|
J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2007
Mikrofinans
AF FLEMMING KRAMP,
ANDELSKASSEN OIKOS

I december kom modtageren af Nobels Fredspris, Muhammad Yunus på besøg
i København.
Her berettes, hvorfor han fik prisen.
Små lån til høje renter!
At skrive en artikel til dette blad om renten i mikrolån er vel som at lukke
en kanin ind i et løvebur. Men læs blot videre. Det bliver værre endnu.
I 2006 gik Nobels Fredspris til deling mellem Muhammad Yunus fra Bangladesh
og den bank, Grameen Bank, som han stiftede, og som i dag har 7 mio. kunder.
Det begyndte for 30 år siden, da Muhammad Yunus var professor i økonomi ved
universitetet i Chittagong i Bangladesh. Sammen med nogle studerende var han
ude i en landsby på feltarbejde, da de mødte 42 kvinder, som tjente en smule
ved at lave kurve og møbler af bambus. Det foregik på den måde, at de lånte
penge af en opkøber til at købe materialer for. Til gengæld skulle de love
at sælge det færdige produkt til ham - til en pris som han fastsatte. Og den
pris satte han sådan, at der nok var en lille fortjeneste: 25 øre for en
dags arbejde, men så lav, at de var nødt til at låne penge af ham igen i
morgen.
Da Muhammad Yunus så dette, lånte han dem på stedet de penge, de skulle
bruge for selv at kunne købe materialer og sælge det færdige produkt på
markedet. For hvad der svarer til under 200 kr., blev de 42 kvinder i stand
til at mangedoble deres indtægt bare på én dag. Det var den dag, hvor
mikrolånsprincippet blev født.
Det mest karakteristiske ved disse mikrolån er, at man erstatter den
almindelige sikkerhedsstillelse (som fattige ikke kan præstere) med
sikkerhed i låntagernes troværdighed og vilje. Og hvis det gøres rigtigt, så
virker systemet. De fleste mikrolånsinstitutioner har en
tilbagebetalingsrate på over 98 %.
Mikrolån er dyre!
Men mikrolån er dyre, fordi mikrobanken selv skal ud i landsbyerne og
afregne lån en gang om ugen, og administrationen af et lille lån er jo
omtrent af samme størrelse som ved et stort lån. Derfor møder man ofte
projekter, hvor den årlige rente er på 20, 30, ja op til 40 % p.a.!
Det gør ikke så meget, hvis lånet er brugt til varer, der hurtigt omsættes.
Kvinderne i Chittagong, som solgte deres flettede møbler i løbet af et par
dage, vil næppe mærke en uges rente. Anderledes er det med lån til såsæd,
kunstgødning eller maskiner, hvor udbyttet først kommer senere. Derfor har
mange projekter da også forskellige rentesatser, afhængig af hvad lånet skal
bruges til.
Efterhånden som mikrolånssystemet er blevet forbedret og udviklet, har man
tilføjet flere andre tjenester. Mange steder har man både opsparing og
långivning, en del steder har man tilføjet en form for forsikring mod sygdom
og død, og på det seneste har man flere steder kunnet indføre overførsel af
penge fra egn til egn eller land til land. På den måde er det f. eks. muligt
for sønnen, der arbejder i Europa, at sende penge til slægtningene i sit
hjemland. Disse overførsler er i dag flere gange større end alverdens
ulandshjælp.
Den nye teknologi
Overalt er renten på vej ned, og det skyldes især ny teknologi. Mange
ulande springer over systemet med fastnettelefoner og går direkte til
mobiltelefoni. I nogle lande, f. eks. Bangladesh, Kenya og Mexico, har man
videreudbygget dette system, så man i dag har håndholdte terminaler, som
bankmanden kan have med ud, og som med et digitalt fingeraftryk, der kan
genkendes af maskinen, og med et plastikkort med magnetstrimmel kan overføre
beløb her og nu.
Mikrofinans er nu så stor en sag, at selv de store banker i verden begynder
at interessere sig for emnet. Først og fremmest vel fordi de øjner en
indbringende forretning, men måske også fordi det ser pænt ud i
årsberetningen, at man hjælper fattige mennesker med små lån. I Danmark er
den ingen af de større banker, som ser et potentiale i mikrolån, men i
Andelskassen OIKOS,
som jo har en fortid i J.A.K. Bjerringbro, er vi stolte af at være med i
front. For tiden er 10 mio. kr. ude at arbejde. Heraf er størsteparten
investeret i mikrolån til gavn for mennesker, der på denne måde hjælper sig
selv ud af fattigdommens svøbe.
J.A.K.
bladet |