Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2008

Økologiske metoder er effektive mod sult
Af Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening, og Christian Friis Bach,
international chef, Folkekirkens Nødhjælp

Den aktuelle debat om sult og verdens fødevarekrise er både nødvendig og velkommen.
Alle gode redskaber skal tages i brug. Derfor er det meget beklageligt, at enkelte indlæg i debatten har sat flere politikere og pressen på et uheldigt sidespor.

Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, kalder i JP 5/5 danskernes køb af økologiske fødevarer ”usolidarisk” i den aktuelle fødevarekrise, idet de økologiske marker i Europa har et lidt lavere udbytte end ved intensiv landbrugsproduktion.

Økologi hænges ud som en del af problemet, men de økologiske metoder kan blive en vigtig del af løsningen på sultproblemer i udviklingslande.

Moderne økologiske metoder styrker jordens evne til at producere mad, kan fordoble og i nogle tilfælde tredoble udbyttet i forhold til traditionelle metoder i udviklingslande.

Gennem et bæredygtigt sædskifte, kompostering, effektiv brug af husdyrgødning, kvælsstofsamlende planter og opbygning af humuslaget kan de økologiske metoder styrke jordens frugtbarhed og landmandens mulighed for at øge fødevareproduktionen. Metoderne øger indholdet af organisk materiale i jorden og bidrager dermed til at mindske den globale opvarmning. De hjælper jorden til at holde på det sparsomme vand, reducerer erosionen og styrker dermed tilpasningen til de globale klimaforandringer.

De økologiske metoder kan derfor udgøre en vigtig del af løsningen på både fremtidens fødevareproblemer og klimaforandringer. Men vi er også enige om, at det - ikke mindst i en række afrikanske lande - kan være behov for at tilføre kunstgødning på udpinte jorde. Det er et valg, den afrikanske landmand selv skal træffe.

Forskning viser samtidig, at lavere udbytter i f.eks. Europa (10-30 % mindre på øko-bedrifter) ikke er afgørende for forsyning af mad til verdens fattigste, og heller ikke vil være det, hvis det økologiske areal øges fra nuværende 3 % til 50 % af det europæiske landbrug. Hvis udryddelse af sult i udviklingslande alene var et spørgsmål om at producere korn i de vestlige lande, var sult udryddet for længe siden. Den vigtigste opgave er at øge fødevareproduktionen i ulandene. Derfor skal vi ikke holde op med at dyrke og købe økologiske varer i Vesten i et forsøg på at løse fødevarekrisen. Det giver ingen mening.

Vi skal heller ikke holde op med at købe økologiske varer fra verdens fattige lande. Tværtimod. Den økologiske produktion kan skabe en positiv spiral af højere indtægter og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Køb af økologiske og fair trade-varer fra verdens fattige lande er derfor med til at skabe en bæredygtig udvikling.

Løsningen er derfor ikke mindre økologi. Løsningen er at investere markant i rådgivning og landbrugsudvikling i verdens fattige lande - og give de lokale landmænd mulighed for selv at vælge at bruge de bedste og mest bæredygtige metoder. På kort sigt er der behov for akut fødevarehjælp, ikke i form af korn, men i form af købekraft til verdens fattigste mennesker. Der er brug for en reform af EU’s konkurrenceforvridende landbrugspolitik, og der er brug for at stoppe anvendelse af biobrændsler, hvor de forværrer og forstærker fødevarekrisen.

Sult kan udryddes. Men det kræver en offensiv politisk indsats, også for økologiske metoder i ulande.
 

J.A.K. bladet