Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2007

Velfærd!

Af Finn Bentzen

Et velfærdssamfund må vel være dækkende et samfund, hvor de mest basale behov er opfyldt. Var det ikke de gamle kommunister, der formulerede det således: “Man skal arbejde efter evne og nyde efter behov?”

De basale behov i Danmark og vor del af verden er ikke mere kun det at have tøj på kroppen og mad i maven. For os i den rige del af verden er det også dette at have:
en lejlighed eller en bolig med eget badeværelse
ret til både TV, fryser, køleskab, bil, rejser osv.
ret til læge og tandlæge
ret til at være en del af et retssamfund med politi og domstole
ret til en stigende offentlig sektor, der servicerer os i alle ender og kanter
ret til minimumsydelser, der sikrer, at ingen mennesker kommer i alvorlig fare for ikke at overleve.

Udgangspunktet og spørgsmålet er, hvor meget staten skal blande sig i. Skal det fortsat være sådan, at 95 % af befolkningen stadig skal yde 95 % til befolkningen? Skal alt eller næsten alt fortsat gå gennem de offentlige kasser? Er det ikke et fordyrende princip?

Et velfærdssamfund må - efter min opfattelse - være et samfund, hvor vi støtter op om hinanden, og hvor man ikke alene stiller krav til samfundet, men hvor også samfundet kan stille krav til den enkelte.

Udviklingen er ikke en klientgørelse af os alle, hvor vi passivt, siddende, fordummende og egoistiske lader stå til og lader de andre sørge for os. Udviklingen bør ikke være at gøre befolkningen ubehjælpsomme og umyndige fra fødsel til grav - at der altid vil komme en fra de offentlige myndigheder, der vil opfylde selv de mindste ønsker.

Er det ikke sådan, at forventninger skaber afhængighed?
Er det ikke sådan, at vi meget let vænner os til offentlige bidrag uanset behov?
Er det ikke sådan, at de, der råber højst, får mest og de svage grupper mindst?

For mig ser det ud, som om der i vort samfund er indkørt alt for mange rutiner, som er komplet unødvendige og spild af tid og ressourcer. - Det er ikke et sundt velfærdssamfund!

Dette var bare nogle eftertanker i forbindelse med. min hovedartikel om velfærd. Måske et lille “NB”, der kan skabe eftertanke, hvis ikke vort velfærdssamfund skal vokse sig ihjel.

Der er bestemt nok at tage fat på ved igangsætningen af den nye velfærdsreform. Forhåbentlig søger den lovgivende forsamling også råd hos ganske almindelige mennesker i samfundet. 
 

J.A.K. bladet