udfærdiget. Der var licitation den 15. august 1980, og byggeriet gik i gang den 1. september 1980. Kingo Carlsen var daglig tilsynsførende med byggeriet.

Kontorbygningen blev indviet ved en reception den 25. juni 1981.

Åbningstiderne efter indflytningen på Herningvej blev fastsat til tirsdage fra kl. 9.30 til kl. 12.30 og torsdage fra kl. 18 til kl. 20.

Skulle der oprettes en bank eller sparekasse?

Den 31. oktober 1980 deltog bestyrelsen i et møde for J.A.K. fælleskasser i Grejs. Mødet handlede om drift af pengeinstitutter i forbindelse med planer om EF-harmonisering af deltagerlandenes love om banker og sparekasser.

Dette møde satte tanker i gang hos bestyrelsens medlemmer!

Den 17. september 1981 var statsautoriserede revisorer Mogens Langkilde Larsen og Mølgaard Petersen inviteret med til et bestyrelsesmøde. De skulle forklare, hvad der skulle til for at oprette en bank eller sparekasse. Også Revisorhuset var repræsenteret.

"Vi er i den situation", står der i protokollen, "at der er forlydender fremme om, at der kommer regler fra EF, der omfatter samtlige danske pengeinstitutter, og da der kan blive problemer for fælleskasserne med at komme ind under disse regler, syntes vi, at tiden var inde til en orientering."

På bestyrelsesmødet den 20. oktober 1981 forelå der skriftligt materiale om sagen. Bestyrelsen besluttede, at den ville fremme ideen om oprettelse af en sparekasse. Muligvis forestillede man sig, at fælleskasserne efter vedtagelsen af ændringer i Lov om banker og sparekasser ville blive lukket; men i hvert fald ville man få flere økonomiske muligheder med en sparekasse.

Den 5. november 1981 var der ekstraordinær generalforsamling med forelæggelse af planerne. Fælleskassen m. fl. skulle indskyde en garantikapital på 5 mio. kr., og 50 garanter skulle hver tegne sig for mindst 1.000 kr.

Samme aften var der tilsagn fra 30 om at tegne sig. Flere kunne melde sig inden den 12. november 1981.

På et møde med Mølgaard Petersen den 3. december 1981 var det økonomiske grundlag for etablering af sparekassen i orden.

Bestyrelsen tog den beslutning, at Funder Fælleskasse skulle fortsætte sideløbende med den kommende sparekasse.

Forslaget om lovændringen skulle have været vedtaget i december; men det blev lykkeligvis forhindret af et folketingsvalg. Forslaget blev først vedtaget i slutningen af februar 1982. Bestyrelsen vidste, at det var et kapløb med tiden. På en ekstraordinær generalforsamling den 7. januar 1982 blev det vedtaget at overdrage de fornødne midler under Funder Fælleskasse til den nye sparekasse. Garanterne valgte repræsentantskab, og hurtigt derefter valgte dette en bestyrelse for sparekassen, som endnu ikke havde noget navn. Den 7. januar 1982 sendte man ansøgning til myndighederne om godkendelse af oprettelse af en sparekasse.

Folkesparekassen havde indvielsesreception fredag, den 6. maj, 1983.

Folkesparekassens bestyrelse havde ansat en direktør, Uffe Madsen, som var tiltrådt den 21. februar 1983.

Myndighederne havde pr. 8. februar 1983 godkendt, at sparekassen var etableret den 8. januar 1982. Funder Fælleskasses regnskab skulle opdeles fra denne dato, hvorved Folkesparekassen og Funder Fælleskasse kunne lave hver sit afsluttede regnskab for 1982.

Funder Fælleskasse Andelskasse

Under denne betegnelse blev kassen anmeldt til Tilsynet for Banker og Sparekasser pr. 13. marts 1986. Andelskapitalen blev anført til 211.000 kr. fordelt på 98 andelshavere.

Overgangen til andelskasse medførte udarbejdelse af nye vedtægter, som skulle godkendes af Tilsynet. Vedtægterne blev endelig godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i 1986.

Man var kommet med i Fælleskassernes Repræsentantskab, hvis møder man sendte en repræsentant til.

I løbet af 1987 havde Folketinget besluttet, at der i hvert pengeinstituts bestyrelse skulle sidde et medlem udpeget af dengang Industriministeriet som det ministerium, hvorunder pengeinstitutterne hørte..

Kartoffelkurens tid. Drama i luften.

Bestyrelserne for Folkesparekassen og Funder Fælleskasse har bestandig haft gode kontakter. Som Funder Fælleskasses "barn" er Folkesparekassen altid blevet fulgt med levende interesse af Funder Fælleskasses bestyrelse, som sædvanligvis kunne glæde sig over Folkesparekassens fremgang.

Nu var landet ganske vist ude af "Fattigfirserne". Schlüters økonomiske bremser, bl.a. i form af "kartoffelkuren", virkede. Ejendomspriserne var faldet, og dermed var pengeinstitutternes pantsikring i fast ejendom blevet forringet.

I foråret 1992 havde Finanstilsynet været på besøg i Folkesparekassen. Tilsynets medarbejdere havde gennemgået diverse lånesager. Sikkerheden for nogle af udlånene, fandt man, var blevet forringet så meget, at der skulle foretages hensættelser. Hensættelser var i disse år i det hele taget resultatet af Tilsynets besøg i mange pengeinstitutter. De fordrede hensættelser i Folkesparekassen var på 2,2 mio. kr. samt nedskrivning af nogle aktiver!

For Folkesparekassen var slutresultatet imidlertid det alvorlige, at solvensprocenten, der er en beregning af et pengeinstituts "egenkapitalprocent", var kommet ned under det lovsatte mindstekrav.

Nu var der brug for mere end gode råd!

Folkesparekassen anmodede Funder Fælleskasse om støtte i form af ansvarlig indskudskapital på 3 mio. kr., så at egenkapitalprocenten kunne øges. Beløbet skulle være bundet i mindst 5 år.

Funder Fælleskasses bestyrelse var enige om at bevilge pengene til det ønskede indskud.

I forsommeren 1994 vedtog Folketinget love om beskatning af andelsselskaber.

Loven om beskatning af andelskasser skulle have virkning fra indkomståret 1995 med 15 %, for indkomståret 1996 med 25 %, og i årene derefter skulle der beskattes med gældende selskabsskatteprocent.

Denne beskatning ville naturligvis alt andet lige komme til at forringe Funder Fælleskasses årlige regnskabsresultat med påfølgende forringelse af den rentefrie lånefond.

Jubilæumsåret

Den sidst foreliggende årsberetning m.v. inden 25 års jubilæet er fra den 24. ordinære generalforsamling, afholdt 22. marts 1999, og omhandlende året 1998.

Med årene er årsberetning og regnskab blevet temmelig omfattende. Regnskabet er desværre blevet mindre overskueligt.

I omtalen af regnskabet bemærkes det, at balancen andrager 23.224.592 kr.

Resultat før omkostninger: 949.559 kr. Resultatet efter omkostninger, "det ordinære resultat" var 659.747 kr. Årets resultat efter skat (34 %) udgør 459.108 kr. Solvensprocent: 115,3 %. Andelskassen har 140 andelshavere.

Man må sige, at bestyrelserne, der har arbejdet meget stabilt og ved deltagelse i kurser har søgt at dygtiggøre sig til deres opgave, har udført et solidt arbejde.

Med hensyn til edb-materiel og andet kontorudstyr har Funder Fælleskasse fulgt med udviklingen

Eksisterende edb-materiel skulle være i stand til at klare overgangen fra 1999 til 2000.

Bankfolk i rentesystemet, der hører om den fænomenalt store solvensprocent, plejer at tilkendegive, at et pengeinstitut som Funder Fælleskasse kunne traditionelle bankfolk få meget mere ud af. Det traditionelle er der imidlertid nok af i samfundet. Men kunne Funder Fælleskasse gøre mere for kunderne, gamle som nye, ville det da bare være et positivt træk.

Som J.A.K.-pengeinstitut har Funder Fælleskasse den holdning, at den er kundernes pengeinstitut. Renten skal holdes nede. Overskuddet skal være rimeligt, men ikke for stort, da et overskud i ethvert pengeinstitut tilvejebringes på baggrund af kundernes pengestrøm. Dette er bevidst bestyrelsespolitik.

Det er ligeledes en bevidst holdning, at Funder Fælleskasse ikke vil have kontoformer som f.eks. lønkonti, det klares udmærket af Folkesparekassen.