Hvor bevæger økologien sig hen? - bliver den nogensinde bæredygtig?

Af Bo Læssøe

Der er stor interesse for økologi i slutningen af dette årtusind. Siden 1930'erne har relativt få idealister kæmpet for en anden naturforståelse og en anden måde at praktisere landbrug på, end den gængse. Men først i slutningen af 1990'erne har tilgangen til økologisk omlægning været 30 - 40 % om året. I øjeblikket er ca. 5 % af det danske landbrugsareal omlagt, og hvis omlægningshastigheden fortsætter, vil 10 - 15 % være omlagt om få år. I den nylig offentliggjorte redegørelse fra Bichel-udvalget om afvikling af pesticider i landbruget, blev det fastslået i et scenarie med 100 % økologi i Danmark, at 40 % af landbruget kunne omlægges uden større problemer, med den viden vi råder over i dag.

Økologi er ikke kun et dansk fænomen. I godt 100 lande findes økologiske bevægelser organiseret i IFOAM i lighed med Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ). Det, der forbinder de mange bevægelser, er et sæt fælles målsætninger, som på dansk har følgende formulering:

• Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer.

• Bevare jordens naturlige frugtbarhed.

• Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis.

• Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur.

• Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet.

• Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer til et minimum.

• Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget.

• Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov.

Det er fint med nogle gode mål, men hvordan er virkeligheden ?
Udgangspunktet for at komme i gang med økologisk dyrkning har været at sætte nogle regler op, der peger hen imod målsætningerne, men som alligevel er så pragmatiske, at det er muligt at komme i gang ud fra nuværende viden. Til det formål har de landmænd og forbrugere, der var med til at stifte LØJ, lavet nogle avlsregler, som skal efterleves og kunne kontrolleres.

Disse regler er under konstant udvikling, således at ny erfaring og viden bliver indarbejdet - hele tiden i en proces, der skal føre mod målsætningerne. Reglerne er blevet brugt til at etablere de danske statsregler (Ø-kontrolmærket), og til påvirkning af EU-reglerne.

Grunden til, at spørgsmålet "Hvor bevæger økologien sig hen"? i dag stilles, er logisk nok.

Mange ting er faldet på plads. Der er internationale regler, der er kontrol, der er marked, der er støtteordninger, der er konsulenter og forskning. Alt kan synes grydeklart, lige til at gå til for landmanden uden for stor risiko. Sådan tænker mange landmænd i dag, og derefter vil de spørge: Hvorfor skal økologien bevæge sig, når den har det godt?

Nu er vi fremme ved et dilemma mellem den økologiske forbruger og landmand, der forstår, at økologien konstant skal bevæge sig mod målsætningerne, og de mange nyomlagte landmænd, der er tilfredse, hvis bare reglerne overholdes, så der ikke kommer bemærkninger fra statskontrollen.

Alle er dog klar over, at troværdighed er et nøgleord i forholdet mellem forbruger og fødevareproducent. Så de store spørgsmål er nu som fremover: Hvordan kan tilliden til de økologiske produkter bevares, og hvordan sikrer vi, at de økologiske forbrugere og landmænd fortsat vil udvikle økologien sammen, således at vi kan få en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark?

Forbrugerrepræsentanter
I LØJ ser vi det som noget fundamentalt, at der er en tæt dialog mellem dem, der laver fødevarerne, og dem, der køber dem. Derfor har foreningen altid haft forbruger- og landmandsmedlemskaber. Der er i vedtægterne sikret forbrugeren plads i LØJÕs bestyrelse og udvalg, og i den nye struktur omkring Økologiens Hus, hvor de økologiske brancheforeninger med Økologisk LandsCenter som paraplyorganisation, Landsforeningen Økologisk Jordbrug og Biodynamisk Forening er kommet under fælles tag, er forbrugernes rolle blevet endnu klarere defineret.

Men hvordan kan jeg påstå, at forbrugerne er organiseret i LØJ? Forbrugere er vi jo alle, og hvem tør påstå at kunne tale med forbrugernes fælles røst?

Det lader sig selvfølgelig ikke gøre. Det, der i praksis foregår, er at aktive forbrugerrepræsentanter i LØJ søger at skabe netværk med andre forbrugerorganiseringer, for derigennem at få de kritikpunkter og holdninger frem omkring fødevarer, miljø, ressourceforbrug, husdyrvelfærd, natursyn o.s.v., som kan bruges til at påvirke det økologiske regelsæt i retning af målsætningerne. Den aktive økologiske landmand har samme interesse, men han/hun har også interesse i fortsat at kunne leve af at være økologisk fødevareproducent, samt den praktiske erfaring med hvad der kan lade sig gøre her og nu.

Dialogen mellem de to parter er berigende og god og er et kendetegn for den økologiske udvikling. Det er vel ikke nødvendigt at nævne, hvor galt det kan gå, når sådan en dialog alene foregår over medierne på baggrund af "skandalesager"?

Hjælp til selvudvikling
Til sidst vil jeg sige, at sådan som vi vurderer situationen i LØJ's bestyrelse med hensyn til økologiens udvikling og de mange nye økologer, er der behov for en udvikling på mange niveauer, det kunne foregå ved, at den enkelte landmand årligt vurderer sin økologiske praksis. Vi tænker her på en frivillig ordning, hvor landmanden med afsæt i eksisterende regler som et minimumsniveau vurderer sin bedrift i forhold til de økologiske målsætninger, for derefter at udpege indsatsområder og realistiske mål for sin egen bedrift det næste år. LØJ vil så yde faglig og idemæssig støtte til dem, der måtte ønske det. Den endelige form vil blive diskuteret bredt i foreningen på et seminar her i efteråret.

En sådan hjælp til selvudvikling vil skabe økologi på mange stadier. Det er der ikke noget nyt i, for eksperimenter og forsøg på gårdplan har været en nødvendighed for økologiens udvikling. Det vidste alle, der startede med økologisk produktion, og de vidste også, at denne søgen aldrig må høre op. Den udfordring skal de nye økologer også tage del i.

Udfordringer med perspektiv har måske manglet i den driftform, mange landmænd vælger at forlade, siden så mange nye økologer udtrykker glæde over de faglige udfordringer, økologien stiller dem i.

Udviklingstrang skal understøttes, resultater skal formidles, og dialogen om retning og mål skal holdes varm. Det ser jeg som formand for LØJ som vores fornemmeste opgaver fremover.