Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2008

Læserbrev

Gode oplevelser med J.A.K.

Af Jenny Andersen, Brande

Jeg har i den senere tid haft nogle rigtig positive oplevelser inden for J.A.K.
Min mand og jeg havde for en gang skyld valgt at tage til repræsentantskabsmøde i Landsforeningen i Silkeborg, samt efterfølgende foredrag.
Det var inspirerende at mærke den positive optimisme, man i bestyrelsen havde. – Og da et af medlemmerne havde valgt at stoppe, skulle der jo vælges et nyt ind. - Også det var en af de gode oplevelser, idet én af de tilstedeværende, uden for repræsentantskabet, meldte sig selv til at deltage indtil næste ordinære valg! – Det var flot.

Der var også på mødet lidt gruppearbejde, men for lidt tid, som det ofte sker. – Vi blev opdelt i grupper, der skulle snakke henholdsvis det negative og positive inden for arbejdet, samt hvad den enkelte ude i landet eventuelt kan gøre, om der skulle være skjulte kræfter og evner der. Det var den gruppe, jeg kom i. – Det er ikke nemt på så kort tid at få de helt store ideer, men der er helt sikkert én og anden, der har nogle evner også i praktisk retning. Kunne eventuelt pakke noget post, hjælpe ved et arrangement osv. I det hele taget at opleve at være med. J.A.K. har før været et fællesskab, og kan du og jeg være med til at gøre det fællesskab mere levende, end det er i dag, vil det være til stor glæde og tilfredsstillelse også for den enkelte. Hvis vi vil vise, at det er vores sag og ikke bare bestyrelsens, der jo også har deres arbejde ved siden af.

Og så var der foredraget om eftermiddagen ved Ane Bodil Søgaard: ”Hvad er det, vi spiser?” – Hun er en blændende og medrivende foredragsholder. - Emnet var nærmest en gyser. – Der bliver for mit vedkommende kigget en ekstra gang på varedeklarationerne efterfølgende. – Hendes bog af samme titel skal man holde sig langt fra, hvis man er til de lette og færdige løsninger uden stillingtagen til, hvad der i dag gøres ved vores mad og vores natur!

Det var en god og indholdsrig dag, og med en varm fornemmelse jeg tog afsked, men også med spørgsmålet: Hvor er gnisten ved alle os, der ”bare” betaler bladet eller benytter pengeinstitutterne. Først og fremmest må vi se at blive medlemmer. J.A.K. er langt fra bare penge – det er menneskeværd og menneskesyn.

På mødet i Silkeborg mødte vi også Lars Fomsgård, der er nyt bestyrelsesmedlem og fungerende næstformand i Landsforeningen. Han var en spændende person, så da hans navn var emnet til en aften i Varde, her i november, kørte vi derned.

Og sikken en aften, eller rettere sikken en oplevelse at træffe en mand, der i den grad tænkte selvstændigt og for mig at se tog konsekvensen af sine tanker og sine valg. – Blandt andet havde han selv tænkt meget over det økonomiske system, og hvem eller hvad der styrer i Danmark og for så vidt i verden. – Havde udtænkt virkningen af renten osv. – og så hørte han om J.A.K., der arbejdede ud fra meget af det, han selv havde tænkt. – Så det måtte han undersøge, lånte alle tidligere udgivne blade osv. – Hvor var det godt at se og høre, skade at så få slutter op om disse arrangementer. – Det er ellers den slags, der giver én selv nogle tanker og tro på et stærkere fællesskab. – Vi havde en rigtig god aften, vi få der var mødt op - det er synd for jer, der valgte at blive hjemme. Sluk for fjernsynet og vær sammen med andre mennesker - det giver andre tanker og en større følelse af fællesskab og nærvær.
 

J.A.K. bladet