Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2009

En sund økonomi
i et sundt samfund
Af Poul Busk Sørensen

Denne artikel er skrevet i 1984.
Hvor meget har ændret sig på 25 år?

Har du penge, kan du få –
har du ingen, må du gå!

Dette børnerim vil nogle være tilbøjelige til at overføre på forholdet mellem økonomi og sundhed.
Altså: Har man penge, kan man købe sig til sundhed - og er man økonomisk ringere stillet, må man acceptere en sundhedstilstand beroende på tilfældigheder. Så enkelt er det vel ikke, men naturligvis er der noget om snakken. En god økonomi kan skabe grundlag for den rigtige ernæring (hvis man selv vil) - penge kan købe andre til at udføre fysisk krævende arbejde - fritagelse fra økonomiske problemer kan modvirke mange psykiske sygdomme.
Ligesom idrætsforkæmpere taler om “en sund sjæl i et sundt legeme”, kunne det måske være på sin plads at lancere et nyt slogan “en sund økonomi i et sundt samfund”.

Hvad er en sund økonomi?
Et sådant spørgsmål kan der gives en masse svar på. Der er og vil blive skrevet store bøger om dette emne.
For den enkelte kan begrebet “en sund økonomi” dække over ønsket om at kunne svare enhver sit uden de store fordringer på tilværelsen. Det kan være ønsket om at kunne leve økonomisk frigjort og selv kunne bestemme sin egen vej - det være sig ønsket om at få foden under eget bord eller at kunne opfylde idealistiske “uøkonomiske” luftkasteller. Sund økonomi kan være noget så jordnært som kortere arbejdstid her og nu, eller det kan være en ihærdig stræben for at sikre en problemfri alderdom.
For samfundet kan “en sund økonomi” være, at der er rimelig balance mellem opgaver finansieret af samfundet (fællesskabet) og opgaver, som borgerne selv tager sig af. Som overordnet mål må det være i borgernes (samfundets) interesse, at der er skabt de fornødne ydre rammer for at udfolde sig fysisk og psykisk sundt.

Økonomi i dagens Danmark
Er der i dagens Danmark skabt en grobund for “en sund økonomi i et sundt samfund”, og er det blot op til den enkelte samfundsborger at drage nytte heraf? Uden de store omsvøb må svaret være et klart nej.
Midt i et overflodssamfund og overvældende tekniske og videnskabelige fremskridt lige om hjørnet kan vi konstatere, at mange ting fungerer dårligere og dårligere. Det er næsten for let at finde beviser, hvilket kan ses af følgende eksempler, som kun er få af mange forhold, hvor økonomien har indflydelse på befolkningens sundhedstilstand.
Det er ikke befordrende for folkesundheden, at landmænd og gartnere for at høste lidt mere sprøjter med gift, som hverken de eller producenter og forskere kender konsekvenserne af for den nuværende og den kommende generation.
Det hårde konkurrenceklima i erhvervslivet og kravet om forrentning af investeringen tvinger mange producenter til at fabrikere varer på kanten af det sundhedsfarlige. Det sker på bekostning af næringsværdi (i heldigste fald), eller der tilsættes stoffer med sundhedsrisiko (men endnu ikke forbudt eller opdaget af almenvellet). Der er også eksempler på, at logiske sikkerhedskrav forsinkes af økonomisk involverede parter. Resultaterne er sandsynligvis forsvarlige ud fra snævre økonomiske interesser, men ikke acceptable under hensyn til folkesundheden.
I mange tilfælde ses problemerne ikke i øjnene, fordi der måske er tale om sognets største arbejdsplads. Arbejdere og politikere lukker bevidst øjnene for kendsgerningerne - af hensyn til det daglige brød.

Flere eksempler
Dårlige boligforhold skaber mange sygdomme. Det er en skandale, at dygtige bygningshåndværkere får lov at gå ledige, mens borgerne bor i rønner, der for længst skulle være saneret. Yderligere giver den gamle boligmasse mulighed for spekulation med deraf følgende stram økonomi for indehaverne og psykiske sygdomme i kølvandet.
Stress er blevet en folkesygdom. Mange påtager sig jobs, de knapt kan bestride, med stress og dårlige nerver som resultat. Andre må trods god uddannelse og rige evner affinde sig med underkvalificeret arbejde, fordi der ikke er profit i at oprette arbejdspladser på deres naturlige felt (selv om det måske var til gavn for samfundet).
Skulle skaden være sket, og patienten bliver indlagt på sygehus eller plejehjem, kunne der måske stadig ske en genopretning ved en kærlig og aktiv pleje. Men endnu en gang kan en usund økonomi i samfundet stille sig hindrende i vejen. Fra politisk hold kræves besparelser (i penge - men vi har jo ledigt plejepersonale!). Enhver kender konsekvenserne, og for mange patienter bliver døden en kærkommen befrielse.

Mangel på logik
Der er “bremser” i hobetal for, at folket kan etablere sin egen vej gennem tilværelsen.
Paradokset “massearbejdsløshed samtidig med et hav af uløste opgaver” er for store dele af befolkningen et mareridt. Det er utroligt, at en oplyst befolkning finder sig i en sådan mangel på logik, og at politikere og økonomer slipper godt fra år efter år at snakke uden at skabe resultater.
Hvis ikke sandheden er, at en åndelig sygdom (egoismen) har sløret visse befolkningsgruppers sunde dømmekraft.
Har et samfund som det danske råd til at lade en hel generation af unge mennesker gå til grunde? En generation med lyst og evner til at tage fat, med kreativitet til at tænke fremsynet, starter deres voksne tilværelse i en lang kø af arbejdsløse.
Det psykiske pres over at føle sig vraget efter at have taget en lang uddannelse med tyngende studiegæld til følge, at have opfyldt en læreplads til punkt og prikke, at have taget dårligt betalt ungdomsarbejde og så blive fyret lige inden overgang til voksenløn, kan enhver sætte sig ind i. Man forstår, men må ikke acceptere, de unges frustration, der i værste fald ender i en glædesløs og nedbrydende kamp mod samfundet. Det samfund, som byder sin ungdom en samfundsøkonomi, der er opbygget på renteprofit til nogle få i stedet for en fællesskabets økonomi, der sikrer alle hænder i arbejde og frie udfoldelsesmuligheder for intelligens og følelser.

Folket skal skabe ændringerne
Det er måske billigt at slynge en masse eksempler ud om en usund økonomis indflydelse på en hel befolknings fysiske og psykiske tilstand. Enhver kan kritisere, men det er naturligvis hult og goldt, hvis man ikke samtidig kan fremkomme med forslag til ændring. Et sådant krav har bremset megen indlysende og retfærdig kritik og er måske årsagen til, at tingene får lov til at fortsætte deres skæve gang. Ikke mindst politikerne er verdensmestre i at lukke munden på kritikere på den måde. Derfor kan vi roligt konkludere, at det er folket selv, der skal skabe ændringerne.
Konklusionen af dette oplæg om forbindelse mellem økonomi og sundhed er, at der bør ske en ændring af det økonomiske system for at skabe grobund for en bedre fysisk og psykisk tilværelse for befolkningen. Lad os se på mulighederne herfor.

To kendte systemer
De kendte økonomiske systemer er privatkapitalismen og statskapitalismen. De to systemer har hver deres fortalere, og det er lykkedes at give indtrykket af et enten-eller, selv om intet af systemerne er særligt tillokkende.
Privatkapitalismen i videste konsekvens bygger på udbytning, alles kamp mod alle, baseret på et pengeformidlingssystem, der ved hjælp af renten betyder øget gældsætning fra generation til generation.
Statskapitalismen resulterer ofte i statsstyring - ikke blot i økonomien, men også i alle andre samfundsforhold - med ringere udfoldelsesmuligheder for den enkelte borger.

Findes der en tredje vej?
Kunne det lade sig gøre, at interesserede borgere gennem deres egne økonomiske fællesskaber skabte grundlaget for en samfundsbank? Der rentefrit stiller de fornødne penge til rådighed for samfundets produktion og omsætning, og som samtidig giver mulighed for fri udfoldelse til gennem egne initiativer eller i fællesskab med andre at skabe en god tilværelse?
Ja, der findes her i landet mennesker og bevægelser, der i teori og praksis arbejder med sådanne tanker.
Landsforeningen J.A.K. (Jord-Arbejde-Kapital) har som formål “gennem oplysning af rejse en bevægelse til folkets menneskelige og økonomiske frigørelse, samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til fremme af formålet”.
Det oplysende arbejde foregår gennem Landsforeningen J.A.K., der bl.a. udgiver J.A.K. bladet. Ud over landet virker syv J.A.K. regioner, som også har været initiativtagere til J.A.K. andelskasser, der har som formål at være brugernes “pengeinstitut” - primært med rentefri omsætning og opsparing, der danner basis for rentefri udlån (kun belagt med en administration, der svarer til andelskassens omkostninger).
 

J.A.K. bladet