Et portræt af Fælleskassen i København (10-07-99)


Det begyndte i 1976
Topmøde på 4 hjul
Fælleskassen har et "grønt" indhold
Fælleskassens medarbejdere har indflydelse
40 års erfaring + stadig energisk
Økonomisk og menneskelig frigørelse

Det begyndte i 1976 med 6 idealister i en dagligstue. I 1999 rykkede 10 medarbejdere ind i Fælleskassens nye lokaler på 413 m2

Af Poul Busk Sørensen

Københavnere bliver ofte - med eller uden grund - beskyldt for at have en tendens til at bruge flotte ord og store armbevægelser.
Med denne påstand i baghovedet har jeg forsøgt at pålægge mig selv en vis ydmyghed, således at det portræt af Fælleskassen, som redaktionen har bedt mig tegne, kan blive så nøgternt som muligt.
Alligevel kan jeg ikke lade være at kalde det en positiv udvikling, der er sket, siden 6 J.A.K. folk i 1976 stiftede Husum Fælleskasse og blev dens første aktive medlemmer.


Grundlaget for starten i 1976
I J.A.K. bladet nr. 3/1999 - temanummeret om J.A.K. pengeinstitutterne - er der i artiklen "Fra andelspenge til andelskasser" foretaget en historisk gennemgang af de praktiske funktioner, J.A.K. bevægelsen har opbygget gennem næsten 70 år.
I 1973 stod J.A.K. uden sin bank, som netop var fusioneret med Bikuben. Hvad skulle der nu ske? Var det slut med det rentefrie samarbejde, eller var der muligheder for at komme videre på en eller anden måde?
Som beskrevet i den nævnte artikel blev resultatet, at der rundt omkring i landet oprettedes fælleskasser, som i henhold til lovgivningen kunne arbejde uden for offentligt tilsyn, hvis indskyderne geografisk begrænsedes til hjemstedets kirkesogn med tilgrænsende sogne. Den enkelte fælleskasse var juridisk suveræn og med solidarisk ansvar for de aktive medlemmer.
6 J.A.K. folk - ægteparrene Jørgensen og Sørensen samt Johannes Søholm og Peter Zacho - fandt ud af, at de sognemæssigt opfyldte kravene for start af en fælleskasse. Det formelle blev bragt i orden over en kop kaffe hos Ester og H. P. Jørgensen på Åvendingen 19 i Husum den 30. november 1976 - og så havde københavnerne igen en mulighed for at være med i et praktisk J.A.K. arbejde.

En stille start
Husum Fælleskasse gik i gang med at hverve medlemmer blandt kendte J.A.K. folk, deres familie og venner samt andre, som hen ad vejen blev vundet for det rentefrie samarbejde. Ikke mindst dagligstuemøder var en meget anvendt form til oplysning om fælleskassen.
Ofte havde "kirkesogns-begrænsningen" til resultat, at en interesseret ikke kunne komme med. Så var der ikke andet at gøre end at stifte flere fælleskasser, hvilket i de følgende år skete i Hørsholm, Gerlev, Vanløse, Roholte, Avedøre og Hvidovre.
I alle kasser blev der gjort et idealistisk og ulønnet arbejde for at fremme J.A.K. sagen, men selvfølgelig var det målt i forhold til bankverdenen små tal, der blev arbejdet med i fælleskasserne. Det solidariske ansvar havde vel også en vis begrænsende betydning.

Fælleskassen blev pengeinstitut
I 1985 kom der en ny lovgivning, som gav J.A.K. fælleskasserne mulighed for (som andelskasser) at blive pengeinstitutter i lighed med banker og sparekasser. Samtidig blev den geografiske begrænsning ophævet.
6 fælleskasser blev enige om at samle kræfterne gennem en fusion og lade Husum Fælleskasse blive pengeinstitut under vedtægts-navnet "Fælleskassen Samøkonomi - J.A.K. andelskasse". I daglig tale og i markedsføring bruges alene navnet "Fælleskassen".
Det blev fra starten besluttet at satse alvorligt på at drive et pengeinstitut, der gennem en fornuftig indtjening kunne betale sine omkostninger, herunder løn til medarbejdere. Den første medarbejder blev ansat allerede i 1984, den næste i 1985, den tredie i 1986 - og således er der hen ad vejen blevet behov for endnu en ny medarbejder og så videre. I juli 1999 er der 10 medarbejdere ansat i Fælleskassen.

3 adresser på 14 år
Man starter som lille..... Den karakteristik kan man vist roligt give Fælleskassens første lokaler på Nørrebro - et kedeligt butikslokale på 35 m2 med adressen Rantzausgade 38. Her klarede de to første medarbejdere op til 200 andelshavere og medlemmer, indtil Fælleskassen i maj 1986 tog det store spring og lejede 202 m2 i gadeplan hos en andelsboligforening i Korsgade 56, stadig med postnummer 2200 København N. I de første år blev 55 m2 fremlejet til andet kontorformål. De 202 m2 blev senere udvidet med 77 m2 i samme bygning.
I løbet af 1998 blev det klart, at den fortsatte fremgang i antallet af andelshavere og dermed behov for flere medarbejdere gjorde det nødvendigt at se sig om efter endnu større lokaler. Samtidig skulle der foretages tekniske installationer i forbindelse med overgang til datacentral og et nyt telefonanlæg. Valget faldt på 413 m2 på adressen Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg. Den 17. maj 1999 flyttede Fælleskassens 10 medarbejdere ind i de nye lokaler, som de selv har været med til at udvikle (se den særlige omtale på side 19 her i bladet).

Hvem bruger Fælleskassen?
Hovedparten af andelshaverne har begrundet deres valg af Fælleskassen med et eller flere af følgende argumenter: J.A.K. ideen om det rentefri samfund - Den praktiske ramme for grønne og alternative aktiviteter - Medindflydelse i en andelskasse - Det lokale pengeinstitut.
I Fælleskassens første år var andelshavere med private konti den overvejende del af brugermassen. Hen over årene er mange foreninger blevet brugere af Fælleskassen, ligesom der efterhånden er et betragteligt antal selvstændige erhvervsdrivende inden for mange brancher, som har valgt Fælleskassen som deres pengeinstitut. I de senere år har en indsats over for andelsboligforeninger og lille-skoler givet en pæn tilgang.
Det er Fælleskassens hensigt at satse på en bred kunde-sammensætning, hvor det gennemsnitlige engagement pr. andelshaver gør det muligt både at være et konkurrencedygtigt pengeinstitut og samtidig sikre en drift, der giver den nødvendige konsolidering.

Erfaringer fra de første 14 år
Fælleskassen er stiftet som en J.A.K. andelskasse og vedkender sig klart en forpligtelse til at støtte det arbejde, som Landsforeningen J.A.K. og dens lokalkredse udfører for at udbrede kendskabet til ideerne om et rentefrit samfund. Hoved-aktiviteten i Fælleskassen er rentefrie indlån, der giver mulighed for rentefrie udlån, hvor der kun skal betales den for driften nødvendige administration.
De tørre tal fra Fælleskassens start i 1985 til og med regnskabsåret 1998 viser, at der i det store og hele har været fremgang år for år. Der har været meget at glæde sig over. Det har været dejligt at kunne sige goddag til de mange nye andelshavere, som har været med til at øge balancen og egenkapitalen.
Træerne vokser dog ikke ind i himmelen. Også Fælleskassen har måttet konstatere, at det kan være forbundet med risiko at drive pengeinstitut. Hensættelser og direkte tab på udlån kan ikke undgås. Hvis det er hensigten at skabe en virksomhed i fremdrift, må Fælleskassen også kunne betjene erhvervskunder med de konsekvenser for tab, dette måtte medføre.
Det har dog hele tiden været muligt at klare konstaterede tab gennem indtjening på driften eller ved træk på Fælleskassens reserver, således at andelskapitalen på intet tidspunkt har været under kurs 100. Fælleskassen har også gennem alle årene mere end rigeligt kunnet opfylde de krav til solvens, som lovgivningen stiller.
Når Fælleskassens andelshavere, repræsentantskab, bestyrelse, direktion og medarbejdere ser tilbage på de 14 år, kan de med tilfredshed konstatere, at det har kunnet lade sig gøre at drive en andelskasse på et alternativt grundlag, både idemæssigt og med et acceptabelt forretningsmæssigt resultat. Fælleskassen er stadig et lille pengeinstitut, men som en tilfreds andelshaver har konkluderet: Det er vores egen andelskasse..


Balance, egenkapital og solvens
Skemaet viser udviklingen i Fælleskassens balance og egenkapital i perioden 1985- 1998. Ved udgangen af 1998 var balancen godt 130 mio kr.
På aktivsiden udgør udlånene 78 mio kr. Andre væsentlige poster er: Tilgodehavender hos øvrige pengeinstitutter 30 mio kr. - Beholdning af obligationer 19 mio kr.
Passivsiden er domineret af indlånene på 107 mio kr. Egenkapitalen er sammensat af: Andelskapital 11,7 mio kr. + Reserver 6,7 mio kr.
Fælleskassens solvensprocent af de vægtede aktiver er 18,0 - som rigeligt opfylder lovens krav, minimum 8%.

År	Balance	Egenkapital	Solvens
1985	11.141.263	5.725.961	99,6%
1986	22.174.368	6.428.832	40,8%
1987	23.137.762	4.043.083	21,2%
1988	34.316.198	5.149.849	16,8%
1989	41.078.191	6.344.273	18,7%
1990	46.534.817	7.346.248	20,5%
1991	52.866.897	9.012.656	23,9%
1992	70.775.367	9.293.222	19,9%
1993	68.527.834	10.679.680	20,7%
1994	79.266.800	11.869.969	19,9%
1995	89.555.402	13.814.821	22,6%
1996	98.344.840	16.148.531	21,0%
1997	113.023.390	18.038.036	20,3%
1998	130.072.922	18.439.471	18,0%

Andelshavere og medlemmer
Fælleskassens brugere skal i henhold til vedtægterne være enten andelshavere eller medlemmer. Retningslinjerne for optagelse fastlægges af bestyrelsen, som i efteråret 1991 besluttede, at der indtil videre kun optages andelshavere som nye brugere af Fælleskassen. Børn under 18 år, hvor mindst een af forældrene er andelshaver, vil dog kunne optages som medlemmer.
Ved udgangen af 1998 havde Fælleskassen 2.732 andelshavere og 611 medlemmer = 3.343 brugere.

År	Andelshavere	Medlemmer	Brugere
1985	175	65	240
1986	314	166	480
1987	459	331	790
1988	808	463	1.271
1989	985	630	1.615
1990	1.164	765	1.929
1991	1.389	790	2.179
1992	1.827	764	2.591
1993	2.062	715	2.777
1994	2.237	696	2.933
1995	2.429	673	3.102
1996	2.589	588	3.177
1997	2.654	614	3.268
1998	2.732	611	3.343

Fælleskassens organisation
I henhold til Fælleskassens vedtægter vælger andelshaverne på generalforsamlingen et repræsentantskab på 24 medlemmer (hvert år vælges 8 for 3 år).
Herefter vælger repræsentantskabet 6 medlemmer til bestyrelsen (hvert år 3 for 2 år). Herudover består bestyrelsen af en offentlig repræsentant udnævnt af økonomiministeren og et medlem valgt af medarbejderne.
Når Fælleskassen har valgt modellen med både repræsentantskab og bestyrelse, hvor man efter loven kunne nøjes med at lade generalforsamlingen vælge bestyrelsen direkte, har det flere årsager.
En væsentlig årsag er hensynet til en stabil ledelse af Fælleskassen. Det ville være uheldigt, hvis en tilfældig stemning på en generalforsamling kunne få bestyrelsens flertal væltet. Derfor er valg af bestyrelse overladt til repræsentantskabet, hvor der højst kan skiftes 8 medlemmer ud hvert år.
Repræsentantskabet vil kunne løse en række opgaver, som bestyrelsen i en stadigt voksende andelskasse ikke har tid og kræfter til. Samtidig har repræsentantskabet en funktion som "rugekasse" for kommende bestyrelsesmedlemmer. Fælleskassen satser på altid at have indsigtsfulde afløsere klar til at overtage ledige pladser i bestyrelsen.
I et anderledes pengeinstitut som Fælleskassen sker den vigtigste markedsføring efter "mund-til-øre-metoden". Her kan medlemmer af repræsentantskabet udfylde en vigtig opgave som "lokale ambassadører".

Topmøde på 4 hjul
Rullende planlægning er et kendt begreb i erhvervslivet. Udtrykket dækker det faktum, at en virksomhed ikke kun lægger budget for eet kalenderår (og så pludselig opdager, at nu er det december igen) - men hele tiden lader planlægning og budget "rulle" et antal år frem i tiden.
Også Fælleskassen kender til rullende planlægning, endda helt bogstaveligt. Det forholder sig nemlig sådan, at formand Morten Andersen og direktør Asger Sørensen efter hvert bestyrelsesmøde har en fælles biltur på ca. 50 km.
Selv om formand og direktør ikke alene kan bestemme alt i Fælleskassen (det skal den aktive bestyrelse nok forhindre), er der ingen tvivl om, at dette "rullende" fællesskab på 4 hjul har en vis betydning for J.A.K. andelskassen i København. Engagementet hos begge er nemlig så stort, at de simpelt hen ikke kan lade være at følge op på det netop overståede 5 timers bestyrelsesmøde, og hvordan beslutninger og fremkomne ideer kan få indflydelse på Fælleskassens fremtid.
De organisatoriske opgaver betyder for bestyrelse og direktion mindst 20 møder om året, hvilket igen giver Morten og Asger mulighed for 1.000 km rullende planlægning.

Fælleskassen har et "grønt" indhold
Mange af Fælleskassens brugere kommer fra den såkaldt grønne og alternative sektor, hvilket også giver sig udslag i "grønne tilbud på hylderne".
Gennem alle årene har Fælleskassen haft et godt samarbejde med folkene bag Foreningen Regnbuekassen - det har betydet rentefrie indlån, hvor årskronerne (lånemulighederne) er øremærket til "Regnbue-lån" anbefalet af foreningens bestyrelse.
Et andet "grønt" samarbejde er TØFF, som i det daglige konto-forhold arbejder efter samme rentefrie recept, men hvor medlemmerne på fællesmøder indstiller "grønne" projekter til lån gennem Fælleskassen.
Kontakten med det menneskeligt grønne miljø har fået afgørende betydning ved indretningen af Fælleskassens nye lokaler på Bülowsvej. Hvor det har været muligt, er der i valg af materialer taget "grønne" hensyn.

Eksempler på "grønt" materialvalg
Alle 413 m2 gulve er belagt med genbrugs-bøgeparket. Gulvbrædderne har tidligere været anvendt i andre bygninger, men kunne efter en afhøvling anvendes i Fælleskassen i stedet for at ende som pejsebrænde. Gulvene er behandlet med linolie.
Der er brugt naturmaling overalt på vægge og andre malede flader. Bordplader er overflade-behandlet med giftfri væsker. Møbelstof på stole er økologisk materiale. Belysning er sparepærer. Der er skabt et vandtrappe-miljø. Et rodzone/luftrense-anlæg giver tilpas luftfugtighed i lokalerne.
Alle kontormøbler opfylder lovens krav til indretning af arbejdspladser - ergonomisk korrekte osv. Har man i dagens løb lyst til at stå op til sit arbejde i stedet for hele tiden at sidde ned, kan skrivebordspladen med et let greb hæves til den ønskede højde!
Forskellige andre detaljer er med til at gøre Fælleskassen til en af de "grønneste" arbejdspladser i København. Som bruger af Fælleskassen kan man ikke undgå at lægge mærke til, at medarbejderne er stolte af deres nye arbejdsplads, som de selv har været til at udvikle.


Fælleskassens medarbejdere har indflydelse

Ved generalforsamlingen i 1998 blev Fælleskassens vedtægter ændret, således at medarbejderne fik mulighed for at vælge en repræsentant direkte til bestyrelsen. Denne chance for at udøve indflydelse på beslutningerne blev straks udnyttet, således at Ole Jørgensen i juni 1998 blev det første medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i et J.A.K. pengeinstitut.

Også på andre områder har Fælleskassens medarbejdere ønsket at gøre deres indflydelse gældende.
To medarbejdere har meget aktivt deltaget i ejendomsudvalget vedrørende de nye lokaler, ofte ved møder uden for normal arbejdstid.
Tilslutningen til en datacentral har involveret medarbejdere til besøg i andre pengeinstitutter, bl.a. en rejse til Ærø - og den endelige afgørelse om valg af datacentral skete ved en høring blandt samtlige medarbejdere.
Hovedparten af medarbejderne deltager hvert år i et lørdagsmøde om Fælleskassens strategi for de kommende år.

Hvad mener Ole Jørgensen så om sin rolle i bestyrelsen?
Den 25. juni 1998 blev fuldmægtig Ole Jørgensen - 45 år og ansat siden 1993 - uden modkandidater valgt som medarbejdernes repræsentant til Fælleskassens bestyrelse. J.A.K. bladet har bedt Ole berette om sine erfaringer fra det første år som beslutningstager på højeste niveau.

Ikke blot en arbejdsplads
Ole ser det som noget helt naturligt, at netop en andelskasse giver medarbejderne mulighed for at deltage i beslutningsprocessen. At være medarbejder i en virksomhed, der bygger på andelstanken, er for ham ikke blot en arbejdsplads, hvor man får sin løn, men også en følge af et ønske om at påvirke den demokratiske proces i samfundet.
Samtidig er han helt enig i de betragtninger, der førte til, at Fælleskassen ændrede sine vedtægter, således at en medarbejder - selv om hun eller han naturligvis er andelshaver - ikke kan vælges til repræsentantskabet og derigennem blive medlem af bestyrelsen. Det ville ikke være ønskeligt, hvis medarbejderne besatte så mange pladser, at de kunne have afgørende stemmemæssig indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen.
Ole har følt sig godt modtaget i bestyrelsen og fornemmer, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer virkelig tager medarbejdernes synspunkter alvorligt. På den anden side er han selv bevidst om, at hans rolle ikke er som fagforeningsmand, men som et ansvarligt bestyrelsesmedlem, der skal være med til at træffe de beslutninger, som objektivt set er de bedste for Fælleskassen.

Det fælles ansvar
Hvis såvel medarbejderne som Fælleskassen skal have gavn af denne nyskabelse, anser Ole det som en vigtig og naturlig opgave at give sine kolleger løbende information om arbejdet i bestyrelsen. Han kender naturligvis sin tavshedspligt i følsomme sager, men det har indtil nu ikke været noget problem.
Rent praktisk har Ole aftalt med direktør Asger Sørensen, at de sammen giver en orientering på første ugentlige personalemøde efter hvert bestyrelsesmøde, og tillige arbejdes der på, at der udfærdiges et skriftligt referat til medarbejderne.
Den øgede information kan være med til at skabe et yderligere engagement hos medarbejderne i Fælleskassen, hvilket også kan betyde, at det medarbejdervalgte medlem får ideer fra kollegerne til det fremtidige arbejde i bestyrelsen - til gavn for alle i og omkring Fælleskassen.
Ole Jørgensen er valgt for en periode på 2 år. Erfaringerne fra det første år har været så gode, at han med fortrøstning har taget fat på det næste års mange udfordringer i Fælleskassens bestyrelse.


40 års erfaring + stadig energisk

Der kan ikke være ret mange J.A.K.-bladlæsere, som ikke kender navnet Poul Busk Sørensen. En vidende ildsjæl med et indgående kendskab til pengepolitik m.v. både inden for og uden for J.A.K.-sfæren, en glimrende skribent og en lytteværdig og til tider humoristisk taler. Poul er en person med høje idealer og stor kreativitet.

Af Finn Bentzen

Mødet med "hovedpersonen" finder sted i Fælleskassens nye lokaler på Bülowsvej i København, og vi kan jo begynde med at spørge dig Poul:" Hvor langt tilbage går dit kendskab til J.A.K.-bevægelsen, og hvem eller hvad fangede din interesse?"
"Under min militærnægtertjeneste i årene 1959-1961 mødte jeg for første gang J.A.K. bevægelsen."
Pouls umiddelbare opfattelse af situationen var, at det var dog det mærkeligste, han nogensinde havde hørt om, selvom Poul kommer fra et dengang typisk husmandsmiljø, hvor andelstanken i alle dens afskygninger, som mejeri, slagteri, brugsforening, var en del af hverdagen.
Disse forskellige grene af andelsbevægelsen havde dog aldrig drøftet og analyseret pengekredsløbet som J.A.K.
Spørgsmål som rentens betydning var end ikke ofret et eneste spørgsmålstegn.
I netop de år - årene 1959-1961 - var J.A.K. både en bank og et ideal, så Poul blev hurtigt "fanget" af den store mødeaktivitet og fik interesse for selve ideen.
Det kan således sluttes, at allerede i 1961 var Poul blevet en overbevist J.A.K.- mand og blev derfor også abonnent på J.A.K.-bladet og kunde i J.A.K.-Banken.

Når du nu har været med i så mange år, må det næste spørgsmål naturligvis være:" Hvilke opgaver har du haft inden for J.A.K.-bevægelsen gennem årene?"
"Ja, allerede i 1966 blev jeg engageret i lokalkredsarbejdet, og lige siden har både min kone - Inger - og jeg været med i dette arbejde."
Poul var og er altid den udadvendte. Inger er den, der samlede og fortsat samler tingene op, og sammen var og er de mestre i at skabe "J.A.K.-resultater".
"Ja, som nævnt har jeg deltaget i lokalkredsarbejde siden 1966. De sidste 15 år har jeg været formand for J.A.K. - Københavns lokalkreds."
"Ligeledes har jeg været ansat i Fælleskassen siden den 1.8.1984 og gik først på efterløn pr. 30.11.1998. Jeg var Fælleskassens første medarbejder og dermed fulgte titlen "direktør", selvom betegnelsen "altmuligmand" nok havde været mere dækkende for arbejdets karakter".
Da Poul "overlod" direktørstolen til Fælleskassens nuværende direktør - Asger Sørensen - pr. 1.4.1991, blev Poul "udnævnt" til informationschef - en udnævnelse, vi er mange, der genkender Poul i. Pouls enestående evne til at komme i kontakt med alle interesserede og ikke-interesserede fornægter sig ikke.
Det skal også lige med her - bare for en ordens skyld - at efter jeg havde optaget mit interview med Poul, blev han senere samme aften valgt til næstformand i Fælleskassens repræsentantskab.

"Har du også været aktiv inden for J.A.K.-Landsforeningen?"
"Lad mig først understrege, at Landsforeningens arbejde altid har interesseret mig. Vi to kan vist blive enige om, at netop det idemæssige sigte - som er uafhængigt af karakteren af det aktuelle J.A.K. arbejde - bør have et større lod på vægtskålen.
Idealet - det rentefri samfund - er hovedsagen!"
"Men, for at svare på dit spørgsmål, så var jeg faktisk med i Landsforeningens ledelse i 1970-erne.
Nu er det imidlertid sådan, at vi mennesker - efter min opfattelse - er udstyret med forskellige talentkerner, og jeg har så meget selverkendelse, at jeg må tilstå, at det ikke ligefrem er de administrative opgaver, jeg prioriterer højest, men snarere rollen som formidler. Derfor viser resultaterne også, at formidlerrollen har været mit hovedområde ( det med at skrive artikler i blade og aviser, det at medvirke i radio og tv. o.s.v.)."
Nu skal det imidlertid ikke glemmes, at Poul i årene 1980-1984 var J.A.K.-bevægelsen en betydelig støtte og arbejdskraft, idet Poul på daværende tidspunkt repræsenterede de dengang værende 55 J.A.K. - Fælleskasser i det udvalg under Industriministeriet, som beskæftigede sig med og forberedte den nye lovgivning f.s.v. angik pengeinstitutter (den lov J.A.K. pengeinstitutterne arbejder efter i dag).

Du er nu indtrådt i J.A.K. bladets redaktion til stor glæde - i hvert fald for den øvrige redaktion. Hvad mener du at kunne bidrage med?
Hvordan forener vi gamle og nye ideer??
Hvordan kommer vi ud til en større berøringsflade??
Er det nye look også en af vejene for større gennemslagskraft ?
"Det var mange tunge spørgsmål på én gang, men lad mig forsøge at besvare dem således:
J.A.K. er en af de brikker i det store puslespil, der på seriøs vis kæmper mod det spekulative samfund. J.A.K. må erkende, at det er nødvendigt at samarbejde, i betydningen arbejde sammen, med andre foreninger og bevægelser, der har samme holdninger og indhold. Og i den betydning kan man vel sige, at netop det gamle giver os muligheder for - på erfaringens grund - at komme videre og samtidig tilpasse"
"Skal vi nå en større berøringsflade, så kræver det først og fremmest hårdt arbejde.
Det kræver ligeledes, at man tror på budskabet og kender budskabets indhold.
Endelig kræver det selvsagt kvalitet i formidlingen.
Samlet kan det vel siges på den måde, at vi skal til stadighed blive bedre til at formidle budskabet.
"På vej ind i et nyt årtusinde" kræver kvalitet. Derfor var og er J.A.K. bladets nye look en nødvendighed.
Skal vi bevare de budskaber, der formidles som det trykte ord (det gælder ikke mindst de budskaber, som kræver fordybelse og ofte ensomhed) og skal vi ikke alene ligge under for teknologiens hellige budskab og måden, den formidler budskaberne på, så må vi arbejde med kvalitet, både når det gælder indhold og når det gælder look.
Vi skal fremover tilstræbe flere artikler, der både indholdsmæssigt som sprogligt kan virke udfordrende og kræver stillingtagen."

Kan selve J.A.K. ideen være foruden J.A.K. bladet og Landsforeningen J.A.K.?
"Efter min mening er Landsforeningen det nødvendige brohoved til at videreføre selve idegrundlaget for J.A.K. bevægelsen.
J.A.K. bladet er en vigtig informationskilde, et vigtigt informationsredskab, hvis målene og budskabet skal spredes.

Hvad er dine forventninger til J.A.K. bladet og Landsforeningen nu og fremover?
Forventningerne er store med den linie, der nu er lagt. Der har været en positiv modtagelse fra bladets gamle og nye læsere, og J.A.K. pengeinstitutterne som helhed har taget godt imod det nye blad og sluttet op omkring det.
Det må imidlertid ikke blive en sovepude for redaktionsudvalget, for der skal hele tiden fornys, komme nye ideer og "fremskaffes" nye og gode artikler. Der skal også informeres om møder og aktiviteter både lokalt og på landsplan. Det er utrolig vigtigt, at kontakten til alle grene af J.A.K bevægelsen holdes ved lige og gerne udbygges, mener Poul Busk Sørensen.

Kan J.A.K. overleve den nye europatid og det store fælles Europa med fælles mønt o.s.v.? Nu mener jeg personligt, at J.A.K. ikke kun skal være en "forening" med billig rente for de indviede. Hvad mener du, en billig rente betyder uden etiske holdninger? Er det ikke som det reneste tevand uden teblade, eller de bedste teblade uden rent vand?
Lad mig besvare dit sidste spørgsmål således. "En sandhed behøver ikke at organiseres for fortsat at være en sandhed". Jeg tror, J.A.K. ideen vil overleve, uanset om vi overbydes med tyske DM, engelske PUND, amerikanske DOLLARS eller en fælles EURO. Møntsorten og navnet er ikke det afgørende.
Nej, det er spekulationen, der skaber renten - og det er renten, der skaber ufreden."
Det er en kæmpeopgave at ændre det nuværende system til en rentefri økonomi, det er sikkert. Det er Pouls opfattelse, at det pres, der lægges på det enkelte menneske, smitter naturligt af på den måde, vi lever sammen på i dagens samfund. Derfor mener Poul, at først når dette pres fjernes fra menneskehedens skuldre, er der større chancer for en bedre moral og højere etik og dermed en anden og bedre prioritering af det enkelte væsens livsopgaver og livsoplevelse.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til dig Poul, for dine interessante svar på mine spørgsmål. Vi glæder os meget til at læse indholdet af dine fremtidige artikler i J.A.K. bladet. Vi har omtalt din viden og indsigt - og det er en behagelig kendsgerning - men du har også to andre egenskaber, som er vigtige, nemlig energi og arbejdsglæde. Disse to egenskaber får du rigeligt brug for i dit fremtidige arbejde for J.A.K. bladet.

I forlængelse af interviewet med Poul har J.A.K. bladet fundet det naturligt at gengive et uddrag af hans tale ved morgensamlingen på J.A.K.s årsmøde 1999

J.A.K. tanker en søndag morgen:

Økonomisk og menneskelig frigørelse

Af Poul Busk Sørensen

Jeg har flere gange kredset omkring de to begreber "økonomisk og menneskelig frigørelse".
Frigørelse er for mig et fantastisk ord - et ord med meget større rækkevidde end det sædvanligt brugte: Frihed. Ordet "frihed" kan dække over så meget; Frihed fra sult, frihed fra slaveri, frihed til at herske over andre. Ja, med frihed som adelsmærke kan man føre krig mod andre nationer for at påtvinge dette lands indbyggere "vores frihed". Når begrebet frihed udøves på bekostning af andre, har det efter min bedste opfattelse ikke noget med menneskelig frigørelse at gøre.
Menneskelig frigørelse betyder for mig, at man har gjort sig fri, har opnået den ydre og indre frigørelse, som tillader een at tænke, tro og tale frit samt at handle uden praktiske og tankemæssige bindinger, uden styring af ydre forhold, som f.eks. økonomisk afhængighed.
For mig er kampen mod renten en sammensmeltning af økonomisk og menneskelig frigørelse. Økonomisk frigørelse er praktisk handling, hvis resultat kan være et vigtigt skridt på vejen mod menneskelig frigørelse - men omvendt kan menneskelig frigørelse danne grundlag for de handlinger, der resulterer i økonomisk frigørelse.

Et lysende eksempel
Her er det væsentligt at slå fast, at begrebet "menneskelig frigørelse" ikke for mig er lig med en religiøs, åndelig svæven på en sky højt hævet over det jordiske livs fortrædeligheder, men midt i kampen at være et lysende eksempel på: Et opgør med vanetænkning - Et åbent sind over for nye tanker - Mod til at have sin egen mening - Vilje til at gennemføre sine mål.
Et opgør med vanetænkning er blandt andet evnen til at sætte spørgsmålstegn ved økonomers og politikeres stædige fastholden af rentens funktion i samfundsøkonomien.
Et åbent sind over for nye tanker kan være en undersøgelse af J.A.K.s tanker om en samfundsbank, der rentefrit stiller de fornødne omsætningsmidler til rådighed - men også en ærlig vilje til ikke straks at forkaste andre bevægelsers søgen efter en rigere menneskelig tilværelse.
Mod til at have sin egen mening end på på bjerget gældende er ikke enhver beskåret. Det er menneskelig frigørelse at turde fremlægge sit eget gennemtænkte løsningsforslag, ikke for enhver pris hvor som helst - men hvor det naturligt falder for.
Vilje til at gennemføre sine mål er en naturlig forlængelse af et opgør med vanetænkning, et åbent sind over for nye tanker og mod til egne meninger. I gennemførelsen af sine mål er det menneskelig frigørelse, hvis det sker i ydmyghed over for den opgave, der er blevet os betroet.

J.A.K. har plantet et træ
Ydmyghed i bevidstheden om vore tankers værdifuldhed gør det unødvendigt at føre os frem med en højrøstet bedreviden og et hastværk, hvor kommende medarbejdere presses ind i et fællesskab, de endnu ikke fatter. Menneskelig frigørelse er også at plante et træ, passe og pleje det med omhu og kærlighed - og tålmodigt vente på, at det skal bære frugt.
J.A.K. har plantet et træ - Lad os af alle kræfter fortsætte kampen for den økonomiske frigørelse. Den bærer i sig kimen til J.A.K.s egentlige mål: Den menneskelige frigørelse.


J.A.K. bladet