J.A.K. bladet Det er ingen forpligtelse!!! (10-04-99) Af Finn Bentzen NEJ!!! Det er ingen forpligtelse at være medlem af Landsforeningen J.A.K., men når henses til Landsforeningens formål Gennem oplysning af rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse - samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål så burde det være en del af hverdagen - for os som er medlemmer af Landsforeningen - at forsøge - ikke gennem "overtalelse", men via en åben debat - at medvirke til en forøgelse af medlemstallet. Må jeg derfor - som medlem af Landsforeningens valgte ledelse - opfordre alle Landsforeningens medlemmer til at "tegne" mindst et nyt/gammelt medlem i 1999. Tænk, hvis vi ved årtusindskiftet kunne have bare 2000 medlemmer - selv om kvaliteten er bedre end kvantiteten - og tænk, hvis vi alle - medlemmer - kunne være medvirkende hertil. Der er ingen af Landsforeningens medlemmer, der ikke mindst kan tegne et medlem. Her er jo ikke tale om medlemskab af et politisk parti, men om støtte til en bevægelse, der under ansvar arbejder for en menneskelig frigørelse. Kan man arbejde for noget større og bedre? Det burde ikke kræve medlemskort at arbejde for menneskelig og økonomisk frigørelse. Det kan vi være enige om; men så længe kun så få - aktivt - vil medvirke til at viderebringe "budskabet" og oplyse om den menneskelige og økonomiske frigørelse - selv om verdensøkonomien, med spekulation, sammenbrud, kaos, og hvad ved jeg, har dokumenteret til fulde, at J.A.K. budskabet er - i hvert fald - en af vejene til økonomisk frigørelse, så er det nødvendigt med en aktiv J.A.K. profil, der gennem J.A.K. bladet og andre oplysningsmidler tegner og fortæller og begrunder vor eksistensberettigelse. Den tid, jeg har fået lov til at virke aktivt i landsledelsen, har givet så mange menneskelige rigdomme, som jeg gerne vil dele med andre. I, som har været medlem af Landsforeningen - gennem en menneskealder - burde være så "berigede", at I mindst skulle kunne tegne 10 nye medlemmer. Hvorfor sker det så ikke? Er det at være blevet oplyst om Landsforeningens formål og set, at "systemet" virker gennem de praktiske funktioner, der sker via vore "pengeinstitutter" i dag, ikke en mulighed, vi burde dele med andre? Er det at have mødt så mange dejlige mennesker med så mange forskellige meninger og synspunkter, som giver livserfaring, når udvekslingen sker med hjertet og ikke med barnlig forfængelighed, ikke en anbefaling værd for naboen? Det vil - er jeg overbevidst om - glæde Landsforeningen J.A.K. - hvis ikke kun få, men alle medlemmer, vil være medvirkende til at opfylde ønsket om en "stærk" forening. Vi skal samle på venskab og næstekærlighed og ikke på splittelse, kiv og såret forfængelighed. Det er ingen forpligtelse! - Men er det en aftale? J.A.K. bladet