Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2007

J.A.K. pengeinstitutternes årsregnskaber for 2006

Af Uffe Madsen


J.A.K. pengeinstitutternes årsregnskaber for 2006 er blevet analyseret, og i det følgende gives et billede af sundhedstilstanden i J.A.K.s praktiske organer. Alle J.A.K. pengeinstitutter indgår i analysen med undtagelse af J.A.K. Østfyns Andelskasse, hvilket skyldes, at andelskassen ikke er medlem af Foreningen af J.A.K. andelskasser og derfor ikke indsender regnskabsoplysninger til analysering. Derudover er Eggeslevmagle Fælleskasse i 2006 fusioneret med Andelskassen J.A.K. Slagelse.
I det følgende vil pengeinstitutterne blive rangordnet og vurderet inden for forskellige områder.

Størrelse
I 2006 er pengeinstitutternes samlede balance steget med 5,7 %, hvilket er mindre end stigningen i 2005, der var på 7,3 %. Stigningen i indlån udgør 5,4 %, hvorimod udlån er steget med hele 22,3 %. Den store udlånsstigning har i 2006 været karakteristisk for pengeinstitutter i Danmark, idet belåning af friværdier i fast ejendom gennem realkreditinstitutter efterhånden er udtømt, og så er det pengeinstitutternes tur til at medvirke til det høje aktivitetsniveau i samfundet.
Målt på såvel balance som indlån og udlån samt antal brugere er Folkesparekassen størst, og Andelskassen J.A.K. Slagelse følger derefter. Det skal hertil bemærkes, at Folkesparekassens balance er påvirket af andelskassernes placering af overskydende likviditet i sparekassen. I størrelse efter balance har Østervraa i 2006 overhalet OIKOS, der stadig har langt flere kunder. Anført i størrelsesorden efter balance kan pengeinstitutterne præsenteres således:

Årets største vækst i såvel balance som udlån ses i Østervraa, der har en flot vækst ud fra et begrænset kundeantal. Også i Thisted har der været pæne stigninger. Største indlånsstigning er dog opnået i Rødding med en vækst på 44 %.
I 2005 markerede Østervraa sig også med store stigninger.

Soliditet
Ifølge lovgivningen for pengeinstitutter (Lov om finansiel virksomhed) skal et pengeinstitut i Danmark have en solvensprocent på ikke under 8,00 – dvs. den ansvarlige kapital i procent af de vægtede aktiver. Såfremt instituttet ikke har en ansvarlig kapital på 5,0 mio. EUR, må kapitalen ikke komme under den størrelse, som instituttet havde på tidspunktet for etableringen (kaldet minimumskapitalen).
Generelt har J.A.K. pengeinstitutterne en god soliditet, og pr. 31. december 2006 så det ud som følger, rangordnet efter solvensprocentens størrelse:

Den samlede ansvarlige kapital i J.A.K. pengeinstitutterne er nu på vej til 125 mio. kr., og den beregnede værdi af kundernes indskudte andelskapital er faldet fra 298 til 295 %.

Med en solvensprocent på 73 er Funder Fælleskasse et af landets mest solide pengeinstitutter, og den beregnede værdi af andelsbeviserne er på kurs 3.809. Modsat ligger Folkesparekassen i bunden med en solvensprocent på 11,6. Andelskassen J.A.K. Slagelse har som følge af kapitaltilførsel gennem fusion med Eggeslevmagle Fælleskasse forøget solvensprocenten til 12,5.
Den beregnede værdi af andelsbeviser i Brenderup er som følge af årets overskud igen kommet over 100.

Indtjening

Størst muligt overskud er ikke et mål for J.A.K. pengeinstitutterne, idet der i modsætning til bankerne ikke står en ejerkreds af aktionærer bag, der kræver udbytte af deres investering. For at sikre overlevelse som selvstændigt pengeinstitut samt mulighed for vækst er det alligevel en forudsætning, at der er en sund økonomi med løbende konsolidering gennem indtjening i pengeinstituttet.

J.A.K. pengeinstitutternes indtjening, rangordnet efter nettoresultat efter skat er følgende:

Basisindtægten er et udtryk for pengeinstituttets driftsoverskud, før der tages højde for kursreguleringer, hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier samt ekstraordinære poster. Den store stigning i basisindtægt i forhold til 2005 skyldes Folkesparekassens fusionsomkostninger vedrørende Århus Andelskasse i 2005.
Alle pengeinstitutter har i 2006 positiv basisindtjening, men indtjeningen i Morsø, Rødding og Brenderup er for tæt på nulpunktet.

Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier trækkes fra driftsresultatet, og dette tal har i de seneste år været tilbøjeligt til at ligge for højt i J.A.K. pengeinstitutterne. I 2006 er risikoen tilsyneladende steget markant, hvilket især skyldes Slagelse og Morsø.

Som følge af de store hensættelser til imødegåelse af tab, er der negativt driftsresultat i Slagelse og Morsø, hvilket ikke er tilfredsstillende.

Omkostninger

Et afgørende element i muligheden for at opnå et godt driftsresultat er, at der er styr på driftsomkostningerne. Derfor kan det være interessant at se på størrelsen af driftsomkostningerne i det enkelte pengeinstitut, der nedenfor er rangordnet efter omkostningsprocenten – dvs. driftsomkostningerne i procent af pengeinstituttets aktivitet, defineret som balancen med tillæg af garantier.

Som det fremgår af tabellen, er de samlede driftsomkostninger i 2006 faldet i forhold til aktiviteten. Funder Fælleskasse ligger som sædvanligt med suverænt billigste driftsomkostninger. Derefter er Folkesparekassen rykket op som næstbilligste.
Thisted og Brenderup ligger lidt i overkanten, og Morsø har i lighed med tidligere år de absolut højeste omkostninger i forhold til aktivitetsniveauet.

Sammenlignet med almindelige pengeinstitutter af tilsvarende størrelse ligger omkostningerne i J.A.K. pengeinstitutterne i overkanten, idet de samlede omkostninger ikke bør overstige 2,75% af pengeinstituttets aktivitet.

Rentesatser

Som J.A.K. pengeinstitutter er der naturligvis stor fokus på rentesatser. Ser vi på de rentesatser, der tilbydes i de enkelte pengeinstitutter, beregnet som gennemsnitlige satser på såvel indlån som udlån, får vi følgende billede, hvor det enkelte pengeinstitut er rangordnet efter laveste rentemarginal (forskellen mellem gennemsnitlig udlånsrente og gennemsnitlig indlånsrente):

Af disse tal ser vi med al ønskelig tydelighed, hvordan de pengeinstitutter, der har laveste omkostninger – dvs. Funder, Østervraa, OIKOS og Folkesparekassen – også opererer med markant laveste rentemarginal, og i den høje ende ligger Brenderup og især Morsø, der som følge af et meget højt omkostningsniveau også er tvunget til at kræve en høj rentemarginal af kunderne.

Den samlede rentemarginal for samtlige J.A.K. pengeinstitutter er steget fra 6,63 % i 2005 til 5,21 % i 2006, hvilket hænger sammen med pengeinstitutmarkedet generelt, der udviser en faldende tendens.

Rentefri pengeaktivitet

Set ud fra et J.A.K. synspunkt er det en afgørende faktor, at J.A.K. pengeinstitutterne i størst mulig omfang modtager indlån uden forrentning og igen låner disse penge ud uden forrentning, men alene mod betaling af et administrationsgebyr af en størrelse, der dækker pengeinstituttets omkostninger inkl. risiko og fortjeneste. Ser vi på det enkelte pengeinstituts rentefrie pengeomsætning, får vi følgende billede, hvor pengeinstitutterne er sorteret efter, hvor stor en del af de rentefrie midler, det enkelte institut er i stand til igen at udlåne rentefrit:

Af tabellen fremgår det, at 57 % af de samlede midler, der er indskudt i J.A.K. pengeinstitutterne, er placeret uden rente, og at 32 % af samlede udlån er udlånt rentefrit. Af de samlede indskudte midler uden rente er der udlånt 48 % rentefrit. Fordelingen er stort set den samme som i regnskaberne for 2005, men den rentefrie udlånsprocent er dog faldet fra 51 til 48 – der har altså i 2006 været en lidt lavere efterspørgsel efter rentefrie udlån end i 2005.

Årsagen til, at Funder er i stand til at udlåne væsentligt mere rentefrit, end der er indskudt på rentefrie indlånskonti er, at dette institut har oparbejdet en betydelig egenkapital, der anvendes til rentefrie udlån.

Ellers må det konstateres, at der er meget stor forskel på de enkelte pengeinstitutter. Lige fra Funder, Varde og Rødding, der kun modtager indlån uden rente, og ned til Thisted, Morsø og Slagelse, hvor de rentefrie indskud fylder mindre end halvdelen af de samlede indlån.

På udlånssiden opererer Varde og Funder som de eneste udelukkende med rentefrie udlån. Alle andre institutter har i større og mindre omfang en del af udlånsmassen som rentebærende udlån. Det institut, hvor rentefrie udlån fylder mindst, er Østervraa, der kun har 13 % af samtlige udlån som rentefrie, og kun 29 % af de rentefrie indskud er igen udlånt uden rente. Også i Thisted, Slagelse, Morsø og Ebeltoft vægter de rentebærende udlån væsentlig mere end rentefrie lån.

Konklusion

Generelt er soliditeten i J.A.K. pengeinstitutterne særdeles god set i forhold til lovgivningens krav, men også set i forhold til andre danske pengeinstitutter. Derimod er omkostningerne generelt for store. Disse forhold bevirker, at den rimelige indtjening, der fremkommer gennem rentemarginal og gebyrer, udhules og forsvinder i stedet for at indgå i driftsoverskuddet, der er pengeinstitutternes sikkerhed for at overleve i de kommende år.

Set fra et J.A.K. synspunkt lader nogle af institutternes indsats for rentefrie indlån og udlån en del tilbage at ønske. En rentefri andel på ikke under 50% af såvel indlån som udlån ville være ønskelig og på ingen måde uoverkommelig – det burde være et mål for aktiviteten i det kommende år/ de kommende år. 
 

J.A.K. bladet