J.A.K. er en naturlig del af det bæredygtige samfund

Leder af redaktionen

Det bæredygtige samfund er en nyskabelse. Alene at forme det i teorien er en næsten uoverstigelig barriere for dets udvikling. Vi er på mange måder fanget af traditionelle tankegange. Netop derfor er det af uhyre vigtighed, at vi, som arbejder for et nyt økonomisk system, og dermed for et nyt samfund, sætter os i stand til at frigøre os af traditionelle løsningsforslag, så vi kan finde løsninger, der virkelig kan være bud på vore dages store problemstillinger.

Ikke mange forstår rækkevidden af økonomiens betydning for ændringen af et samfund, hvorfor de fleste revolutioner er endt med undertrykkelse på den ene eller anden måde. Er det lykkedes at frigøre sig fra det ene åg, har man blot underkastet sig et andet. Det ønsker vi i J.A.K. ikke at gøre efter, hvorfor vi i Landsforeningen J.A.K.- bl. a. gennem udgivelsen af J.A.K. bladet - ønsker at øge bevidstheden omkring problemstillinger, der må medtænkes, når man ønsker at skabe et nyt og bedre samfund, eller blot en bedre fremtid, der giver vore børn og børnebørn de samme muligheder, som vi har haft.

I dette nummer af J.A.K. bladet er der flere, der giver deres bud på, hvordan hver enkelt kan gøre en indsats. Vel kan ikke alle dyrke jorden, men vi kan hver på vores måde styrke dem, som i deres dyrkning af jorden tilstræber en dyrkningsform, der svarer til vores opfattelse af "det rigtige". For det er vel det, det handler om, nemlig at gøre det rigtige. "Det rigtige" er ikke det forretningsøkonomisk mest profitable, men netop "det rigtige". Vi ved alle inderst inde, hvad det er.

Fra at være politiske forbrugere kan vi bevæge os til at være etiske forbrugere, nemlig fra forbrugere, der kun køber det politisk korrekte, til at leve det etisk forsvarligt. Det kommer meget nemt til at lyde frelst, eller hvad man nu vil kalde det, men det er vel sådan det er?

I de tidlige J.A.K. dage var mange J.A.K. folk optaget af andet og mere end blot økonomien. På J.A.K. kurserne blev der undervist i såvel økonomi som biodynamisk dyrkning, menneskets rette ernæring samt dennes betydning for vor åndelige udvikling. Det virker nok ret fremmed på os i dette århundredes sidste år, men det er nok typisk for netop dette århundrede, at vi har bevæget os meget mod den intellektuelle og materielle sfære. Det spirituelle dyrkes overvejende intellektuelt, kan man måske sige. Når vi tænker tilbage på de gamle kæmper i J.A.K. var de jo netop kæmper, fordi de også evnede at forholde sig spirituelt til dagligdagens problemstillinger. Skal vi finde løsninger, der kan bære, må vi bevæge os derhen igen, og det gør vi bedst ved at inddrage den etiske dimension som en del af det stof, hvoraf vi skaber bæredygtige løsninger. J.A.K.s økonomiske teorier er en naturlig og central del af et bæredygtigt samfund, hvilket pålægger os i J.A.K. et voldsomt ansvar. Tør vi som bevægelse og ikke mindst som enkeltpersoner vedkende os dette ansvar?

Med tanker på de gamle kæmper har det været godt at redigere dette blad, og det er med glæde, vi sender det til dig.