Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2009

HVOR ER J.A.K.´S PENGESYSTEM HENNE OM 5-10 ÅR, HVIS DE NUVÆRENDE FINANSSKANDALER
FÅR LOV TIL AT FORTSÆTTE?
Af Finn Bentzen

Uanset, hvor god man er til at læse kort, spå eller se i krystalkugler, så er et entydigt svar selvsagt ikke muligt.
Man kan håbe, man kan ønske, og man kan tro på, at verden vil blive ændret derhen, at menneskets syn på penge, på pengeverdenen, på spekulationen og ikke mindst nu i tiden på bankerne, vil få en helt anden og sundere karakter.

Roskilde Bank
Det, samfundet og ikke mindst aktionærerne i Roskilde Bank oplever i dag, er faktisk et trylleri i form af et ”forsvindingsnummer”, der går helt tilbage til midt 90-erne.
Vi ser altså ca. 10 år tilbage – det er nemmere – og så må vi efterfølgende prøve at se 10 år frem.
Roskilde Bank var i midt-halvfemserne tæt på at vælte på grund af tab på ejendomslån. Det er værd at bemærke, at ledelsen nu var den samme som dengang.
Katastrofekursen var i hvert fald kendt siden 1997, hvor en uvildig revisorrapport om forholdene i Roskilde Bank afslørede voldsomt kritisable forhold i banken.
Disse forhold fik Finanstilsynet allerede kendskab til i 1998.
Skal man kort citere pressen fra dengang (Dagbladet/Frederiksborg AmtsAvis), så siger rapporten bl.a.
”Bestyrelsen i Roskilde Bank har ikke levet op til sin opgave. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem er så benovet over direktøren Niels Valentin Hansens reelle kompetence og dygtighed, at de har ladet ham varetage både den daglige drift og den overordnede ledelse.
Bankdirektører har normalt nok større indflydelse på bestyrelsen end andre steder i erhvervslivet, men i Roskilde Bank er alle grænser overtrådt”.
Finanstilsynets skarpe bemærkninger til enkelte bestyrelsesmedlemmers økonomi og engagement ændrede ikke ved bankens forretningsgange.

Værdiansættelse
Med rette kan diskuteres, hvor meget en ledelse egentlig kan være værd?
Det er almindelig kendt, at den økonomiske forskel på en god og en dårlig ledelse kan være meget stor. Se blot, hvordan vi kan aflønne i J.A.K. pengeinstitutter, og hvordan man aflønner i det almindelige banksystem.
Kan man fremsætte den påstand, at det i den virkelige verden desværre viser sig, at det kun er ganske få af de ledere, der modtager de største lønninger, der har de største værdier?

Roskilde Banks gyldne håndtryk til direktion/ledelse kan med forståelse forarge – ikke mindst småaktionærerne i banken – men erfaringerne viser ofte, at det kan være mange flere penge værd at slippe af med en ubrugelig direktion/ledelse.

Gengangere
Hvilke kriseramte ejendomsspekulanter og entreprenørvirksomheder taler vi så om?
Det er gengangere fra tidligere ”finanskriser” og/eller ”bankkrak”.

Vi taler ikke om ”småkunder”, der af en eller anden grund er kommet i klemme med småkreditter, men om spekulanter, der lever på det, samfundet kalder solsiden, og som oftest ikke selv har nogen personlig risiko – den er sikret via forskellige muligheder.
Der er ofte tale om ”kendte” fallenter, som har prøvet det mange gange før og kender alle opskrifterne på, hvordan man kommer igen, og hvordan man via kreative opskifter får held til at ”bage” nye kager. Indholdet er som regel det samme, det er kun pynten, der er ændret.

I J.A.K. bladet nr. 3/juli 2008 forsøgte jeg at beskrive økonomiudviklingen gennem de sidste 30-35 år, og det, der er sket både nationalt og globalt siden artiklens fremkomst, bekræfter desværre alt for tydeligt, hvilke kræfter og ofte tomme ”luftkasteller” vi enkelte er oppe mod.

Konsekvenser
Får konsekvenserne af TrelleborgBank og Roskilde Banks ”nedtur” nogen betydning for J.A.K. i fremtiden?
Ja, hurtigt efter de to nævnte bankers opgivelse måtte også LokalBanken i Hillerød og Forstædernes Bank på knæ og overgive sig til større pengeinstitutter.

Skal Nationalbanken så gribe ind hver gang?
Det er et politisk spørgsmål, om bankverdenen skal nationaliseres. Det har været drøftet gennem årtier og skal ikke behandles her, men blot med som en parentes, som bør give stof til eftertanke: Havde Nationalbanken ikke grebet ind i Roskilde Bank situationen, så kunne sagen meget let have udviklet sig til en krise for hele den danske finansverden.
Hvis Roskilde Bank gik fallit, ville det helt automatisk smitte af på alle andre danske pengeinstitutter.
Det kunne endda få uoverskuelige konsekvenser for vort lands økonomi.
Nationalbanken tog et valg (der var vel ingen andre).
I realiteten betyder det nok, at den danske stat overtager en kriseramt bank sammen med landets øvrige pengeinstitutter, men betyder det nu faktisk, at den danske stat skal til at drive bank, der let kan blive konkurrenceforvridende over for de andre pengeinstitutter?
Hvad vil handlingen komme til at koste den almindelige skatteyder, som ikke er blevet spurgt i denne sag, og som indirekte kommer til at betale for en uansvarlig bankledelse?

Fortalte nationalbankdirektøren med handlingen, at visse banker simpelt hen er for store til, at de kan få lov til at gå ned.

Kapitalsammenhold
Hvad er der just sket i USA?? Akkurat det samme!!
Kapitalen holder sammen, når det virkelig gælder.

Forhåbentlig får disse bankdispositioner på slap line både folketing og regering til at stramme op omkring lovgivningen på området.
Man kan spørge, om Finanstilsynet – der løbende fører kontrol med danske pengeinstitutter – har været vågen hele vejen igennem.

De små aktionærer har fået lov til at pippe en smule, men når regnestykket skal gøres op, og historien skal skrives, hvem husker så de loyale bankaktionærer?? De har småspekuleret – ja, men ikke først og fremmest det. De har sluttet op omkring deres pengeinstitut og er efter min opfattelse blevet ganske alvorligt misbrugt.

Hvad ligner det, at man opfordrer sine kunder – ofte gennem mange år – til at låne penge i sin bank for at købe aktier i samme bank? Det er ikke en særlig tiltalende måde at udlåne penge på.

Roskilde Bank igen
Er der da slet ingen, der ”tjener” på at overtage Roskilde Bank?
Selvfølgelig er der det. Kronerne bliver jo ikke bare sådan væk i den blå luft. Hver tabt krone betyder også hver tjent krone.
Enkelt kan det gøres op til, at aktionærerne er taberne, og de danske pengeinstitutter er vinderne, selvom bankerne via Det Private Beredskab har skudt 750 mio. kroner ind i Nationalbankens overtagelse af Roskilde Bank.

Hvis vi skal huske på, hvordan den enes død er den anden brød, kan nævnes:

• At de (pengeinstitutterne) får sikret de ca. 11,5 milliarder, som Roskilde Bank har lånt af de øvrige pengeinstitutter
• At de (pengeinstitutterne) får reddet deres renomme, så de fortsat kan optage lån i udlandet
• At de (pengeinstitutterne) slipper af med en aktiv konkurrent
• At de (pengeinstitutterne) får mulighederne for at købe de bedste tilbageblevne aktiver af Roskilde Bank til udsalgspris inkl. kunderne, som jo under alle omstændigheder skal have et andet pengeinstitut.

Effektiv kontrol
Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, om det siden 1990 nedsatte Finanstilsyn under økonomi- og erhvervsministeriet fungerer optimalt.
Har vi brugere tillid til den danske finansielle sektor?
Er lovgivningen på området tilstrækkelig?
Bliver pengeinstitutterne behandlet ens?
Hvordan sikres de mange småaktionærer, som jo ikke har den store økonomiske indsigt?

Grådighed
Sulten, grådigheden og begærligheden i den finansielle sektor har været stærkt stigende gennem mere end de sidste 10 år. Jeg har i tidligere artikler gjort gældende, at pengeinstitutterne fra at være rene ”banker” mere er blevet til store supermarkeder med effektive markeds- og salgsorganisationer, hvor moral og kundeetik er stærkt varierende.
Spørgsmålet er helt naturligt, om dit pengeinstitut forsøger/presser dig til at købe/spekulere i bankens egne aktier/investeringsbeviser, eller om du selv får lov til at vælge.
Det er jo trods alt dig, der betaler for festen, ikke?

Er grådighed ikke at sammenligne med uansvarlighed?
Uansvarlighed hænger sammen med risikovillighed og er vel en form for havesyge, der er svær at helbrede.
Tænk, hvad der beregnes og udbetales af honorarer, lønninger, provisioner og meget andet af alle de store ejendomsspekulationsprojekter, som sættes i søen både herhjemme og i udlandet.

Grådigheden har ingen grænser!
De store penge investeres og placeres via selskabskonstruktioner, ingen kan gennemskue – uden egentligt personligt ansvar i ”ballonprojekter” uden egentlig aktivitet, og som selv de kontrollerende myndigheder har svært ved at gennemskue.

Grådigheden kan sandelig sagtens smitte negativt af på den enkelte bankkunde, ja, selv de store krak i USA vil give afsmitning verden over.

”Fuldesygen” giver hovedpine af lang varighed. Den ideologi, vi/J.A.K. forsøger at påvirke samfundet med, er nødsaget til at slå igennem, hvis ikke det hele skal gå mere galt. Vi kan godt begynde at pumpe ”renovationsvognene”.

Hvad bliver resultatet af denne grådighed?
Ligesom i USA har ”krisen” også i Danmark sit store udgangspunkt i boligmarkedet og projektspekulation.
Det tankevækkende er, at under en normal krise falder renten og sætter ny gang i økonomien, men p.g.a. tillidskrisen mellem de finansielle udbydere er renten faktisk stigende, hvilket presser samfundsøkonomien yderligere.
Hvis ikke boligmarkedets helbredstilstand forbedres radikalt, kommer vi til at være vidne til en økonomisk nedtur, der varer mere end 14 dage, ja, nærmest flere år.

Flytter ideologien sig?
Forhåbentlig flytter situationen de ideologiske hegnspæle.

Martin Wolf – en verdens mest indflydelsesrige økonomiske kommentatorer og analytikere påstår, at ”Vi må have en ny opfattelse af vores antagelse af, at finansvirksomhederne ved, hvad de foretager sig”.
Ingen tvivl om, at vi i Danmark har en mere solid kreditpolitik og -kultur end i USA, og der findes også fornuftige regler inden for EU-området, men, men, hvad vil der ske, hvis endnu en dansk bank krakker?
Har bankerne evne, kraft og midler til at samle resterne op, som det er sket hidtil? Eller er det allerede nu blevet en tradition, at staten via Nationalbanken går ind og tager over.

De danske politikere er meget tavse lige nu!!
Hvad er ordene?? Vi må se på loven – der skal strammes op – er tilsynet tilstrækkeligt – der er nogen, der har svigtet.
Alt dette er ord uden klare realiteter.

Man glemmer fuldstændig at tage hensyn til de bankkunder, der bestemt kan føle sig usikre, efter at ”deres” bank nu er solgt eller fusioneret med en anden bank, der måske har en mindre risikovillig lånepolitik.
Da pengene jo ikke ligefrem er dagens eller ugens tilbud i bankforretningerne, kan krisen få store konsekvenser for den enkelte bankkunde.
Er der nogen, der ligesom tænker på det?
Der er heller ikke så mange bankeksperter, der taler om mere åbenhed omkring pengeinstitutternes faktiske formåen, bl.a. m.h.t. aktiekursen, udlånsoverskuddet (som jo skal finansieres) og %-udlån til ejendomsprojekter.
Der tales heller ikke så meget om, hvorfor det er muligt for ”dykænderne”, de såkaldte ejendomsprojektspekulanter, der kan gå fallit den ene gang efter den anden, fortsat at kunne låne svimlende beløb.

Hvad mister samfundet?
Mister samfundet noget ved, at små og mellemstore pengeinstitutter forsvinder fra Roskilde, Slagelse, Hillerød, Glostrup og andre steder.
Det er der delte meninger om. Personligt går jeg stærkt ind for nærhedsprincippet, hvor det lokale kendskab til menneskene i lokalsamfundet og den udvikling, der tjener lokalsamfundet bedst, må være afgørende.
I artikler gennem de senere år har jeg tilladt mig at kalde fusioner for frustrationer. Selvom der ikke er mange bogstavers forskel, så er virkningen meget stor, måske større end man tror.

Hvor er J.A.K?
Hvor er vor lille organisation så henne i disse sammenhænge?
Kan vi overhovedet ses i billedet?
Kunne vi være en del af dette billede?

Ja, måler vi os på omsætning, så er vi så små, at mange skal til optiker for at læse vor omsætning.
Vi ses heller ikke tydeligt i billedet, hvis vi alene måler os på størrelse og aktiviteter.
Heldigvis er vi ikke en del af det spekulative billede.

Vi kan betragtes som naive, blåøjede og drømmere, og det kan vi vel leve med.
Det ændrer ikke det faktiske billede, at de problemer, som J.A.K. har peget på gennem en lille menneskealder, kommer tydeligt til syne i banksituationer som den, vi befinder os i i øjeblikket.

Hvis vi skal overleve de næste 5-10 år, kan og skal vi ikke gøre det på størrelse og omsætning, men på idealet, på kvaliteten og på hensynet til det enkelte menneske.

Det er den økologiske renselse, pengeverdenen har brug for og behøver for at overleve.

Ligesom vi prøver på med næsten alle midler at slå vor levende jord ihjel med bomber, forurening, misbrug af jordens råstoffer(energier)prøver menneskeheden også at anvende alle tænkelige spekulationsideer til at ødelægge mulighederne for den samlede menneskeheds overlevelse.

Hvornår bliver vi klogere?
J.A.K. skal leve om 5 år og videre frem. Vi, der har hjerter, som banker for disse medmenneskelige tanker og ideer, må mere end nogensinde stå sammen og kæmpe for disse tankesæt – ikke med våben, men med argumenter.
Vore pengeinstitutter skal mere end nogensinde arbejde sammen og se bort fra særinteresser. Det er der simpelthen ikke råd til.
Vi brugere af J.A.K. pengeinstitutterne skal være 100 % trofaste og ikke alene bruge vort pengesystem, når det er til gavn for os selv.

Økonomisk frigørelse er ikke kun for den enkelte, men for helheden.

Denne artikel er en beskeden del af tidligere analyser omkring pengepolitik, spekulation, fusioner m.v. målt i forhold til den etik, J.A.K. forsøger at praktisere i sit daglige arbejde. Vi må erkende, at den ene skandale eller begivenhed afløser den anden. Man får aldrig skrevet et indlæg færdigt, før en ny skandale dukker op.
Vi har faktisk en pligt til at markere os i samfundsdebatten på området, og vi bør være meget mere aktive og synlige i vort arbejde for at forøge J.A.K.s markedsandel for helt almindelige mennesker.

Desværre har de sidste mange år ikke forøget J.A.K.s markedsandel på ”pengemarkedsområdet”, og tilslutningen til vort ideologiske arbejde har heller ikke skabt køer landet over, men det må bestemt ikke få os til at give op, for så er vi ikke på markedet om 5 år.

Det kunne være så bekræftende, hvis vi sammen kunne være sammen, supplere hinanden sammen, udforme politiker sammen og løfte sammen for helhedens skyld.
Når jeg understreger sammen, er det, fordi kraften får større gennemslagsvægt ved, at vi gør tingene i fællesskab.
Tanken og drømmen er måske naiv i dag, hvor alle har nok i sig selv og sine nærmeste. Jeg vælger dog at tro på og kæmpe for, at der stadig er mennesker, der kan se, at kun gennem fælles redningsaktion mod spekulationen får vi en bedre verden.

Denne artikel er afsluttet den 22. september år 2008. Der er sket yderligere skræmmende situationer siden.


Guld og glimmer
Er det nu ikke engang sådan,
at hvor guld og glimmer går hen,
der følger tilbedelsen efter?

Håndbevægelse
Spekulation og rente
giver med den ene hånd
men tager ofte med begge

Prioritering
Hvor dyd nedprioriteres
opprioriteres penge ofte

Realitetsdråber af Finn Bentzen

 

J.A.K. bladet