Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2008

Syg –
og hvad så?
Af Carsten Vagn-Hansen

Ingen af os er i virkeligheden raske i den betydning, at vi ikke har nogen som helst form for sygdom eller fejlfunktioner i kroppen eller sindet. En professor sagde engang til mig: ”Sig mig, hvor syg du vil være, så skal jeg fortælle dig, hvor mange blodprøver jeg skal tage på dig”. Vi har alle noget i os, der falder uden for normalområdet. Men mennesket har store selvhelbredende kræfter, så de fleste af os klarer fint at leve godt og føle os raske på trods af sygdom og eventuelle fejlfunktioner. Sygdom skal sættes på plads, så den ikke går ud over vores gode liv og evnen til at nyde det. Man kan udmærket være sund, selvom man har indtil flere kroniske sygdomme.

Hvorfor bliver vi syge?
Symptomer og sygdomme opstår, når vores bærekraft ikke længere er stor nok til at klare de belastninger, som vi alle bliver udsat for livet igennem. Vi kan være født med arvelige tilbøjeligheder i vores gener, men sygdomsfremkaldende gener skal først slås til, som man tænder for en kontakt, før de fremkalder sygdom. Sørger vi for at få alt det, som kroppen og sindet behøver i de rigtige mængder, blandt andet af mad, motion og kosttilskud, kan vi forebygge, at kontakten bliver tændt.
Vi kan alle blive udsat for sorg, tab, ulykker, dårligt arbejdsmiljø, uretfærdig behandling og mange andre ting, som vi ikke selv har haft mulighed for at undgå eller forebygge, og hvor bærekraften så ikke slår til. Så sygdom er langt fra altid vores egen skyld. Vi kan også have været uheldige og blive født til dårlige sociale vilkår og en opvækst uden kærlighed, tryghed og en sund livsstil, tillid til os selv og verden, og så er man sårbar og behøver andres hjælp til at rejse sig ved det træ, man faldt ved. Vi skal være der for hinanden, når det kniber. Vi er hinandens sundhed, livskraft og bærekraft.

Find årsagen
Føler vi os syge eller dårligt tilpas, er der altid en årsag, og det er den, der skal findes og gøres noget ved. Det er en god idé, hvis man føler, der er noget galt, at lade være med at gå til læge de første 14 dage, for i den periode vil 95 af 100 blive raske af sig selv. Der kan selvfølgelig være grund til at lade være med at vente, hvis man for eksempel har voldsomt ondt i brystet, ikke kan få vejret, eller har fået en lammelse, men i langt de fleste tilfælde er det en god taktik at vente. Så slipper man for at blive fyldt med overflødige lægemidler med alle mulige bivirkninger, som i dag samlet udgør den fjerde hyppigste dødsårsag. Man slipper også for at få afsløret fuldstændig ligegyldige afvigelser fra det normale, såsom et for lidt højt kolesterol, der er langt mere gavnligt end skadeligt, hvis man i øvrigt lever sundt.
Det er godt at kende sig selv, så man kan mærke, når der er noget, der fungerer anderledes end normalt. Tag et stykke papir og skriv alt det ned, du kan forestille dig kunne være medvirkende til, at du har det skidt. Tænk på, om du opfylder dine naturlige behov for frisk luft, vand, lys, sund mad, sund kropsbrug, for at få dine følelser ud, for et godt forhold til andre mennesker, et godt miljø hjemme og på arbejdet og for at finde en mening med dit liv. Det kan også være, at din bekymring for andre gør dig syg. Alt det, du har skrevet ned, er brikker til et puslespil, der skal lægges, for at du får et klart billede af, hvad du fejler, og hvad der kan være årsagen. Ideelt set må man aldrig behandle symptomer eller sygdomme, før man har fundet årsagen, for det er den, der skal behandles.
Snak også med mennesker, der kender dig, din livsstil og dine livsomstændigheder godt. De ved med garanti noget om dig, som du ikke selv har gidet vide. Vi mishandler alle os selv på mange måder. Rigtige venner åbner dine øjne for dette, så du kan holde op med det. Du kan også på Internettet skrive dine symptomer som søgeord på en søgemaskine som for eksempel www.google.com. En artikel i lægetidsskriftet The Lancet har peget på, at hvis man blot skriver fire af sine symptomer, så vil diagnosen komme frem i op mod 85 procent af tilfældene.
Er de 14 dage gået, og du stadig ikke har fundet årsagen, er det rimeligt at gå til din læge, men husk at tage din liste over dine symptomer og overvejelser samt spørgsmål med derhen. Det vil spare lægens tid og medføre, at du får en langt mere kvalificeret hjælp til at finde en fornuftig forklaring og diagnose. En læges fornemste pligt er at lytte og hjælpe sine patienter med at få lagt puslespillet, så diagnoser og sygdomsårsager står klart frem. Derefter at vejlede og råde patienten vedrørende, hvad patienten selv kan gøre for at slippe af med sin sygdom eller for at leve godt med den.
Det værste, der kan ske hos lægen, er, at du får behandlet dine symptomer eller sygdomme uden at forstå årsagen. Det svarer til at få et brev, som du ikke gider læse og bare smider uåbnet i lægens papirkurv. Lægen er sundhedsfarlig, hvis han ikke hjælper dig til forståelse og viden, og du er selv sundhedsfarlig, hvis du ikke skaffer dig og bruger din viden. Der er mennesker, som ikke er i stand til at skaffe sig, forstå og bruge viden, og dem må du hjælpe.

Hvad så?
Har du fået en diagnose, er det en vigtig opgave for dig at kontrollere, om den er rigtig. Du kan i bøger og på Internettet slå diagnosen op og læse om den og den behandling, der er bedst. Ideelt set skal du i løbet af tre uger vide mere end din praktiserede læge om den, og moralsk set har du pligt til, næste gang du besøger din læge, at fortælle ham om det, du selv har fundet frem til.
Skal du indlægges på et sygehus, så skriv din egen journal hjemmefra. Du er den eneste, der har overblik over alt det, du har fejlet livet igennem, hvad du har fået af medicin og kan tåle eller ikke tåle. Du skal selv bevare magten og medansvaret for alt det, der foregår med dig, når du bliver syg. Du må ikke aflevere dig selv til lægen eller hospitalet, som du ville aflevere en gammel bil til mekanikeren. Vær klar over, at læger er mennesker, og mennesker kan begå fejl. Der sker mange fejl og ulykker i sygdomsbehandlingsvæsenet, og vi må selv være med til at forebygge dem.
Sørg for at have en sundhedsdagbog, hvori du kan notere alt det, du har fejlet, er blevet behandlet med og i øvrigt har betydning for din sundhed. Bed også om udskrifter af journalen, også din læges og eventuelle speciallægers. Der er megen sundhed i at håndtere sin sygdom rigtigt, at forstå den og dens sammenhænge samt at bevare grebet om den og sætte den på plads.

Økologisk lægekunst
Økologisk lægekunst udøves i langt højere grad af ikke-læger end af læger. Vi kan alle være både præster og læger for hinanden, og sundhed bør vi alle have forstand på. Det har vi også, hvilket klart viser sig under omstændigheder, hvor det normale sundhedsvæsen bryder sammen, for eksempel på grund af krig og ved katastrofer. Her falder normalt både sygelighed og dødelighed. Ikke på grund af lægernes fravær, men fordi mennesker begynder at passe på sig selv og at tage sig af hinanden.
Mange dygtige alternative behandlere udøver også økologisk lægekunst. Det handler i bund og grund om at hjælpe folk med at opfylde de grundlæggende behov, som deres krop, sind og sjæl har, og om at hjælpe dem med at slippe af med de gifte og affaldsstoffer, der har hobet sig op inde i dem. Økologien er jo også giftfri. Økologiske lægemidler stammer fra naturen, der viseligt har sammensat dem, så de yderst sjældent gør skade.
Det er min erfaring, at mindst to tredjedele af de sygdomme og skader, vi pådrager os, har at gøre med det, vi spiser, hvordan vi fordøjer det, og hvordan vi kommer af med det igen. Vi bør have så stor respekt for vores krop og sind, at vi ikke putter alt muligt kunstigt og kemisk ned i vores mave og derved påvirker vores krop og sind negativt. Vores immunsystem og øvrige selvhelbredende kræfter er i høj grad afhængigt af vores fødevarer og ernæring. Og i højeste grad af vores tarmbakterieflora, som er med til at producere vitaminer, holde tarmslimhinden hel og velfungerende. Den modvirker skadelige bakterier og svampe, modvirker både diaré og forstoppelse samt udvikling af kræft. Det er biodynamik, så det batter, og vores fordøjelsessystem skal selvfølgelig forkæles med økologisk eller biodynamisk føde og næringsstoffer fra den.
Fra tidernes morgen har det også været kvinderne i familien, der har udøvet den økologiske lægekunst, på baggrund af nedarvet viden og intuition om, hvad der er vigtigt for familiens sundhed. Uden for byerne har Vorherre sit apotek spredt ud på marker, enge og skove. Den østrigske Maria Treben kaldte det for ”Guds Apotek”. Jeg kan selv huske fra min barndom på landet under krigen, at vi meget sjældent havde brug for lægen eller lægemidler. Dem havde vi i køkkenhaven samt rundt omkring i naturen. Jeg havde blandt andet til opgave at plukke ægte kamille. Vi ved også, at planter, der har vokset vildt i naturen, har et langt højere indhold af aktive plantestoffer, som kan være gode at få i kampen mod sygdom og for sundheden. Kunstgødning ødelægger jorden og balancen i den, og påvirker sundheden skadeligt. Jeg har i ti år været sommerlæge ude på bygderne på Færøerne. Der mødte jeg en dame, der har skrevet en økologisk kogebog på færøsk. Hun fortalte mig, at det først var, da de begyndte at bruge kunstgødning på hendes faders gård, at børnene begyndte at blive syge. Vi bør alle blive økologisk bevidste og bruge økologiske og biodynamiske fødevarer samt anvende økologisk tankegang i alt, hvad vi gør og laver. Det drejer sig om at skabe helhed, også i lægekunsten. Som lægegerningen udøves i dag, med fokus på hvad der kan skrives på recepten, er den farlig for sundheden.

J.A.K. bladet