J.A.K. bladet Er Henry George's ideer også aktuelle i det næste århundrede? (10-06-99) Tid: 2. september 1999 kl. 19.30 Sted: Nordisk Landbrugs Akademi i Pårup Odense N. Titel: "En retfærdig revolution - Henry George's tanker og ideer i det 21. århundrede". Taler: Ebbe Kløvedal Reich Af Dan Holst Nielsen Denne problemstilling bliver belyst ved et foredrag, som historikeren, forfatteren og samfundsbebattøren Ebbe Kløvedal Reich holder på Nordisk Landbrugs Akademi i Pårup ved Odense. Det er den skole, som i rigtig gamle dage hed Husmandsskolen, senere Nordisk Landboskole. Men uanset navnet, er det netop dette sted i Danmark, som har flest konkrete minder om Henry George, bl.a. en buste af ham, et relief over hovedindgangen med motiv fra en af hans bøger og "Køgeresolutionen". Disse minder kan man få lejlighed til at se nærmere på, enten på egen hånd eller ved at deltage i en rundvisning, som finder sted før mødet - så kom i god tid. Det er ikke tilfældigt, at det netop er på en højskole, man finder disse minder, for det var ikke mindst i højskolekredse, George's ideer fandt genklang i årtierne omkring sidste århundredeskifte. Specielt Husmandsskolen har haft flere forstandere, som interesserede sig meget for emnet. Først og fremmest gælder det Jakob E. Lange, som oversatte Henry George's hovedværker til dansk og på mange andre måder arbejdede utrætteligt for udbredelsen af hans ideer. Hans minde-talerstol i parken vidner da også herom. Henry Georges ideer har med vekslende styrke og held påvirket dansk politik gennem hele århundredet. Flere politiske partier har eller har haft dele af ideerne på programmet. Det gælder som bekendt først og fremmest Danmarks Retsforbund, men også Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. På selve dagen for mødet er det 160 år siden, Henry George blev født i Filadelfia i USA. Han viste sig snart at blive en meget spændende personlighed, selvstændigt tænkende, rejselysten og nysgerrig. Han tog ikke nogen højere uddannelse, men tænkte over, hvad han så og var i stand til at forklare sammenhængen i det ellers meget brogede billede, som samfundsudviklingen i Amerika på den tid tegnede. Efterhånden som udviklingen og velstanden bredte sig mod vest på det amerikanske kontinent, steg også fattigdommen. I bogen "Fremskridt og Fattigdom" forklarer han dette med, at kun jordejerne får virkelig gavn af en sådan udvikling, med mindre samfundet inddrager disse samfundsskabte værdier til fælles bedste. George udgiver efterhånden en lang række bøger om samfundsspørgsmål, og han gennemfører en par verdensomspændende foredragsrejser. Tilsammen giver alle disse aktiviteter en sammenhængende og velbegrundet anvisning på, hvordan et fornuftigt samfundssystem bør indrettes. Da Henry George døde for 101 år siden, var han midt i en opslidende valgkamp for at blive borgmester i New York. I stedet blev han hyldet ved en af de største sørgehøjtideligheder, man hidtil havde oplevet i storbyen. En af de store aviser i New York skrev bl.a.: Han var mere end en kandidat til et embede, mere end en politiker, mere end en statsmand; han var en tænker, hvis værk tilhører verdenslitteraturen. Han var en evangelist, som bragte budskabet om retfærdighed og broderskab til jordens fjerneste afkroge. Ved mindetalen sagde hans gode ven John S. Crosby bl.a.: Det blev denne mand givet at vise verden, hvorledes alle menneskers naturlige, fælles, lige, ukrænkelige ret til jorden kan sikres, uden at nogen forurettes, og uden at samfundet omstyrtes. Det bliver interessant at høre, hvad Ebbe Kløvedal Reich har at fortælle om denne spændende persons liv og færden, både om detaljerne og om den store sammenhæng; Hvilken betydning fik det allerede den gang, og hvad med den mellemliggende tid og fremtiden? En nærmere præsentation af taleren må være overflødig. Blot skal det nævnes, at Ebbe Kløvedals interesse for dette emne, bl.a. har ført til udgivelsen af en lille biografi om Henry George. J.A.K. bladet