Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2008

En pioner fortæller

Et HELT liv med Økologien

Af Karl Mørch Jensen, tidligere butikschef i Kvickly, Silkeborg

Mennesker, der arbejder med/for økologi, eller blot støtter med tanken ved at købe øko varer, kan have forskellige indgange til tankegangen omkring økologi.

I det følgende vil jeg med årenes gang fortælle om frembringelse, forædling, salg og forbrug af økologiske varer ud fra mine personlige oplevelser.

Fra konventionelt til biodynamisk landbrug
Jeg er født og opvokset på et landbrug i midt Vendsyssel, jeg husker de store sortbrogede kreaturer, den store tyr, svinene i stierne over for kvæget og stalden med heste, som var kraftige nok til at klare markarbejdet, hvor selvbinderen var den tungeste maskine.

Landbruget blev drevet tradionelt, med naturgødning tilsat den kunstgødning, som dengang var tilgængelig og i meget mindre mængder, end der senere blev almindeligt - giftsprøjten var ikke opfundet endnu. På et tidspunkt midt i 30erne var mine forældre blevet bekendt med den biodynamiske driftsform. Kendskabet kom sammen med kendskabet til J.A.K. bevægelsen og tanken om en rentefri økonomi.

Men tilbage til den biodynamiske driftsform. Anden verdenskrig lukkede for fremskaffelse af kunstgødning, efterhånden som krigen tog til.
Det var jo en god anledning til prøve en anden driftsform af, og efter krigen fortsatte mine forældre så den egentlige biodynamiske driftsform.
Avlen faldt ca. 25 % i mængder. Det betød, at man var nødt til at se på dyreholdets størrelse og sammensætning. F. eks. husker jeg, at man sammenlignede antallet af høstakke på en mark før overgangen til den biodynamiske drift med antallet af høstakke efter overgangen til den biodynamiske driftsform.
Men som det siden er erkendt, er det ikke den kortsigtede penge økonomi, der tæller - det er skaderne af den intensive driftsform på langt sigt, der er interessant, det ses meget tydeligt i dag.

Tilpasning af dyr i forhold til mindre udbytte på markerne
Kort fortalt skete der det, at de sortbrogede blev sat ud og erstattet med det mere nøjsomme Jersey kvæg (også en stor nyskabelse). Samtidig blev antallet af stykker kvæg reduceret lidt, og de store fedekalve var en saga blot.
Man fik ikke den merpris for biodynamisk/økologisk produktion, som kan opnås i dag, men mælken fra Jersey køerne var meget fedtholdig, så fokus flyttede fra mængde til, hvor meget smørfedt mælken kunne give - og ikke mindst dengang var det ”smørret der gørret”.
Udgifterne faldt i form af mindre dyrlægeudgifter og ingen udgifter til kunstgødning, men opnå helt samme indtjening kunne man ikke. Den biodynamiske driftsform blev et princip, man gik ind for, uanset om det kostede lidt i kroner.

For os børn blev det et førstehånds kendskab til, hvordan man får en ”ren” produktion af fødevarer - en produktion som ikke var belastet af kunstig oppustning og pesticidrester - heller ikke dyrene var kunstigt påvirket i ydeevnen.
Det er en given ting, at en så omfattende ændring af driftsform, samt forståelsen af hvorfor, blev en lære for livet.

Min voksne tid har arbejdsmæssigt foregået i Brugsforeningsbevægelsen, og det var som varehuschef i Kvickly Silkeborg, jeg fik mulighed for at blive ”genforenet” med miljømæssigt og naturskånsomt fremstillede fødevarer.

Skaderne ved den intensive drift bliver synlige
Det var skaderne efter det store medicin- og pesticidforbrug i landbrugsproduktionen, der stak sit hoved frem, især skaderne i vort dyrebare drikkevand fik alarmklokkerne til at ringe. Men også en ting som stråforkortere i kornproduktionen fik stor bevågenhed - forbrugerne var ikke sene til at forstå den direkte forbindelse til mel og havregryn.
Pressen var på tæerne ved at slå skaderne stort op (hvorfor er det altid den dårlige historie, der sælger?), men den meget presse fik salget i vejret; hylderne med økologiske kornprodukter blev ribbet. Det blev efterhånden sådan, at når der havde været en ny dårlig historie, styrtede disponenterne til telefonen for at sikre sig ekstra mængder af de omtalte varer.

Lidt varehistorie
Ca. 1988 var der en økologisk produktion af de mest anvendte grønsager, som var stor nok, til at man kunne regne med et kontinuerligt salg i butikkerne. For mig var det en stor glæde at være med til at fremme den økologiske produktion, og da jeg fik frie hænder til at arbejde med øko-varerne i butikken, afprøvede vi alt det, der kom på markedet af økologiske varer.
Først i 90erne afprøvede vi salget af økologisk kød. Vi solgte det til indkøbsprisen for at holde en vis mængde, så producenterne kunne komme af med produktionen, men produktionen af økologisk fremstillede kødvarer har ikke før de sidste år været særlig stor.
Nu er der stor mangel på økologisk dansk fremstillet svinekød; også dansk fremstillet øko-kylling er en mangelvare.
Men de største varegrupper inden for økologi er grønsager og mejeriprodukter, og det er vel i grunden også det sundeste varevalg.
Erkendelse og forbrugerens magt over udviklingen
I 1996 fik jeg efter 20 år på chefposten i Kvickly Silkeborg tilbudt at blive konsulent og indpisker for økologien i hele Kvickly-kæden. Den udfordring tog jeg imod, og de følgende to år gik med at oplyse om økologi og muligheden for salg af økologiske varer.
Især de unge medarbejdere var positive over for sundere fødevarer fremstillet på en mere dyrevenlig og for naturen mere skånsom produktion. Ledergruppen skulle ”lokkes” med en god avance og et omdømme som en ansvarlig butik i forhold til kvalitet og forbrugertryghed.
Allerede år forinden var det en opdagelse, jeg selv erfarede, nemlig at økologiske varer var med til at give et overordnet indtryk af ansvarlighed på alle områder.
Efter to år med undervisning og uddannelse af butikspersonalet var der skabt en platform for en naturlig udbygning af det økologiske varesortiment i butikkerne. Nu var det så op til producenterne at udbygge produktionen.
I dag har enhver butikskæde erkendt, at et økologisk sortiment i kædens butikker er helt nødvendigt, hvis de skal fremstå som et troværdigt indkøbssted.
Det er mere end nogensinde fru Hansens pengepung, der styrer afsætningen, og det ved enhver markedsføringsansvarlig.

Indkøbernes krav til leverandøren
Som en del af mit arbejde som konsulent var også i samarbejde med indkøberne at opspore og besøge producenter og mindre forædlings-virksomheder, og herved fik jeg kendskab til producenternes vanskeligheder med afsætning/markedsføring, klargøring af varer til salg i butikker og i nogle tilfælde almindelig organisering af produktion og salg, samt fremskaffelse af kapital, budgettering osv.
Samtidig havde mange mindre økologiske virksomheder besvær med at trænge igennem til de store afsætningskanaler, f.eks. butikskæderne.

Det fik mig til at starte egen konsulentvirksomhed, hvor indsatsen skulle hjælpe med de ovennævnte problemstillinger. Det har ført til, at jeg har været ”på besøg” i snart alle produktionsformer inden for økologi. I øjeblikket gælder det udvikling af økologiske frugtplantager.

En hjørnesten i mange økologiske producenters strategi var at komme ind på de store butikskæders hylder. Var man først dér, kunne man koncentrere sig om produktionen - salget tog butikskæden sig af.
Men for at være dér var det nødvendigt, at man kunne dokumentere overholdelse af de økologiske regler, altså overholde de til det røde Ø-mærke hørende statskontrollerede regler for økologisk fremstilling.
Derefter en udførlig deklaration og endelig en ensartet klasse A vare. For salgsleddet er det vigtigt, at kunden kan være sikker på altid at vide, hvilken vare kunden køber i såvel smag, kvalitet og holdbarhed.
Indpakningen skal være godkendt: der skal være stregkoder og datomærkning, salgsenheder pr. kolli skal være aftalt, og forsendelsesmåde og bestillingscyklus skal være aftalt. Varer til tiden er meget afgørende for et godt samarbejde.

Men der er også en fare i at levere til store kæder, nemlig hvis et samarbejde ophører. Derfor er det vigtigt for leverandøren, at der leveres så mange steder som muligt - det har kostet økologiske virksomheder livet at binde sig for ensidigt.

Økologien og fremtiden
De sidste 2-3 års fokus på miljøet, dyrevelfærden og folkesundheden har trukket stærkt i retning af øget økologi. Forhåbentlig vil forbrugernes interesse forblive usvækket, også hvis der kommer en økonomisk nedgang. Især forældrene til småbørn ser dog ud til at have en fast vilje omkring sund og næringsrig mad.
Men vi ved også, at hvis forbrugernes interesse for varerne svækkes, vil detailhandlen meget hurtigt sadle om. Økonomi og forbrugerinteresse styrer indkøb og markedsføring.
Økologerne har åbnet mange gårdbutikker og leverer mange varer til institutioner, men den store varestrøm igennem detailhandlen kan ikke undværes.

Held og lykke med økologien fremover.
 

J.A.K. bladet