Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 5 - 2007

Udarbejdet af Karina Blankenborg,
Margit Christiansen og Solveig Jacobsen.
Redigeret af Finn Bentzen.


Den danske Mazdaznans historie og relationerne til J.A.K.

I år udgives i flere lande et ”jubilæums-festskrift” i anledning af 100 år med Mazdaznan i Europa.

Hvad er så Mazdaznans historie i Danmark?
Jo, det begynder med, at fru Marie Therese Møllmann i 1920’erne rejser til Schweiz sammen med sin syge mand, og der møder Mazdaznan. Familien er velhavende, da hr. Møllmann ejer et større bryggeri. Hr. Møllmann afgår ved døden i Schweiz.
Fru Marie Therese Møllmann rejser hjem til Danmark og begynder at oversætte Mazdaznan fra tysk til dansk. Hun trykker stencils og lader dem tørre i sit møblement i lejligheden. Flyvebladene bliver uddelt i København bl.a. af hendes nevø.

”MAZDAZNAN” - månedsskrift for Mazdaznan bevægelsen i Danmark - blev udgivet uafbrudt fra januar 1933 til marts/april 1963, også under 2. verdenskrig. Dog ophørte tilsendelsen til Rigsarkivet i 1943. Der er 3.000 sider oversat, redigeret og udgivet i fineste bogtryk af fru Marie Therese Møllmann, som endvidere afholdt kurser om Mazdaznan over det ganske land.
Maro Tandgaard cyklede ud i København med flyveblade for sin tante Marie Therese Møllmann og cyklede ivrigt til Leipzig på sin tantes opfordring – med sovepose, køkkengrej og mad på bagagebæreren – for at høre mester O.Z.A. Hanish.

Efter sin tantes død i 1972 fortsatte Maro Tandgaard som leder af Dansk Mazdaznan, godt hjulpet af sin hustru Erna. Maro Tandgaard havde eget trykkeri og udgav ”Dansk Mazdaznan Tidsskrift” indtil sin død i 1993. Maro Tandgaard afholdt kurser og foredrag i København og på Kulleruphøjskolen.

Relationerne til J.A.K. og K. E. Kristiansen bliver udtrykt i en artikel i J.A.K. bladet i år 2000, hvoraf følgende kan citeres:

”En dag dumpede en løbeseddel ind ad døren hos den unge landinspektørstuderende Kristian Engelbrecht Kristiansen – Mazdaznan stod der.
Morsomt nok har det sikkert været Maro Tandgaard, der uddelte denne hilsen.

Hr. K. E. Kristiansen begynder at studere denne ældgamle visdomslære så meget, at han en skønne dag kom hjem til sin kone Anna Andrea og sagde: ”Nu vil vi ikke mere spise kød – det dur ikke”, og sådan blev det.
Senere gjorde mange J.A.K. mænd det samme, når de – til de røgfrie møder – havde hørt landinspektørens flammende ord om ”ligspiseriet og følgerne deraf”.

I slutningen af 1920’erne drog familien K. E. Kristiansen til Gahanbar i Leipzig for at høre Dr. O.Z.A. Hanish. Han havde særlige evner, og i forbindelse med et foredrag bad han dem, som havde spørgsmål til ham, om at skrive det ned på et stykke papir og lægge det i deres lomme. Hanish behøvede hverken papiret eller det formulerede spørgsmål, men svarede K. E. Kristiansen (frit efter vores hukommelse om denne overlevering): ”Du mand fra det høje nord, din ide er sand, gå hjem og realiser de tanker, du har – i dit lille land vil det være muligt”.

Der er således både ideologisk og historisk fællesskab mellem Mazdaznan og J.A.K. bevægelsen.
Da K. E. Kristiansen stiftede J.A.K. – Jord, Arbejde, Kapital – var det for at fremme tanken om menneskelig og økonomisk frigørelse. Det var og blev og er bestemt ikke en let opgave.
Selvom J.A.K. og K. E. Kristiansen meget talte om penge, glemte K. E. Kristiansen aldrig i sine mange foredrag også at fortælle om Mazdaznan, og K. E. Kristiansen oversatte faktisk i 1950-51 bogen ”selvdiagnostik” til dansk.

I jubilæums-festskriftet, som udgives i flere europæiske lande, gør artiklen fra Danmark opmærksom på, at der i Danmark stadig er adskillige pengeinstitutter, der er baseret på et rentefrit pengesystem, og at J.A.K. stadig lever.
Tænk, hvis dette kunne være medvirkende til at sætte en positiv, tænkende, human pengepolitik i bevægelse.

Flere fra Danmark har rejst ud til stævner og gahanbars i Europa og USA, og adskillige dygtige mazdaznan lærere fyldt til randen med energi, pionerånd og virkelyst i Mazdaznan, har overbragt stor viden, har undervist og inspireret os i Danmark.
Jens og Ragni Kristensen, Kulleruphøjskolen på Fyn har siden 1953 været et samlingspunkt for hele landet, hvor Ragni’s musikalitet og organisationstalent har gjort det til et levende samlingssted, hvor mange mennesker har fået stor inspiration om nytænkning i livet.
Den internationale familie- og venneuge 1983 og 1994 fandt sted i Danmark på Kulleruphøjskolen. Siden 2000 har Hanne Kudsk og Ingolf Plesner ført Kulleruphøjskolen videre i samme ånd.

I dag er Mazdaznan i Danmark præget af et generationsskifte, og der er mange nye tiltag med etablering af flere grupper, og der er tydelig interesse for budskabet. Vi er netop i gang med at etablere en fond, og der arbejdes hen imod at modernisere formidlingen og budskabet.
Det er sikkert, at enhver henvendelse til Mazdaznan i Danmark vil medføre en positiv oplevelse. 
 

J.A.K. bladet