J.A.K. bladet

Hvorfor er du kunde i et J.A.K. pengeinstitut?
(10-04-99)

Fem brugere giver deres svar.
Mona Grube Wickstrøm, Livsnyder
Lars Knudsen, 32 år, handicaphjælper, medlem af Foreningen Regnbuekassen Vest's bestyrelse
Frede Christensen, landskasserer og PR ansvarlig for SAB
Hans Stig Nielsen,Odense, 47 år ingeniør, medlem af Folkesparekassens lokalråd på Fyn.
Michel Dissing
, arbejder for Økologisk Iværksætter Kontor

En livsnyder i J.A.K.

Mit navn er Mona Grube Wickstrøm. Jeg er 39 år gammel, gift med Bjarne, med hvem jeg har fået to dejlige børn - Cæcilie og Mikkel.

Vores vej til J.A.K. startede i 1984 Bjarne og jeg flyttede til Marstal på Ærø, hvor vi mødte Harry Kortsen, Biokol, hos hvem vi købte de grønsager, vi ikke selv dyrkede. Harry var på mange måder en spændende person at møde. Han fortalte bl.a. om J.A.K. Vi flyttede dog ikke bank på dette tidspunkt.

I 1986 købte vi en faldefærdig ejendom i en lille midtfynsk landsby Lamdrup nær Gislev. Jeg tror, kreditforeningen var lykkelig for at slippe af med den, og vi var lykkelige, idet vi nu kunne udleve en af vore drømme. Efter det første år var vi i stand til at købe os fri af kreditforeningen - vi blev de reelle ejere af ejendommen. Det affødte nok en snak om J.A.K. Vi fik kontakt til Tove Christensen i Odenseafdelingen. Harry havde fortalt om rentefrihed, fællesskab, solidaritet o.s.v. Nu fik vi facts på bordet og fandt det rigtigt og godt ud fra det livssyn, vi har. Vi fik nærhed og forståelse for vore projekter.

Det faldefærdige hus skulle jo også sættes i stand. Vi ville helst ikke tage lån for at gøre det. Vi har hele tiden gerne villet have tid - tid til at leve et liv med børn, selvforsyning, dyr m.m.
Det er ensbetydende med, at vi ikke vil binde os til en fast udgift, som er så høj, at vi er tvunget til at arbejde fuld tid begge to. Helst skal det være, så vi kan nøjes med en fuldtids- eller to halvtidsstillinger. Det betyder først og fremmest, at vi skal undgå at tage lån og at vi de få gange, vi har taget lån, har taget små og korte lån, som hurtigt kan komme ud af verden og dermed vores liv.

Her kommer vi til sagens kerne! Ikke mange finansmennesker forstår vores tankegang. I J.A.K. føler vi os hjemme. J.A.K. står for menneskelig og økonomisk frigørelse. På den måde støtter J.A.K. os i vores mål med tilværelsen, ligesom vi håber, vi støtter andre med deres mål. Det er dejligt.

Som I nok kan se, var det ikke de rentefrie lån, som tiltrak os - men det "rentefrie system". Penge kommer ikke ud af den blå luft. Derfor må der være nogen, der bliver udbyttet (herunder U-landene), hvis andre skal indkassere renter. Det er grundlæggende derfor, vi har valgt J.A.K.

Hvad så med huset? Efter tretten år nærmer vi os en afslutning! Det idylliske fynske, stråtækte bindingsværkshus er nu blevet et alternativt fynsk stråtækt bindingsværkshus med væksthus/passiv sol, komposttoilet, masseovn, rensning af spildevand i vækstkummer, solfangere til sandlager og brugsvand, alternativ isolering, hjemmelavet maling og meget andet spændende.


Hvorfor jeg har valgt et J.A.K. pengeinstitut.

Af Lars Knudsen, Gistrup v/Aalborg, 32 år handicaphjælper

Jeg var utilfreds med, at min bank først og fremmest skulle tjene sine aktionærer og ikke mig. Nogle venner fortalte om J.A.K. og andelskasserne, som jo modsat bankerne sætter kunden i fokus. Samtidig fængede ideen med rentefrie ind- og udlån, så jeg blev kunde i J.A.K. andelskassen Østvendsyssel.

Desuden har jeg altid været interesseret i miljø og gerne villet støtte en grøn udvikling, noget som min bank ikke viste synderlig interesse for. Så efter at have læst om Regnbuekassen, der samarbejder med flere J.A.K. andelskasser, og som udelukkende formidler grønne rentefrie lån, har jeg valgt at overlade en del at mine lånemuligheder til den. Hermed har jeg fået indflydelse på, hvad mine penge udlånes til.


Valg af et J.A.K. pengeinstitut

Af Frede Christensen
landskasserer og PR ansvarlig for SAB


Sammenslutningen af Alternative Behandlere i Danmark (SAB) er landets eneste tværfaglige behandlerforening, og vi blev dannet i marts 1984. SAB, som er landsdækkende med medlemmer (alternative behandlere) fordelt over det ganske land, er altså de alternative behandleres fagforening. SAB laver meget PR for medlemmerne gennem vores sekretariat og ved deltagelse i helsemesser i hele landet. SAB arbejder meget med politikere og embedsmænd, og vi har gennem de seneste 10 år oplevet et stort ønske om samarbejde - bl.a. i Sundhedsstyrelsen.

Men hvordan starter man en sådan forening? Idegrundlaget var, at foreningen skulle være tværfaglig - altså alle slags seriøst uddannede og seriøst arbejdende alternative behandlere skulle kunne være medlemmer. En konstruktiv indflydelse på lovgivningen var også vores drøm, ligesom vi ønskede at arbejde for en højnelse af den faglige og etiske standard i branchen. 15 år efter starten kan vi glæde os over, at alt ser ud til at lykkes.
Penge er vigtigt, når noget nyt skal fødes, og vi tænkte os derfor grundigt om, inden vi valgte et pengeinstitut. Specielt to faktorer var afgørende:
1) Hvem tør løbe den risiko at hjælpe en alternativ brancheforening i gang?
2) Ikke blot vores idegrundlag skulle være alternativt - det skulle vores pengeinstitut sandelig også være, thi det er jo blot et af de signaler, som en forening udsender til omverdenen - men et vigtigt signal!
Valg af pengeinstitut er altså en del af en foreningens image. Hvis man tænker og måske også arbejder alternativt, må ens pengesager også være alternative, thi ellers er man ikke et ærligt menneske (eller forening). Alternative mennesker må nødvendigvis være alternative helt ind til dybden af deres hjerter - ellers er det hykleri.

Folkesparekassen i Silkeborg var straks med på ideen, og vi har haft et smukt samarbejde nu i 15 år. Direktøren i Folkesparekassen har nu nok haft sine søvnløse nætter i det første års tid, thi vores valg af landskasserer for SAB var meget uheldigt. Manglende økonomisk overblik førte SAB ud på meget dybt vand. 11 måneder senere (altså i 1985) måtte hele bestyrelsen trække sig tilbage, og en ny blev valgt (med undertegnede som ny landskasserer). I et fint samarbejde med Folkesparekassen fik vi vendt skuden i 1985, og siden da har ingen haft søvnløse nætter!

SABs medlemsfortegnelse kan gratis rekvires på tlf. 70 20 70 45 (kl. 8-11).


Hvorfor er jeg kunde i et J.A.K. pengeinstitut

Af Hans Stig Nielsen, Odense, 47 år ingeniør, medlem af Folkesparekassens lokalråd på Fyn.

Det spørgsmål er både let og svært at besvare. Let, fordi det i dag virker som et naturligt valg. Svært, fordi jeg ikke præcis kan sige, hvornår det
begyndte. Jeg vil dog forsøge at beskrive min historie i forhold til J.A.K.


Jeg har i mange år været en rod - "græsrod" vel at mærke. Det var derfor naturligt for mig at støtte arbejdet med etablering af Regnbuebanken i 1987. Da Regnbuebanken ikke kunne etableres, blev min indskudte kapital overført til Fælleskassen Samøkonomi i København, og jeg blev medlem af foreningen Regnbuekassen. I 1988-89 fik jeg via en foredragsrække (AOF og J.A.K. lokalkreds) samt en avisartikel øje på Andelskassen J.A.K. Fyn og etablerede et begrænset kundeforhold der. Blandt andet ved hjælp af kapitalen fra Regnbuebanken. Siden dette tidspunkt har mit og min nærmeste families engagement i J.A.K. været stigende - i dag er Folkesparekassen, Odense vort primære pengeinstitut, men vi har dog ikke brudt helt med de traditionelle pengeinstitutter. ("Man skal ikke lægge alle sine (guld-)æg i samme kurv", var en af min fars mange advarsler mod J.A.K.).

At engagere sig i et "nyt" pengeinstitut er ikke nogen enkel sag. Slet ikke når pengeinstituttet er så forskelligt fra det, man kender i forvejen, som J.A.K. er i forhold til min barndoms sparemærkebog! Det har krævet "hårdt" arbejde at forsøge at forstå J.A.K. tankegangen. Den tætte kontakt, jeg har oplevet med personalet, samt deltagelse i aktiviteter som tog udgangspunkt i J.A.K. Fyn, har været en hjælp på vejen. Det har blandt andet været studiekredse, kundemøder og medlemskab af Landsforeningen J.A.K.
Den store ændring for mig skete, da jeg engagerede mig ved etablering af J.A.K. Fyns repræsentantskab. Her har jeg blandt andet været aktiv i regnskabsgruppen og i Spirerådet.
Regnskabsgruppen har arbejdet med J.A.K. Fyns kontoformer, regnskabsanalyser og for J.A.K. Fyns sidste år lavede vi en årsberetning. Spirerådet/Spirekassen er J.A.K. Fyns udgave af Regnbuekassen - dvs. at vi indsamler lånemuligheder fra kunder med overskud af disse og giver dem til kunder, som ønsker at låne "rentefrit" til bæredygtige projekter, f.eks. til solfangere, elbiler, vindmøller, økologiske gartnerier og landbrug.

Efter Folkesparekassens overtagelse af J.A.K. Fyn kan vi nu få så godt som alle pengeinstitutydelser i vores J.A.K. pengeinstitut. Men vi har stadig et anderledes pengeinstitut med mange aktiviteter, som man ikke møder andre steder.
Hvis jeg bliver spurgt om J.A.K./Folkesparekassen, er jeg i dag ikke bange for at sige: "Prøv det!".


På opfordring vil jeg forklare, hvorfor jeg som privat person og i forhold til arbejde har valgt Fælleskassen Samøkonomi som bankforbindelse

Af Michel Dissing

Det startede med, at TV Stop (alternativ lokal tv-station på Nørrebro) skulle have en bankforbindelse. Vi valgte Fælleskassen ud fra følgende betragtninger: Det var en lille bank, havde en bankpolitik, som ikke bare var at tjene flest penge, og så lå det lokalt. TV Stop er stadig medlem af Fælleskassen.

I den forbindelse lærte jeg banken at kende og flyttede senere selv bank til Fælleskassen.
I dag arbejder jeg for Økologisk Iværksætter Kontor, en del af Foreningen Økologiske Igangsættere. (Foreningen bruger også Fælleskassen).

I mit daglige arbejde er det en stor fordel, at det er en lille bank, hvor alle medarbejderne kender mig. Beslutningsprocessen fra tanke til handling er ikke lang. I forbindelse med kassekreditter m.m. har jeg oplevet en saglig sagsbehandling med engageret medarbejder. At banken ikke er større betyder, at de kender min stemme, kan mit kontonummer hurtigere, end jeg kan udtale det, altid møder jeg en venlighed og forståelse for eventuelle problemer.

Dette er ikke skrevet, fordi jeg står og skal bruge et billigt lån, men det er faktisk min opfattelse af banken. At Fælleskassen også indeholder og forhåbentlig får flere grønne aspekter, gør det bare mere attraktivt for Økologiske Igangsættere og undertegnede at bruge banken.

Som græsrodsbaseret forening er likviditeten tit et problem med offentlige tilskud. Det er nok det eneste sted, at den lille bank bliver et problem, idet man gerne ser, at der ud over tilskudstilsagn skal være kautionserklæringer. Jeg har fuld forståelse for bankens problemer - hvad, hvis projektet ikke bliver gennemført/godkendt m.m., men det giver røre blandt græsrødderne. Ikke fordi vi ikke tror på vores projekter, men alle har et privat liv med budgetter og forpligtigelser, samtidig er mange aktivister. Dette er nok et problem, vi må leve med, da banken heldigvis ikke investerer i aktier og dermed kunne oppebære en "fiktiv" aktiefortjeneste og bruge denne til "risikofyldte lån". Man kunne overveje på et tidspunkt at lave en form for en solidaritetspulje, hvor der bliver oparbejdet et "overskud", som kunne gå ind og dække evt. tab ved udlån til ikke kommercielle græsrodsprojekter.

Personligt er jeg meget glad for, at det er muligt at hæve kontanter og på denne måde med det samme træffe nye medarbejdere. Samtidig er jeg en af de få, som ikke har et plastikkort og ikke har ønsker om at have plastikpenge i lommen.


J.A.K. bladet