J.A.K. bladet J.A.K. i Slagelse (10-04-99) Holdninger - også på det økologiske område Engagement med lang arbejdsdag En driftig by i provinsen Aktivist med æblekage på bagagebæreren af knallerten Holdninger - også på det økologiske område Af Finn Bentzen Jeg tror helt sikkert, at mange læste den spændende artikel om lavenergihuset til 1.200 kr. pr. m², artiklen, som var i J.A.K. bladet nr. 1/99 - temanummeret om bæredygtigt byggeri. Den samme person - John Valeur - har siden 1990 - i næsten 10 år - været bestyrelsesformand for ndelskassen J.A.K. i Slagelse. Det, der begyndte med en balancesum på 15 mio., er nu vokset til 75 mio. - og de før registrerede 200 kunder er blevet til 1.700 registrerede kunder, så fremgangen har da været til at måle. Mit første spørgsmål til John Valeur er vel ikke uvæsentligt: "Hvad er en bestyrelsesformand, og hvad er bestyrelsens opgave?" John Valeur besvarer spørgsmålet med at fortælle, at en bestyrelsesformands vigtigste opgave er at få et kollektivt samarbejde op at stå og få det til at fungere. Samarbejdet gælder ikke alene bestyrelsens 7 medlemmer, men så sandelig også samarbejdet med repræsentantskab, direktør og medarbejdere. John Valeur forsikrede, at bestyrelsens samarbejde med repræsentantskabet og dennes formand Peter Djurtoft fungerer yderst tilfredsstillende. Mit andet spørgsmål: "Hvordan fungerer samarbejdet med de ansatte i det daglige? Er der nogen dialog?". Bestyrelsesformanden kunne med tilfredshed konstatere, at når der af en medarbejderstab på 6 er 3 medarbejdere, der har været med fra starten - og således kan kaldes veteraner - så er der noget, der tyder på, at den løbende og gode kontakt, der er mellem bestyrelse og de ansatte, fungerer. Ikke forstået derhen, at dialogen ikke kan forbedres, men det var/er bestyrelsesformandens helt klare opfattelse, at netop i et "lille" pengeinstitut som Andelskassen i Slagelse, er der mulighed for dialog hele vejen rundt, i modsætning til de store banker og finansieringshuse. Her har man mere travlt med at fusionere og fokusere alene på udbytte. Mit tredje spørgsmål: "Har bestyrelsen kontakt til kunderne?". John Valeur mente helt klart at kunne konstatere, at ikke alene bestyrelsen men også repræsentantskabsmedlemmerne, har kontakt til eksisterende kunder og potentielle kundeemner. Det burde vel være dokumenteret af kundeudviklingen, som omtalt først i artiklen. Selvom bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmerne måske ikke har den direkte "tekniske" kontakt med kunderne, er det bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmerne, der orienterer og oplyser, ikke mindst i økologiske foreninger m.v., og anbefaler den evt. nye kunde til bankens personale. Når mit fjerde spørgsmål formuleres således: "Hvad forventer bestyrelsen af de kommende år m.h.t. det lokale pengeinstituts fremtid, interessen for det rentefrie samfund, pengemoral, euroens indflydelse og kronens forsvinden eller mindskede betydning?", er det for at - ja, undskyld - at provokere nye holdninger frem. Når man sidder over for en bestyrelsesformand, der har holdninger, er det selvsagt spændende, at disse videregives her til andre J.A.K. interesserede. Formanden, John Valeur, ønsker først og fremmest at understrege, at efter hans opfattelse skal J.A.K. andelskasserne være "små" pengeinstitutter med holdninger, ikke mindst på det økologiske område. Den personlige kundebehandling og kundeservice skal være præget af de rigtige holdninger. For at fremme de ansattes muligheder med den optimale kundebetjening, er det bestyrelsens opgave at fremtidssikre andelskassens tekniske status, men her gælder også, at dette skal ske i et afbalanceret tempo og med en rimelig hensyntagen til omkostningerne. År-2000 problematikken bliver således ikke - efter bestyrelsesformandens mening - nogen hindring for bestyrelsens arbejde de kommende år. Bestyrelsesformanden synes at kunne konstatere, at interessen for det rentefrie samfund ikke er særlig stor eller udtrykt på en anden måde: Pengemoral = en moral, der hører op, når talen er om penge. Omkring euroen havde John Valeur også nogle bemærkninger, idet han var af den opfattelse, at indførelse af euroen havde langt videre negative konsekvenser, end hvad man finder ud af at kalde "mønten". John Valeur var således af den opfattelse, at euroen vil gå ud over vor selvbestemmelsesret. Da vi ikke har meget af den i forvejen, var det vigtigt at holde fast i "resterne". "Det er ikke lige meget, hvem der bestemmer møntens betydning", konkluderede John Valeur. Som eksempel på de negative "bivirkninger" mente John Valeur, at Danmarks sundhedspolitik havde taget skade af den tætte tilknytning til EU-påvirkningen. Nu er det f.eks. ikke alene de rige og smukke, der forsikrer sig, for at undgå ventekøen og komme på privathospital, nej, nu er det også fagforeningernes medlemmer og deres forsikringsselskab, der er begyndt at sikre medlemmernes mulige behandling på privathospitaler. Man kan stille sig spørgsmålet, om ikke Europas pengepolitik har en stærk indflydelse herpå, slutter John Valeur svaret. Mit sidste spørgsmål går naturligvis på Landsforeningen, og hvad bestyrelsesformanden mente, Landsforeningen skal/kan bruge flere kræfter på: John Valeur mente, at Andelskassen i Slagelse måske nok ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret Landsforeningens betydning særlig højt. "Vi har først og fremmest brugt vore kræfter på udvikling af vort eget pengeinstitut, hvilket forhåbentlig fremgår af de få tal, der er oplyst i denne artikel", konkluderer bestyrelsesformanden for Andelskassen i Slagelse og slutter med følgende bemærkning, idet han vender sig mod Rigmor Rasmussen: "Bestyrelsen har indtil nu taget sig af det praktiske pengeinstituts problemer og talt med de interesserede, medens vi har ladet Rigmor Rasmussen og lokalkredsen stå for "markedsføringsarbejdet" og plejen af J.A.K. folket. ------------------------ Engagement med lang arbejdsdag Af Finn Bentzen Da Andelskassen J.A.K. Slagelse den 4. november 1995 fejrede 10 års jubilæum var det også ensbetydende med, at andelskassens nuværende direktør, Wolmer Møller, fejrede 10 års jubilæum i Slagelse, men ikke i J.A.K. regi. For den rigtige historie er den, at Wolmer arbejdede i J.A.K. systemet allerede i årene 1967-1972, hvor han var ansat i J.A.K. banken i Hvidovre. De første 5 år i Slagelse var på deltid, idet halvdelen af arbejdstiden - og den kunne også dengang være lang - blev anvendt i Fælleskassen i København. Fuldtidsansættelse som direktør i Slagelse skete i 1990. Udviklingen - hvor Wolmer beskedent henviser til bestyrelsesformandens indlæg - har Wolmer og selvsagt også hans kollegaer en stor andel i. Direktionens arbejdsdag er ikke den ved overenskomst fastsatte, men kan snarere måles i, hvor stor en del af Wolmers liv, J.A.K. fylder. Selvom ikke mange i 1985 troede på, at andelskassen ville overleve ret mange år- husk det var en periode, hvor der ikke var krise i pengesektoren - har den forgangne periode vist, at J.A.K. andelskassen er kommet for at overleve. Dette bekræftes ikke alene af "kassens" kunde- og balancefremgang, men især af den service og kundebetjening, som Wolmer og hans personale/kollegaer dokumenterer. Det forstærkes yderligere af den målbare kendsgerning, at flere og flere almindelige danskere søger bort fra de store banker, hvor service og kundebetjening ofte er steril og upersonlig i modsætning til de mindre og små pengeinstitutter, hvor service og den personlige kundebetjening er prioriteret højest. Det er klart, at den omtalte store kundetilgang fra andre pengeinstitutter har medført, at der stilles flere og flere krav til Andelskassen J.A.K. i Slagelse. Således har Wolmer og hans bestyrelse valgt at have flere "varer" på hylderne, så de nye kunder både kan vælge rentebærende og ikke rentebærende forretninger. På mit spørgsmål omkring samarbejdet med de øvrige pengeinstitutter i Slagelse, fortæller Wolmer, at selvom der ikke er tale om et formelt samarbejde med de øvrige pengeinstitutter, føler andelskassen sig bestemt respekteret på lige fod med de øvrige. De gode kollegiale forhold til trods, gør Wolmer alligevel opmærksom på, at der er stor konkurrence på de almindelige bankforretninger i området. Dette gælder således både indlån og/eller udlån. Derfor har og skal Andelskassen J.A.K. i Slagelse fortsat overleve på J.A.K.s grundideer og høje moral, samtidig med at vi hele tiden skal sørge for den naturlige og optimale service, siger Wolmer Møller. Samarbejdet med de øvrige J.A.K. pengeinstitutter betragter direktøren i Slagelse som tilfredsstillende. Alting kan være og blive bedre, og skal dette ske, må vi begynde med os selv, siger Wolmer. Undertegnede tilføjer, at det er vel menneskeligt, at vi alle "fodrer" vore egne høns, før vi fodrer naboens. At Wolmer ikke giver mig helt ret i denne "lignelse" vidner kun om, hvor bredt opfattelsen af J.A.K. mulighederne kan være, og det er vækst! Wolmer deltager gerne i debatten på årsmøderne med saglige indlæg, der er både gennemarbejdede og gennemtænkte. Ligeledes er Wolmer et værdifuldt medlem af J.A.K. fondens bestyrelse. Samarbejdet med Landsforeningen kan og bør blive bedre. Det vil vi her i Slagelse arbejde videre på. Vi har fået et glimrende samarbejde med Landsforeningens "østlige" bestyrelsesmedlem, og det har allerede resulteret i ikke alene almindelige bankforretninger, men også medlemskab af lokalkredsen, køb af andelsbeviser og ikke mindst flere interessante foredrag omfattende flere spændende emner. Det er jo netop denne samklang af lokalkredsarbejde, bestyrelses- og repræsentantskabsarbejde, Landsforeningens aktive deltagelse og vi - de tekniske - medarbejderne i andelskassen, der skaber den "klangfylde" og de "variationer", der gør det muligt, at brugeren kan holde os ud, mener Wolmer Møller. Vi og vore kunder hilser det "nye" J.A.K. blad velkommen. Det var et godt initiativ på det rigtige tidspunkt - mener Wolmer og tilføjer - at nu bør alle aktive J.A.K. læsere udvise flid og opfindsomhed og medvirke til, at indholdet i bladet bliver af samme lødighed og kvalitet som omslaget. Direktøren Wolmer Møller slutter af med - sådan skal en rigtig bankdirektør jo gøre det - at fortælle, at basisindtjeningen siden 1992 har været i stadig bedring og at det forventede årsresultat for 1998 vil udgøre ca. 425.000 kr. efter hensættelser, men før skat. Resultatet for de kommende år forventes at ligge på samme niveau som indeværende år, og der forventes en fortsat stigning i balance og kundekreds. Det var et interessant besøg hos Wolmer og hans medarbejdere i Løvegade 63 i Slagelse. Det kan konstateres, at lokalerne - efter skribentens opfattelse - ikke vil begrænse kundetilgangen de første mange år, og personalet ser ikke ud til at være kørt træt endnu. Hov! Jeg glemte lige at fortælle, at de gode og rummelige lokaler står for at skulle istandsættes. Måske det - før eller efter istandsættelsen - kunne få omtalen af Andelskassen J.A.K. i Slagelse til at vække din nysgerrighed til et besøg. --------------------- En driftig by i provinsen Af Finn Bentzen På et jævnt bølgende terræn - i en frugtbar egn - ligger Slagelse. Bykernens uregelmæssige, krumme gader fortæller om byens høje alder, selvom kun få gamle bygninger synes bevaret. Historien fortæller os blandt andet, at byen var møntsted allerede i det 11. århundrede. I 1280 fik byen købstadsprivilegier, som kongerne på den tid ofte bekræftede og udvidede. Ligesom det skete med J.A.K. bevægelsen for en tid, stagnerede den ansete by fra middelalderen i det 17. århundrede, blandt andet på grund af, at byens havn ved Tude Å blev nedlagt, men byen er igen vokset op og blevet en by med stor skolevirksomhed - gymnasium, handelsgymnasium, børnehaveseminarium, teknisk skole o.s.v. - centralsygehus, garnisonsby, en blomstrende industri og handel og ca. 35.000 indbyggere. I Slagelse finder vi J.A.K. andelskassen Har man læst Peter Madsens inspirerende bog "Derfra og hertil", er der måske lidt af en forklaring på, hvorfor der i dag er en J.A.K. andelskasse i Slagelse, for Peter og hans hustru Ragnhild Madsen samlede unge til foredrag - det var i Peter Madsens unge dage - og Peter Madsen begejstrede med sin fortællekunst sine mange tilhørere. Netop Peter Madsens klare tale om "bånd, der binder mennesker" contra "logik, frigørelse og fremgang" må have været inspirerende for dette pionerarbejde, selv når der var "stiv kuling" og "modvind". Spændende er det også at vide, at andelskassens nuværende lokaler i Løvegade 63 er de samme lokaler, som i sin tid husede J.A.K. banken. Er der måske nogen symbolik i dette? Erhvervelsen var et resultat af et beskedent antal flittige andelshaveres kæmpearbejde. Med de få muligheder og den begrænsede tilslutning startede J.A.K. andelskassen i Løvegade 49. Da disse lokaliteter blev for små, og bankbygningen i nr. 63 blev sat til salg, slog initiativtagerne til og købte ejendommen. I dag i Slagelse I dag har Slagelse et rentefrit pengeinstitut med åbne rammer og en åben prispolitik uden skjulte gebyrer og/eller garniture. "Styrelsen" består af et repræsentantskab, som igen vælger sin bestyrelse. Alle arbejder sammen med de ansatte - hver på sin måde og med sine talenter - på at bevare ønsket om udvikling af et rentefrit samfund. J.A.K. andelskassen i Slagelse kan stadig være stolt af at være "ideologiens finansielle ismejeri" (Berlingske Tidende 20.7.1998), hvor det hele ikke drejer sig om renter, diskonto, kursgevinster, friaktier og andre spekulationsgevinster, men mere om at betragte "penge" som et redskab og ikke et eller andet middel til at skaffe sig magt og indflydelse. Hertil bør lægges den etiske side af livet, hvor andelskassen og især menneskene bagved ikke bør glemme at fremme de åndelige værdier. Endvidere bør - som en hel naturlig konsekvens heraf - andelskassen være med til at fremme økologiske tiltag og alternative erhverv. Alt dette betyder naturligvis ikke, at der ikke også er og skal være plads til almindelige "bankkunder", som bare er blevet trætte af de store banker, der i mange tilfælde også er blevet til finansielle supermarkeder, hvor man kan/skal have sine forsikringer, og hvor de store ejendomskæder med tilbud om realkreditlån henhører. Hvor blev det enkelte menneske af ??? Som mange års medlem af flere bankers repræsentantskab er jeg af den klare opfattelse, at man let sælger, om ikke sin sjæl, så i hvert fald sin økonomiske frihed, når man bliver afhængig af disse "storkøbsfordele". Andelskassen i Slagelse har selvsagt ikke til formål at fjerne så mange af de eksisterende "bankordninger" som muligt, men have lov og ret til at fremme ideen om det rentefrie samfund. Selvom J.A.K. ikke - alene - kan ændre samfundet, så kan J.A.K. påvirke befolkningen og gang efter gang - og alle steder - informere om, hvad J.A.K. står for, og hvad J.A.K. arbejder for. Vi må derfor gentage: Jord, Arbejde og Kapital er de tre faktorer, der driver samfundet. Med Kapital menes en realkapital. Det får man ud af at forene Jord og Arbejde. Sikkert er det, at penge har ingen værdi i sig selv. Penge er kun et redskab. Renten er skadelig for samfundet og mennesker (K. E. Kristiansen) -------------------- Aktivist med æblekage på bagagebæreren af knallerten Af Finn Bentzen Et kendt ansigt i J.A.K. sammenhænge er Rigmor Rasmussen, der har været formand for J.A.K. Slagelse lokalkreds i ca. 10 år. Rigmor Rasmussens kendskab til J.A.K. er ikke af nyere dato. Siden 1932 har Rigmor haft kendskab til J.A.K. filosofien - eller tankerne - gennem hendes forældre, der altid benyttede J.A.K. pengeinstitutter, når dette var muligt. Ingen har været aktiv deltager eller tilhører ved lokalkredsens mange spændende arrangementer - med en sjælden stor medlemstilslutningsprocent - uden at have bemærket formandens engagement og deltagelse i debatten. Desuden henleder artiklens overskrift til den utrolige realitet, at Rigmors enestående økologiske bagværk - medbragt på knallert fra Holbæk - forener alle - trods forskellige opfattelser af det aktuelle emne - ! Det bemærkelsesværdige ved arrangementerne er også, at de har en bredde, der gør, at medlemmerne slutter op om de tilbud, der serveres. Ved I i grunden - mine læsere - at knallertturen fra Holbæk til Slagelse er på 46 km - og så er det hver vej! Vi er mange, der har mødt og oplevet Rigmor Rasmussen på landsmøder, hvor transporten som regel også foregår på knallert - uanset afstanden - og næsten i al slags vejr. Denne "opførsel" er i fuld overensstemmelse med den kendsgerning, at Rigmor Rasmussen er en dame - en rigtig dame - der aldrig er bange for at udtrykke sin mening om diverse emner. Hun tager ordet, hvis dette er nødvendigt, eller når tanker presser sig på og så er fordelen, at hun ved, hvad hun taler om, når talen er om J.A.K., et af Rigmor Rasmussens hjertebørn. Selvom Rigmor er en rigtig dame, fornægter det "fynske" sig ikke. Bag et ydre, der skaber respekt, findes et hjerte af guld. Det sidste bekræftes bl.a. af de bøger, som Rigmor Rasmussen har skrevet, og som fortjener at blive omtalt her: 1. Fakler og frihed (1980) om 30-ernes J.A.K. 2. Når tanken er himmelblået (1991), en beskrivelse af K. E. Kristiansen. 3. Novellesamling "Lærkens vinge". 4. Mine erindringer - færdigskrevet og venter kun på udgivelse. Disse bøger er først og fremmest skrevet med hjertet og udtrykker mange positive og rigtige ting. En enkelt sektens fra bogen "Når tanken er himmelblået" burde nok præge J.A.K. arbejdet mere i nu-og fremtiden: Ingen kan arbejde for sin egen fordel gennem J.A.K. uden at have ydet en indsats for et af sine medmennesker først. Her udtrykkes Rigmor Rasmussens egen levevis! Spørger man Rigmor Rasmussen om, hvilke forventninger hun har til J.A.K.- arbejdet i det nye århundrede, når samtidig henses til det faktum, at foreningens medlemskab m.m. i almindelighed er hendøende, er talen klar. Selv når skyerne mørkner J.A.K. himlen i perioder, og selvom de frø, vi sår i dag, måske ikke når at spire op til sunde planter i vor levetid, så er Rigmor Rasmussen overbevidst om, at J.A.K. ideen om et ikke spekulativt samfund - bygget på reelle hensigter og god moral - vil være sejren, når regnebrættet engang skal gøres op. Lokalkredsen har i dag ca. 50 medlemmer, der alle er flittige til at møde op til møderne. Slagelse lokalkreds og Rigmor Rasmussen mærker derfor ikke den almindelige afmatning, der normalt kendetegner foreningslivet. Et af Rigmor Rasmussens ønsker for de nye år er en bedre kommunikation og dialog mellem Landsforeningens bestyrelse og lokalkredsene. Det nye J.A.K. blad blev hilst velkommen - det var bestemt et kvalitetsløft. Rigmor Rasmussen ønsker så faste terminer for de enkelte J.A.K. blades udsendelse, at møder kunne annonceres i god tid. Af det ovenstående må fremgå, at Slagelse lokalkreds og Rigmor Rasmussen er en betydningsfuld andel af det J.A.K. arbejde, der skal føre arbejdet ind i det nye årtusinde. J.A.K. bladet