Malkegeder - en lille nicheproduktion i Danmark

Kastedgård er i dag på 90 tønder land og 200 malkegeder, fremavl af såsæd, 4 stude og 1 hængebugsvin, plus alt i gamle og nye maskiner
Af familien på Kastedgård: Palle Christensen og Hanne Bak samt børnene: Lasse 2 år, Ida 4 år og Luna 6 år

Tilbage i tiden og drømmen
Lige siden vi mødte hinanden, har vi haft en drøm om at starte et økologisk landbrug. Drømmen om landbrug startede i 1985, da Palle gik på en grøn HF-linie og var til et foredrag med Sten Møller (ham med halmhuset i tv). Han holdt ved denne lejlighed foredrag om Søgård Andelsbrug. Det var et landbrug med perspektiver: flere på gården, en ordentlig arbejdstid, mulighed for ferie, og ikke mindst at man kunne købe en andel til billige penge og dermed undgå handel med jord og værdier.

Dette var så spændende, og inspirerende, at Palle fik lyst til at starte på landbrugsuddannelsen. I praktiktiden boede vi sammen i en fodermesterbolig på Bygholm (Statens Jordbrugstekniske Forsøg), hvor Palle var fodermester i kvægstalden i 2 år. Efter Bygholm flyttede vi til Svanholm gods (storkollektiv med 100 voksne og 80 børn), hvor Palles sidste 1½ års praktik var i grønsagerne. Hanne var i Svanholms børnehus og butik/lysværksted.

I denne periode mødte vi mange spændende mennesker, som med deres handlinger og idealisme gav os lyst, mod og tro på, at det er vigtigt at arbejde ud fra ideen om at producere på en bæredygtig måde.

Da vi ikke havde de store penge til købe noget for, var mulighederne imidlertid små. Vi overvejede at lave et fællesskab med nogle andre, eller at købe et billigt faldefærdigt sted langt ude.

En ny mulighed: forpagtning
I 1991 viste sig pludselig en anden mulighed, vi ikke havde tænkt på - nemlig at forpagte. Denne mulighed passede fint med vores tanker og holdninger, da det vigtige for os ikke er at eje jorden, men at have brugsretten og dyrke den på en forsvarlig og bæredygtig måde. Århus kommune udbød Kastedgård i offentlig licitation. Det viste sig at være en "perle", beliggende i en lille landsby 8 km fra Århus centrum. Det var et krav, at gården skulle dyrkes økologisk, med en form for dyrehold, samt at der skulle være et samarbejde med Naturcenter Nymølle, dvs. rundvisninger og information til naturvejlederen. Dette krav så vi som spændende og udfordrende, da det giver mulighed for at formidle det, vi gør, og skabe dialog mellem land og by.

Vores bank: Folkesparekassen
På det tidspunkt, forpagtningen blev udbudt i offentlig licitation, var Palle ved at afslutte landbrugsuddannelsen på Den Økologiske Jordbrugsskole.

Vi præsenterede projektet for Uffe Madsen i Folkesparekassen. Han modtog projektet meget seriøst og positivt - og kunne se mulighederne og perspektiverne i vore ideer. Vi følte os meget opløftede, da vi tog derfra, og bekræftet i, at vi havde gjort det rigtige valg af bank. Vi tog chancen og bød på forpagtningen, og UPS! - vi blev de heldige og stod pludselig med en gård på 49 tdr. land.

Vi har altid følt en stor opbakning og engagement fra Folkesparekassen. Uffe Maden, som vi har samarbejdet med gennem hele forløbet, har altid forholdt sig åben og positiv til vore ideer. Vi har følt, at vi arbejdede ud fra et fælles ide-grundlag, som har gjort det nemt at kommunikere. Denne opbakning har givet os en arbejdsro og en tryghed.

Vi føler, at de rentefrie lånemuligheder igennem Folkesparekassen, TØFF og Regnbuekassen Vest er en opbakning fra mange mennesker, der ønsker en bæredygtig udvikling. Dette har været en stor hjælp for os og været med til at gøre dette projekt muligt.

En stille start
Vores opsparing rakte ikke længere end til den første halvårlige forpagtningsafgift. Der var ikke så meget som en trillebør på stedet, og udbygningerne var i en sørgelig forfatning. Vi valgte en langsom og lidt forsigtig opstart. Da vi ikke havde nogle penge og hele tiden har haft et princip om, at vi ikke ønskede at blive spændt for hårdt for økonomisk, har nogle af kodeordene været: køb brugt/billigt og lav så meget som muligt selv. Tingene har fået lov at udvikle sig, efterhånden som de viste sig at kunne bære.

Det første år arbejdede vi begge ude og brugte fritiden til at bygge stalde om, lave inventar og passe marken (en stille start). Palle var i jobtilbud det første år og havde landbruget som bierhverv. Efter jobtilbuddet gik han på iværksætterydelse, med landbruget som hovederhverv. Det var en god hjælp i en opstart, en mulighed som desværre er fjernet. Først efter et år satte vi gederne ind. Vi startede med at købe 60 geder, som efterhånden er blevet til 250, hvilket er det antal, vi har plads til. I 1997 forpagtede vi yderligere 40 tdr. land og kom således op på 90 tdr. land.

Hvorfor malkegeder?
Efter mange overvejelser omkring produktionsgren valgte vi malkegeder, da vi heri kunne se mange fordele.

• Det er godt at have drøvtyggere i et økologisk sædskifte.

• Det er forholdsvis billigt at starte op, både med hensyn til indkøb af besætning og indretning af stald.

• Der er ingen mælkekvote.

• Der er afsætning af mælken.

• Det er charmerende og sjove dyr at arbejde med.

• Fremragende ost og lækkert kød.

Set i bakspejlet
Når vi tænker tilbage på de 7 år, vi har været her på stedet, har det været en spændende og lærerig periode - men til tider hektisk og turbulent.

Vi føler os privilegerede over at have fået muligheden for at føre vores drømme og idealer ud i praksis. Vi er stolte over det, vi gør, og føler, vi er med til at påvirke udviklingen i den rigtige retning. Vi var heldige med tidspunktet for etableringen, da der siden har været fremgang for økologien. Det har vi mærket som et stigende antal henvendelser fra interesserede samt en udvikling i bredden af interesserede.

Selv om vi på mange områder har haft vind i sejlene, har vi også følt, at vi ofte skulle kæmpe meget. Århus kommune har hele tiden givet udtryk for et ønske om, at jorden, som de ejer, skal drives økologisk. Vi ved også, at der sidder mange gode folk i byrådet og kæmper for denne sag, men desværre sidder der også nogle stærke kræfter, der forsøger at spænde ben for denne udvikling. Det har vi konkret mærket ved, at vi nu i flere omgange har budt på noget jord uden at få det. Kommunen har i stedet valgt at få et par hundrede kr. mere i kassen, ved at forpagte ud til traditionelle, der sprøjter eller mangler jord til deres gylle. Vi har intet imod at tabe en offentlig licitation til andre økologer, men meget imod at tabe til en veletableret traditionel bonde, der ikke selv skal betale for miljøomkostningerne, når en vandboring skal lukkes, eller når grundvandet skal renses.

Da malkegeder er en lille nicheproduktion i Danmark, har der ikke været store erfaringsgrundlag at trække på, så her har metoden langt hen ad vejen være: "learning by doing". Et andet problem var, da mejeriet opsagde kontrakten for over et år siden. Som alle ved, er der næsten kun MD tilbage, så det har været vanskeligt at finde et nyt mejeri. Vi er dog meget tæt på kontrakten til et lille økologisk mejeri, som I sikkert vil se og høre mere om, når det bliver lidt mere officielt.

Fremtiden på Kastedgård
Vi tænker meget på at lave en gårdbutik, så Hanne ikke behøver at have udearbejde. Samtidig håber vi, at der kan blive råd til en permanent landbrugselev, så vi kan løse et af vores store problemer: der er for meget arbejde og for lidt fritid.

Dernæst er der selvfølgelig det med pengene. Kan vi bare få det samme i timen som andre, jaah...Orlov i 3 måneder til næste år, syd på for hele familien, hvis der er penge til det.

Vi vil slutte her med en tak til alle, der støtter en bæredygtig udvikling.

Kærlig hilsen fra familien på Kastedgård.