Et bæredygtigt jordbrug
- hvordan skal vi bære det?

Af Klaus Loehr-Petersen

Brundtland-rapporten fra 1987 er blevet en opskrift på, hvad et slags "grønt, socialt og etisk regnskab" for kloden skal have som målsætning: en forvaltning af resurserne, så fremtidens generationer får samme muligheder for velfærd som de nuværende generationer. Sagt med andre ord: vi skal finde frem til en måde at leve på, som kan holde til evig tid.

Grundlæggende værdier

Bæredygtighedsbegrebet bygger på grundlæggende kristne værdier, som andre religioner også hylder: respekt for livet, medansvar for dets muligheder for at udfolde og udvikle sig og bevidstheden om menneskers individuelle og fælles indflydelse på fremtiden. Et etisk baseret begreb.

For 30 år siden var begrebet ikke opfundet. Men holdningen var bl.a. hos J.A.K.-folk, som jeg mødte på Staurby Bondehave ved Strib. De talte om en sund og retfærdig udvikling, og jeg blev meget inspireret af, at det praktiske samlingspunkt, pengene, kun var et middel til at nå et højere mål: et bedre samfund, baseret på en social økonomi, et kristent/kosmologisk/antroposofisk livssyn, et giftfri/biodynamisk jordbrug og en opmærksomhed på det materielle forbrugs miljøbelastninger. Begrebet bæredygtighed kunne, tror jeg, have passet godt til landinspektør Kristiansens idé om en verden med en mere retfærdig fordeling af jordens rigdomme.

Blandt organisationer med et åndeligt-etisk funderet samfundssyn synes jeg, det i dag især er de antroposofiske, der arbejder praktisk og almennyttigt i retning af en bæredygtig fremtid. Har de andre mistet deres forståelse af, at åndelige idealer skal leves ud i det fysiske, i hverdagen for at komme andre til gode? Eller er vi og vores verden i dag så materielt orienteret, at de etiske holdninger er vanskelige at tale om og tage alvorlige?

Bæredygtige forbrugsvarer

Næppe mange tror, at vor nuværende måde at leve på kan holde til evig tid. Nogle resignerer over for spørgsmålet, mens stadigt flere prøver at finde levemåder og produkter, der slider lidt mindre på fremtidens arv end den almindelige højforbrugsadfærd. I det daglige indkøb er det ud over økologiske fødevarer ikke let at finde meget

andet end køkkenruller, toiletpapir og kaffefiltre, der er mere miljøvenlige end andre produkter. Jo, enkelte vaskemidler og shampooer, og børnetøj af økologisk bomuld i Kvickly, hvis man leder efter det...Ikke mindst af den grund er salget af økologiske fødevarer så stort - det er vores daglige mulighed for at handle efter vores holdninger, at vise os selv og producenterne, at det er den kvalitet, den miljøansvarlighed og den fremtid, vi mener er rigtig.

Med økologiske og biodynamiske madvarer i supermarkederne har folk i byen igen fået noget at være fælles med landmændene om. Forbrugernes interesse for, hvordan varerne er produceret, af hvem og hvor, falder sammen med grundtanken hos de biodynamiske og de (holdnings-motiverede) økologisk avlere: der bør være kontakt til de mennesker, der skal spise gårdens produkter. Det giver gensidig forståelse og respekt mellem bonde og kunde, så de får en form for samarbejde om det at fremstille gode fødevarer. Det giver erfaringsmæssigt større arbejdsglæde på gården og større spiseglæde - og villighed til at betale den rigtige pris - i byen.

Bæredygtigt landbrug

Men bliver landbruget bæredygtigt af at sælge direkte til kunderne? Nej, men det er en begyndelse og måske en forudsætning. Situationen er i dag, at landbruget er underlagt markedskravene, reguleret af statslige støttebeløb. Forudsætningen for et moderne, rentabelt landbrug er en høj og ensartet produktion. Det kræver mekanisering og brug af miljøbelastende kemikalier. En sådan produktionsform slider på råstoffet, mulden, og på livskræfter hos gårdens organismer, fra mikroorganismerne til landmanden. Da der oven i købet bruges store mængder energi til maskiner og staldanlæg, er resultatet klart u-bæredygtigt.

Et mindre intensivt drevet jordbrug udnytter resurserne bedre og slider mindre. Men indtægterne er også mindre, så det kræver villighed hos kunderne til at betale en mere reel pris. En reel pris er den, landmanden kan leve af og skal bruge for at udvikle sin bedrift i bæredygtig retning.

Inden for det biodynamiske og økologiske jordbrug er der udviklet nye økonomiske relationer mellem bonde og kunde, der giver mulighed for, at en gruppe forbrugere kan "bære" gårdens økonomi gennem frikøb og evt. årlige forudbetalinger. Det giver landmanden mulighed for at koncentrere sig om at producere afgrøder på en måde, der både giver sunde fødevarer og bevarer og bevidst udvikler bedriftens frugtbarhed. Denne model kan løfte produktionen af fødevarer ud af det økonomiske retionale, som markedskræfterne holder landbruget i. I stedet kan produktionen af fødevarer blive båret af mennesker med vilje til medansvar og samarbejde, og dermed arbejde i retningen af Brundtland-rapportens anbefalinger for en bæredygtig udvikling.

Livsstil og livssyn

J.A.K. står for mig for en fri, medansvarlig økonomi, en sund livstil og et åndeligt livssyn. I det biodynamiske jordbrug arbejder man med at praktisere disse holdninger. Opgaven er at "omsætte" livsfilosofien til næringsmidler, der har en sådan indre kvalitet, at de kan ernære os både fysisk, psykisk og åndeligt. Det kræver en god økologisk jordbrugspraksis, og lidt mere end det. Dette mere er bl.a. et bevidst samarbejde med de levende, skabende kræfter i naturen. Det kan ske blandt andet gennem anvendelse af de biodynamiske præparater til kompost og marker. De otte præparater har en formidlende virkning mellem det biologiske (bio) i jorden og de åndelige (dynamis) omkring den. De medvirker til at styrke planternes livskræfter og sunde udvikling, så de bliver til stærke fødevarer, der kan nære vores tanker, følelser og handlinger.

Set fra mit biodynamisk orienterede og J.A.K. inspirerede synspunkt er en større forståelse af livskræfterne i naturen nødvendig for at løfte os, og dermed produktionen af fødevarer, op over en mekanisk, udelukkende naturvidenskabelig livsopfattelse. Hvis vi kun køber næringsmidler, der er frembragt uden hensyn til en ikke-fysisk dimension i naturen, men kun ud fra et rente-mekanistisk livssyn - så bliver det svært at leve sig ind i disse sammenhænge. Og uden den indlevelse og forståelse tror jeg kun jordbruget bliver bæredygtigt i snæver, fysisk forstand. Og det er ikke nok, hvis det skal holde til evig tid.

Penge er et fantastisk middel til at hjælpe fremtiden i en bæredygtig retning. Brugt på bedste J.A.K.-vis kan de i højere grad end i dag nære landbruget og fødevareproduktionen, så det svarer til de etiske idealer, J.A.K.s grundlægger forfægtede.

Det har J.A.K.-folk mange erfaringer med.