Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2010

MATERIALER PÅ NETTET – KAN DE BRUGES?
Af Morten Schjøtt

Materiale på nettet har den fordel, at det er tilgængeligt for mange - og meget varieret. Til gengæld kan det være en sej proces at finde lige det, man søger. Jeg vil i det følgende forsøge at bane vejen ved at foretage en hurtig rundtur på nettet for at se, hvad der tilbydes til fordybelse i emner som rentefri økonomi og alternative økonomiske løsninger.

Min første søgning lød på ”rentefri økonomi”. Den gav en række henvisninger til Landsforeningen J.A.K. og til J.A.K. pengeinstitutterne. Og en enkelt til en dansk facebook-gruppe. De fleste navne her kunne genkendes som J.A.K.ere, så det er altså et forum, hvor man kan drøfte enkeltspørgsmål eller lufte nyheder.
”Samfundsbank” gav – ud over henvisninger til J.A.K. – links til Retsforbundet og dagbladet Arbejderen. Samt nogle kritikere af alt, hvad der lugter af socialisme. Samfundsbanken må siges at være et politisk emne, og der kan debatteres i et væk, måske endda uden at det bliver konkret. Vi har noget af en opgave dér.
Videre til ”alternativ økonomi” – der er mindre debat og mere vidensamling. Man kan fx man finde henvisninger til afsluttende opgaver på vore videregående uddannelsesinstitutioner og artikler fra aviser. Og vores egen Viggo Boller optræder på et link til en islamisk side! Linket fortæller i øvrigt klart om det islamiske forbud, riba, mod renter. Et link til en side om alternativ økonomi i Sverige henviser desværre kun til en maskinoversat hjemmeside, der ikke bringer meget nyt, ud over historisk viden om svenske forhold. Så selv om søgeordet ”alternativ økonomi” er mere givende end ”rentefri økonomi”, er det meget spredt fægtning og kun lidt guf.
Med søgeordene ”rente – økonomi – vækst” kommer der et puslespil helt uden brikker. Der er interessante artikler her og dér, men de kan ikke rigtig få mig op på dupperne.

Næ, min far, vi må udenlands. Der sætter sproget sine begrænsninger; i det følgende har jeg holdt mig til det engelske ud fra den formodning, at de fleste i Danmark forstår engelsk, uden nødvendigvis at kunne tale og skrive sproget.
Første forsøg er ”money without interest”. Og minsandten om ikke der øverst kommer to henvisninger til J.A.K.; én til J.A.K. Italien og én til en artikel om danske J.A.K. Det er godt for selvfølelsen! Resten er et bredt udsnit af henvisninger til måder at omgå rentetvangen, når man skal bruge likvider.
Næste skud bliver ”alternative money”. Der er mere gods i resultatet. Frem dukker forskellige sites med forskellige historier, selvfølgelig mest om amerikanske forhold. Men også sites med gode artikler, fx af en Flemming Funch. Og her viser nettet sin styrke, for næste søgning må naturligvis være ”flemming funch”. Og det er ikke kedeligt. Der er stof til eftertanke i hans slideshow om kritiske tilstande i systemer. Og han kan naturligvis kontaktes via Facebook. Men nu er vi ude af en tangent.

Indtil nu har søgningen været tilfældig, præget af ønsket om at se, hvad der lå af visionær tænkning på det økonomiske område. Og vel at mærke tanker, man kan få del i for ulejligheden og en minimal betaling til netudbyderen. Denne rundtur har vel taget i omegnen af et par timer eller tre, og det er et godt spørgsmål, om udbyttet står mål indsatsen. For det er tiden, som bliver ens egen indsats i jagten på den relevante information, og det tager tid at undersøge de sites, som ikke umiddelbart giver deres indhold til kende. Og derefter skal de så vurderes op imod, hvad man ved i forvejen.

For at kunne overskue et nyt emne er en samlet fremstilling klart en fordel. Det er nemmere at følge logikken - og nemmere at komme dybt ned i emnet. For år tilbage var det ensbetydende med at læse en bog eller gå til et foredrag, muligvis se en dokumentarfilm. Og så kunne man supplere med film og teater om samme emne. I dag har vi også andre muligheder, som på langt sigt måske bliver de mest udbredte: Video- og filmklip på nettet. For at opsøge dem skal vi gå en omvej gennem de formidlingsprogrammer, de findes på. Og her er YouTube nok det største. Så nu fortsætter søgningen i håbet om at finde komplette beskrivelser, som vi oven i købet bare skal læne os tilbage og kigge på!

Der skal altså søges på ”Youtube”; på sidens søgefelt søger jeg efter ”alternative economy”. Og det giver masser af resultater; men der er lige så langt mellem de gode, som der før var i tekstsiderne. Til gengæld giver resultaterne et klart indtryk af et USA, som forsøger at få et overblik over de muligheder, årtiers gældsættelse og direkte og indirekte støtte til industrien og bankerne har efterladt nationen i. Det ser ikke godt ud: hvornår mon dollaren kollapser?
Næste stop bliver ”money without interest”. Det er straks mere lovende! Jeg prøver ”The world citizen is a SLAVE to the US dollar”, som viser sig at være umagen værd. Billedsiden er god, men billedet selv uskarpt. Indholdet er illustrerende for, hvordan penge skabes ”ud af den blå luft” som gæld og med en konstant inflation til følge. Når så renten kommer oveni, er sammenbruddet overhængende. I klippet var der en henvisning til ”modern money mechanics”, så den kommer på listen til en søgning. For gennemkigningen af flere klips afslører, at der ikke var så meget mere at komme efter i denne søgning.

”modern money mechanics” kommer i google-søgefeltet, og af hitsene fremgår det, at det er en henvisning til en udgivelse fra Federal Bank, altså den amerikanske nationalbank. Jeg tager den nemme løsning og vælger et videoklip med samme titel. Og det viser sig at være en særpræget oplevelse, ikke uden charme: Frem toner en yngre mand, som er sur over, at alle giver bankerne skylden, så nu har han besluttet selv at kigge på sagen. Ved hjælp af udgivelsen ”Modern money Mechanics”, som Federal Banks afdeling i Chicago udgav for nogle år siden. Det er underholdende: Han klør sig i nakken, han tager lidt cola, han forsikrer mig om, ansigt til ansigt, at han altså vil være seriøs i sin gennemgang, så må det tage den tid, det tager, og det gør det: På de 11 minutter, hans første klip varer, når han kun at gøre rede for sin hensigt, mens det fremgår, at nu er han sur på banksystemet og gældsslaveriet. Fair nok, men jeg springer de næste klip over og prøver i stedet det andet klip, som bliver foreslået.

YouTube har nemlig den facilitet, at siden foreslår beslægtede klip ud fra tema eller søgeord. Det betyder også, at er man først inde på YouTube og har fundet noget, så foreslår YouTube selv beslægtede klip. Og det gør jagten på relevant materiale nemmere. En lille boks øverst til højre forklarer, hvad det er, man ser; den kan også være nyttig. Til at afgøre, om det jeg har fundet er godt eller skidt eller noget, jeg bare bør se, bruger jeg også antal seere som vejledning. Min unge ven fra før havde fx kun godt seks tusind seere i alt (og de følgende videoklip kun godt tusind), og det kan sagtens betyde, at der ikke er mange, som anbefaler ham. Ratingen nedenunder klippet bruges på samme måde.

Da nettet er stort og mulighederne mange, gælder det om at vælge og være kritisk. Samtidig er det en stor oplevelse at surfe rundt og pludselig støde på noget, der forklarer eller fortæller ting, som har undret én igennem tiden. Eller som bare er nye måder at se verden på. Så jo, selvfølgelig er det umagen værd i jagten på konkrete oplysninger og fremstillinger.
Underholdningselementet er der også, og det er nok dér, man på sig selv kan mærke, hvornår grænsen mellem videbegær og rent tidsfordriv bliver overskredet. Så med det forbehold, at jeg blandt mange andre (også mange bidragydere!) endnu ikke har lært at bruge nettet mest hensigtsmæssigt, og at det generelt tager (for) lang tid at finde guldkornene, vil jeg give nettets mange indlæg og jagten på den gode og forståelige fremstilling af problemerne min varmeste anbefaling!

På nær nogle få bøger, som har cirkuleret blandt J.A.K. folk i årevis, først og fremmest Margrit Kennedys ”Penge uden Rente og Inflation” og Gunnar Larsens ”Økonomi uden Renter” (jeg er ikke sikker på titlen), så er udvalget begrænset til bøger med historisk tilgang. For nylig er en ny bog kommet til: ”Pengemagt eller Velfærd” af Magnus J. Møller.

J.A.K. bladet