J.A.K. bladet Et synspunkt i andelsbevægelsens hundredår (10-06-99) Af Hans Jørgen Møller Kristensen Var der noget andelsbevægelsen glemte/overså? Ingen er i tvivl om, at dansk landbrugs succes skyldes samarbejdet i andelsbevægelsen. Ikke mindst landboerne kommer med næsten lovbundne mellemrum i økonomiske vanskeligheder: For meget vand. For lidt vand. For små priser m.m. Der var krise i 1930'erne, og igen i 1980'erne, hvor mere eller mindre fornuftige investeringer i produktionsapparatet skete i tillid til fortsat vækst. Da væksten i 1980'erne standsede, var tvangsauktionerne tilbage igen med fuld styrke - akkurat som i 1930'erne. "Rentedøden" var en kendsgerning. Den nuværende krise bliver sikkert ikke den sidste. I andelsbevægelsen er man fælles om produktionsmidlerne, hvorfor er man ikke fælles om finansieringen? Godt nok findes der andelsbanker, men de er almindelige pengeinstitutter, der først og fremmest skal varetage fundamentale bankinteresser: Størst muligt udbytte til ejerne. Hvordan mon det var gået, hvis de danske bønder havde reserveret en beskeden procentdel af overskuddet i en andelsfond, til rentefrie udlån, der kun kostede administrationsomkostninger? Landboerne ville have haft et sted at få hjælp i dårlige tider og ikke som nu være henvist til ydmygende tiggergang til minister eller bankdirektør! De ville reelt set "kun komme i gæld til sig selv" og - som altid i andelsbevægelsen - med indflydelse på lånevilkår og tilbagebetalingstid. Den tillid, et sådant solidarisk lånesystem skaber, har Karen Blixen beskrevet meget smukt i "Skygger på græsset" fra side 30. Det er ikke for sent at komme i gang med denne "glemte andelskasse". (Kunne meget vel blive højaktuel ved en kommende overgang til mere naturlige driftsformer). J.A.K. bladet