Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2007

Historie og vision


AF JAKOB MIKKELSEN, NÆSTFORMAND I LANDSFORENINGEN J.A.K.

”J.A.K. før, nu og fremover” er det pompøse tema for dette blad, og det er rigtig godt at få det emne op ind imellem. Det er vigtigt, at vi kigger tilbage, at vi gør status over situationen her og nu og derefter sætter os nye mål eller blot pudser målene lidt af, så vi igen kan se dem. En af mine yndlingshistorier er legenden om Uffe hin Spage, der, da det kniber allermest, vågner op til dåd. Det sker ved, at nogen åbenlyst håner hans far kongen og derved i grunden også Uffe selv, hvorfor han selvfølgelig må træde i karakter. Sådan sker det også for os - når vor tid er - forhåbentlig.

Jeg har i en tid siddet med nogle gamle bånd, hvor stifteren af J.A.K., K. E. Kristiansen, taler om sine tanker og ideer. Ikke blot om pengene og uretfærdigheden, men også om de universelle love, livslovene, loven om årsag og virkning og om, at vi skal bidrage til livets beståen og udvikling mod harmoni og balance. Det fantastiske er, at han på en enkel og letforståelig måde og med sit sproglige talent er i stand til at gøre tingene enkle og ligetil. Der er blevet sagt om min interesse for at høre de gamle foredrag og mangfoldiggøre dem, at der kan da ikke være mange, der gider spilde tid på den slags forældede snak. Sådan er det ikke! Efter min mening er det nødvendigt at kende vor historie og stifternes visioner for at kunne bringe J.A.K. fremad.

K. E. Kristiansen taler om rentens afskaffelse ved oprettelse af en samfundsbank som en enkel handling. Hans vej til at gøre det viste sig så effektiv, at statsmagten forbød den ved lov. Da J.A.K. i begyndelsen af 1930’erne lancerede sine andelspenge med sikkerhed i jorden, kunne de i vid udstrækning have udkonkurreret Nationalbankens penge, da de havde sikkerhed i jorden, altså der var reel værdi bag disse penge. Derfor måtte de forbydes. K. E. Kristiansens motiver for rentens afskaffelse var enkle og letforståelige: han ønskede et retfærdigt økonomisk system. Han havde set hedeopdyrkerne, der blev mere og mere forgældede, selvom de med deres arbejde frembragte værdier til samfundets gavn. Det groteske og uretfærdige bestod i, at jo mere værdi der blev skabt, jo mere forgældede blev både opdyrkeren og samfundet. Det giver jo ingen mening! Og dog er det stadig det samme, der sker, fordi skabelsen af værdier stadig finansieres med rentebærende lån.

J.A.K. står for Jord, Arbejde og Kapital, og i eksemplet med hedeopdyrkerne ser vi det enkleste eksempel på ”jord, arbejde og kapital”. Heden er jorden, der ved hedeopdyrkerens slid omdannes til frugtbar landbrugsjord, altså værdien/kapitalen.

Samfundsbanken skal finansiere den slags arbejde og andet arbejde, der tjener folket, uden at der frembringes mere gæld ved rentetilskrivning. Renten kan ikke betales, da der ikke er nogen værdi bag disse rentepenge, der kun kan komme i kredsløb i samfundet ved ny låntagning, altså ny gældsætning.

Samfundsbanken skal finansiere den produktion, der har som formål at gøre livet lettere at leve, der gør verden til et bedre sted at være osv. Produktionen har ikke som formål at skabe størst mulig profit ved mindst mulig indsats, men at frembringe varer, der er brug for, varer der gør mennesker sundere, gladere og lykkeligere og derved verden til et bedre sted at leve. Udgangspunktet er ønsket om at frembringe noget godt og positivt. Sådan kan jeg ikke med min bedste vilje se nutidens produktion. Jo, jo, selvfølgelig er der virksomheder, som er startet ud fra initiativtagerens ønske om at servicere og glæde, men når virksomheden er kørt op, revisorerne har været ind over, og det hele er endt med, at en kapitalfond har overtaget firmaet, så er det godt nok slut med alt andet end at tjene penge, jo flere og jo hurtigere jo bedre. Det sker ikke med en samfundsbank bygget op med lokale afdelinger, der styres af lokale mennesker. Mange argumenterer mod en samfundsbank med, at det jo så blive ren statsbank. Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det som folkets bank, styret af folket ud fra folkets interesser.

Og hvor er vi så i dag?
Vi har et faldende antal J. A. K. pengeinstitutter med et stigende antal brugere, og vi har en landsforening med et faldende medlemstal, og hvor det er svært at overtale folk til at træde ind i bestyrelsen. Der har i flere år været et svælg mellem Landsforeningen og en del af folkene i pengeinstitutterne, og det er meget få steder, at man åbent bekender sig til J.A.K.s idealer. Der er dog for mig at se en spirende forståelse for, at vi er to sider af samme bevægelse, og at man må tone rent flag. Jeg skal ikke her forsøge at placere nogen form for skyld for den situation, men mere give udtryk for, at vi har vendt os for meget indad. Vi – og her mener jeg både Landsforeningen og pengeinstitutterne – har været for optagne af den daglige drift og forsøg på vækst i hhv. forening og pengeinstitutter. Fortsætter denne udvikling, står vi om få år med mindre end en håndfuld J.A.K. pengeinstitutter, der mere eller mindre forsøger at holde fast i nogle af J.A.K.s idealer, samt en landsforening med mindre end 100 medlemmer, og hvis væsentligste funktion er at udgive et blad, som dækker en bred vifte af bløde alternative holdninger, men som ikke rykker noget som helst. Og slet ikke i forhold til formålet, hvor der godt nok ikke står noget om samfundsbanken:

Foreningens formål er - gennem oplysning - at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse, samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til fremme af formålet.

Med menneskelig frigørelse mener jeg mennesker, der tænker selv og ikke ligger under for religiøse eller politiske dogmer - mennesker, der mærker efter i sig selv og handler i overensstemmelse med deres samvittighed og ikke kun tager hensyn til egen fordel.
Med økonomisk frigørelse mener jeg mennesker, der – forgældede eller gældfrie – ikke lader deres handlinger styre af muligheden for økonomisk tab eller gevinst.
På forårets repræsentantskabsmøde valgte vi to nye medlemmer til Landsforeningens bestyrelse, en person, som jeg kender godt og sætter meget pris på, nemlig Britha Brodersen, samt en person som jeg aldrig havde mødt. Det er Lars Fomsgaard. Han stod op og præsenterede sig og fortalte kort om sine tanker og ideer og ikke mindst talte uden at blinke om at genfinde målet og øge medlemstallet i Landsforeningen mærkbart. Jeg må indrømme, at jeg var meget splittet! Hvad vidste han om det – kom nu lige ind først, så nemt er det jo heller ikke osv. Men jeg må indrømme, at det var befriende at møde en mand, der ikke har vendt sig indad, som jeg tidligere har sagt, men som har det lange perspektiv, og det faldt godt sammen med mine egne tanker om at forsøge at gøre J.A.K. mere synlig udadtil gennem udadrettede aktiviteter. Ikke som Landsforening, ikke som pengeinstitutter, men som J.A.K. Vi skal holde fast i vort mål og sige det klart og tydeligt, at vi vil afskaffe renten, og især hvordan vi vil gøre det. Vore pengeinstitutter er og bliver kun et eksempel på, hvad vi vil, indtil vi når vort mål, og vi skal passe på, at de ikke tager al vor energi – flytter vort fokus. Dette skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at man ikke skal drive dem bedst muligt - tværtimod. Vi skal blot huske på, at de ikke er målet, men kun en måde at vise verden, at vi mener det, og at ikke alle går ind for spekulation og udbytning ved hjælp af penge.

J.A.K. fremover?
Jamen, det er vel ganske enkelt. Vi skal sige højt, at vi vil afskaffe renten gennem etableringen af en rentefri samfundsbank og vi skal arbejde for det – også ud over at drive vore J.A.K. pengeinstitutter. Og når jeg siger ”vi”, så mener jeg os alle: alle medlemmer af Landsforeningen, alle ansatte og brugere i vore pengeinstitutter. Og vi skal tegne medlemmer på det argument – samt alle de andre gode argumenter, som vi plejer at bruge. Mange vil sige, at det ikke kan lade sig gøre. Men det kan det, og det skal jo starte mindst ét sted og hvorfor ikke her! Hvem ved? Måske sidder der mennesker i Sydamerika eller Asien og tænker tilsvarende store tanker. En dag vil vi høre hinanden. Derfor skal vi være mange.

Mange medlemmer
Mange medlemmer vil give store kontingentindtægter og mange muligheder. Tænk, hvor tit vi har talt om at kunne bestille forskning, der kunne dokumentere rentens skadelige virkning i samfundet, både lokalt og globalt!

For K. E. Kristiansen og hans ligesindede var J.A.K. ikke kun teknik og handling, men også ånd og næstekærlighed. Det kommer til udtryk i de taler, der pt. tilgængelige på cd, nemlig ”Den onde cirkel – om forudsætningerne for at forstå rentesystemet”, der er optaget med henblik på mangfoldiggørelse og på ”Kan åndelig og økonomisk frigørelse gå hånd i hånd?” Begge cd kan bestilles. Se nærmere andetsteds i bladet!

Husk:
• at være stolte over at være med i J.A.K.!
• en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor!

Og lad os så få gang i medlemstegningen! 
 

J.A.K. bladet